Man håbede på moderation

Jeg så noget af Obamas tale i Berlin, og jeg må sige at den svulstige retorik virker fuldstændigt malplaceret efter de seneste års katastrofer. Det eneste, jeg håber på, er en tilbagevenden til mere fornuftige tider. Det er sådan, jeg ser Obama: Som en forsigtig, yderst velovervejet politiker, der først og fremmest har øje for de fremskridt, der umiddelbart er mulige at opnå. En blanding af en diplomat og en dommer. Og det er lige hvad jeg ønsker mig.

Men nej, man kommer ikke ned på jorden, ingen ydmyghed, ingen frygt for nemesis. Dette er øjeblikket! Dette! Er! Øjeblikket! Hvor vi står sammen! Og sejrer! Huzzah!

Og temaerne er de samme, som jeg brokkede mig over for en trekvart år siden. Samme truende verden, terrorisme over alt, krigen må vindes, kamp til det sidste. Det er ikke bare valgkamp; han mener det. Men da jeg har en klippefast tro på politisk instinkt, vil jeg mene at Obamas instinkt stille og roligt vil trække USA i en mere moderat retning, på samme måde som Bush's trak verden gennem sølet, skønt han tilbage i 2000 førte valgkamp som den moderate republikaner.

Dengang var det mod McCain, der var den krigeriske. Det er han stadig; det er hans instinkt. Kryds fingre.