tirsdag den 7. oktober 2008

Kæphest og syndebuk

Vil en bieffekt af de ultraliberales kæphest om, at USAs Community Reinvestment Act alene er skyld i den verdensomspændende finanskrise, være, at resten af verden dermed vil kunne bruge USA som syndebuk?

For selvfølgelig: Hvis man kan få en amerikansk lov fra 1977, der blev opdateret i 1995, til i 2008 at få en halv snes store europæiske banker til at brase sammen i løbet af en lille måned, uden at se behovet for nogen mellemled, så kan man alt.

Det kan sagtens lade sig gøre:
Mr Putin said: “Everything happening now in the economic and financial sphere began in the United States. This is not the irresponsibility of specific individuals but the irresponsibility of the system that claims leadership.”
Everything!

6 kommentarer:

  1. Nu er det ikke USA alene, der er skyldig, men mange europæiske banker har vel netop problemer, fordi de har haft engagementer i de amerikanske værdipapirer?

    Oder was?

    SvarSlet
  2. Problemet er ikke de amerikanske boliglån, men alt det lort, der blev bygget ovenpå boblen, og nu braser sammen. Det er det essentielle i krisen, og det skete lige så meget herovre - og på europæiske boligbobler. F.eks. Roskilde Bank havde ikke noget at gøre med amerikanske boliglån, men alt at gøre med en afsindig udlånspraksis, til bl.a. danskere. Her lidt:

    Det har været helt almindelig praksis, at Roskilde Bank lånte hundredvis af millioner øremærkede kroner ud til erhvervskunder, som ifølge aftale med banken skulle bruge pengene til køb af aktier i banken.

    »Det er selvfølgelig dybt, dybt problematisk. Ledelsen i Roskilde Bank, som har været omfattet af aktieoptioner, har haft en interesse i at holde kursen på aktien oppe. Men banken tager en kæmpe risiko, når den eneste sikkerhed er selve aktierne, og de rigtige aktionærer får et forkert billede af, hvordan billedet af banken er ude i marken«, siger Finn Østrup.

    og

    Et kendt ansigt fra tidligere tiders finansskandaler stod i kulissen, da Roskilde Bank kollapsede i sidste uge.

    Banken har efter alt at dømme tabt et trecifret millionbeløb på en række ejendomsprojekter med den fallerede byggematador Jørgen 'Flexplan' Olsen i hovedrollen, skriver Berlingske Tidende.

    Tilmed: Europæiske banker har ikke bare købt stort ind af noget, de ikke vidste hvad var værd, men har brugt samme finansielle instrumenter, f.eks. de famøse credit default swaps. Indviklingen er netop den, der har gjort, at svineriet er faldet så hurtigt fra hinanden, og uigennemskueligheden gør nu, at ingen ved, hvad noget er værd, derfor holder bankerne på pengene. Om nogle uger hører vi nok også noget fra Asien.

    SvarSlet
  3. Okay, tusind tak for forklaringen.

    Har du forresten set Pakistan

    En splittet atommagt med et væld af islamistiske grupperinger uden olie og mad. Spændende.

    SvarSlet
  4. Iøvrigt synes jeg det er mærkeligt, at nogle af de praksisser linkene taler om ikke er strafbare.

    Men måske har finanshusene bare været længere fremme end lovgivningen.

    SvarSlet
  5. Ja, har set den med Pakistan. Ubehageligt.

    Iøvrigt synes jeg det er mærkeligt, at nogle af de praksisser linkene taler om ikke er strafbare.

    Jeg tror faktisk, at man kan sætte direktionen i spjældet i finanssager, hvis den har handlet i dårlig tro - det vil sige, at den godt vidste, hvor skidt det var, selv om det ikke eksplicit var ulovligt. Det er vist noget med tillidsbrud eller sån.

    Men måske har finanshusene bare været længere fremme end lovgivningen.

    Jepper. Det er de sgu altid, sammen med revisorerne.

    SvarSlet
  6. Det kan vel heller ikke komme som nogen stor overraskelse at Geir Haarde, manden, der som finansminister 1998-2005 og som statsminister 2005-2008 har kørt Island i sænk, er fra et liberalt højre-parti og uddannet i økonomi i USA.

    Men da der var vækst, var det sikkert fede år deroppe.

    SvarSlet