tirsdag den 30. december 2008

Det bør noteres

Jeg er vist ved at være parat til at skrive lidt igen. Jul + Israel/Palæstina tog pusten fra mig.

So, anyway. Irak er ved at smide Mujahideen e-Khalk ud. MEK er en iransk friheds/terroristbevægelse, og har været under først Saddam Husseins og siden USAs beskyttende vinger, og naturligvis en stor torn i siden på Iran. Dette træk kan ikke - bør ikke kunne - misforstås mht. hvilken side, Irak vil falde i fremtiden. De vil ikke kunne balancere på knivspidsen for evigt.

Det bør noteres, at Bush/Cheney-administrationens anklager om Irans atomvåbenprogram i det store og hele er baseret på en enkelt laptop, som MEK producerede. Der kommer nok ikke mere derfra.

Al-Malikis anti-kup blev forresten annulleret af indenrigsministeren, da han kom tilbage udefra. Åbenbart blev aktionen udført af en enhed, der er under al-Malikis personlige kontrol. Jeg ved ikke, hvor demokratisk det er?
Also Sunday, Iraq's Interior Ministry issued a statement calling the recent detention of ministry officials by a special unit that reports directly to Prime Minister Nouri al-Maliki "a brazen act of political retribution."

Interior Minister Jawad al-Bolani had dismissed reports that the roughly two dozen detained officials were plotting to reconstitute Saddam Hussein's Baath Party, possibly to stage a coup. The statement makes clear Bolani was deeply unsettled by the detentions. Bolani, an independent, secular Shiite, has not previously criticized the Maliki government in such stark terms. With provincial elections a few weeks away, competition among Shiite parties has intensified. Bolani recently created his own party, and the statement appears to indicate he believes that the prime minister ordered the raid to undermine him.
Magt ud ad geværløbet, etc. Der kommer nok lidt mere vold i opløbet til lokalvalgene, og indenrigsministeriet er godt at have i den sammenhæng.

onsdag den 24. december 2008

Eureka...

To sygehusregioner har haft den fantastiske idé at lade privathospitalerne konkurrere med hinanden om prisen. Det sparer penge! How 'bout that!

To spørgsmål: Er det bedre til prisen end det offentlige? Det ved vi ikke, før vi finder ud af, om privathospitalerne rent faktisk kan udføre det, de har lovet. Politikere har det jo med at tage det billigste, alt andet uanset. Og om det da stadig vil slå det offentlige sygehusvæsen, som er et af verdens mest effektive, det er ikke godt at vide.

Hvorfor blev privatiseringen overhovedet sat i gang af regeringen, når man ikke har udnyttet konkurrencepotentialet, som er hele pointen med et frit marked, før nu? Fordi regeringen netop ikke forstår frimarkedsøkonomi, men kun privatiserer af ideologiske grunde.

Gulvtæppe + fejekost + snavs

Det vil blive temmeligt interessant at se, hvad Obamas/Eric Holders justitsministerium vil gøre med alle de folk, der vil stå frem for at fortælle om Bush/Cheney-administrationens mange lovbrud, når den træder tilbage. Obamas politiske natur er meget pragmatisk; han vil næppe løfte en finger mod den forrige administration, hvis det gør samarbejdet med Kongressen blot en anelse mere besværligt. Men der er grænser for, hvor meget og hvor længe de kan sylte sagerne, for nogen af dem vil være sindssvagt oplagte. Meget afhænger vel af, hvor megen politisk afstand Obama kan skabe mellem sig selv og Justitsministeriet, for den moralsk korrupte Beltway-presse vil være efter ham, hvis anklagerne føres videre.

Det er selvfølgelig lidt svært at toppe den sidste uges afsløringer, hvor en rapport fra Senatet har placeret ansvaret for den omfattende brug af tortur hos administrationen:
This week the Senate Armed Services Committee issued a powerful report, released jointly by chair Carl Levin and ranking member John McCain, that received the unanimous support of its 13 Democratic and 12 Republican members. The report concluded that Donald Rumsfeld and other high-level officials of the administration consciously adopted a policy for the torture and abuse of prisoners held in the war on terror. It also found that they attempted to cover up their conduct by waging a P.R. campaign to put the blame on a group of young soldiers they called “rotten apples.”
Cheney har samtidigt givet et udmærket interview, hvor han ligeud forsvarer brugen af waterboarding, og opfordrer Obama til ikke at stoppe de "forstærkede forhørsmetoder". Intet nyt, men sjældent så ligefremt.

Ét er dog sikkert; Europas politikere vil ikke blive draget til ansvar for noget som helst. De har forstået at dække deres spor juridisk. Deprimerende.

tirsdag den 23. december 2008

Eksperimentet i frihed er forbi

Man burde tro, at lukningen af en 64-år gammel tradition for at interessere unge for naturvidenskab burde få nogle til at stoppe op et øjeblik, og tænke: Terroristerne har jo vundet, når vi er blevet så bange for vores egen skygge. Men sådan fungerer det ikke: Krigen mod Terror er afspændingsmassage for det nervøse sind, der er ude af stand til at fatte en verden uden fjender. Det er del af menneskets eksistens, indkodet i dets genetik, at det skal have sig en fjende.

Fjenden er muslimerne. Det er underforstået. Da der gælder særlige regler for krig, er grunden til, at vi tolererer alle disse overgreb, denne; at øvrigheden har overtaget civilisationskrigernes grundlæggende verdensanskuelse om en krig mellem islam og Vesten. Jovist har vi afsindige antiterrorlove; vi anvender aflytning, kidnapning, tortur - eller har andre til at gøre det for os. Alt repræsentanter for det, vi antageligt vandt over i Den Kolde Krig. Men Stalins metoder går nu kun ud over brune muslimer. Og det er ok, for vi er krig med dem. Det er først, når det går ud over pæredanske tøjhandlere, at der protesteres.

I dette lys kunne man måske bekymre sig over, at PET bruger energi på det pjat, når nu Ungdommens Naturvidenskabelige Forening næppe er porten til jihadisme. Men det er ok: For hver eksplosion og overgreb får vi det bedre, fordi det definerer vores identitet, og begrænser den frihed, vi ikke kan holde ud. Derfor tolererer vi også mere og mere fra statens side, i alle henseender. Vi er glade for forbud; de definerer tilværelsen, på samme måde som koran- og moselovene. At PETs indgreb ikke reelt gør os mere sikre er ligegyldigt; det vigtigste er følelsen, som ikke er stort forskellig fra overtroens. Vi danser regndans, tegner pentagrammer, slår korsets tegn, spår i gedeindvolde, faster fra solopgang til solnedgang, udsender trusselsvurderinger i alle regnbuens farver: Det føles godt; det føles, som om nogen gør noget.

Jeg føler mig en anelse gul i dag.

mandag den 22. december 2008

Touché?

Raapil anmelder Erwin Neutzsky-Wulffs seneste tegneserie. Raapil siger, at den er dårlig, fordi den foregår i et "falmet og forudsigeligt 70'er-univers af anti-autoritære holdninger på autopilot".

Neutzsky-Wullf kalder derefter Raapils blog for en "højreorienteret hadeside".

Tror næppe, at Neutzsky-Wulff kunne have underbygget Raapils anmeldelse mere effektivt.

søndag den 21. december 2008

Failed state

Det er sjovt, så meget et politisk system kan betyde for et land. Staten Californien, for eksempel, er ved at gå nedenom og hjem, med et årligt underskud på snart 40 milliarder US$. Hvorfor? Fordi skatteforhøjelser skal vedtages med totredjedeles flertal. Og så er den ikke længere, for det giver republikanerne rig mulighed for at praktisere deres økonomiske filosofi: "Lad alt blive til sand."

Welcome to Oakland...

fredag den 19. december 2008

"Kup"

Al-Maliki foretager politiske udrensninger i Indenrigsministeriet, under påskud af at nedkæmpe et "neo-ba'athisk" kup. Indenrigsministeriet var delvist under Det Øverste Råds (ISCI) kontrol, og var temmeligt berygtet for sine forbindelser til Rådets paramilitære gren, Badr-Korpset, som udførte mange sekteriske drab under ministeriets dække, da borgerkrigen i Baghdad stod på sit højeste. Nu er det al-Malikis med hud og hår. Det er sådan, han rager magt til sig selv, i stil med hans "støtteråd" i Sydirak, der direkte udfordrer Rådets politiske magt:
Nuri al-Maliki is apparently building ties to southern tribes at the expense of – and sometimes to loud protests from – ISCI and Badr. The latest case to receive some attention in the Iraqi press is Nasiriyya and Dhi Qar. Today, leaders of the recently-formed “support councils” (majalis asnad) of Dhi Qar will meet with local security officials, including the police chief (who was appointed by the Iraqi interior ministry and with the support of the Daawa but to strong protests from ISCI in Nasiriyya). At least one Iraqi press report suggests this is an attempt by Maliki to weaken ISCI's local support base in the forthcoming provincial elections.
Begge dele er gode at have før lokalvalgene sidst i januar, hvor de to store konkurrerende lister i syden netop er bygget op omkring al-Malikis parti, al-Da'wa, og Rådet. Rivalerne bliver færre, en efter en. Det bliver interessant at se, om Rådet vil gøre modstand, eller om de også lægger sig på ryggen efter Irans ordrer, ligesom sadristerne.

onsdag den 17. december 2008

Ikke alt, der glitrer, er guld

Da Lene Espersen var den hovedansvarlige for implementeringen af politi- og retsreformen;
Da denne reform er gået grusomt galt;
Da Lene Espersens ministerium, uvist af hvilke grunde, undlod at inddrage de værste tilfælde af svigt i den officielle redegørelse af forløbet;
Da Lene Espersen efterfølgende forsøgte at løbe fra ansvaret efter ministerrokaden;

- Er det da en særlig god idé at lade hende, som nuværende økonomi- og erhvervsminister, være hovedansvarlig for den hjælpepakke til danske banker, med en mindstestørrelse på et tocifret milliardbeløb, som VKO er ved at strikke sammen?

Lene Espersen har været god til at komme i medierne, men hun har vist sig at være en inkompetent, uansvarlig minister og administrator. Jeg ville ikke betro hende med en tankstation.

Tanke og Godnat

Mit første jordskælv.

tirsdag den 16. december 2008

Den første tid

Obama sværges ind som præsident den 20. januar, og den vigtigste tid i hans embedsperiode vil være de efterfølgende uger. Der er en kolossal mængde opgaver at tage fat på, og de første ugers politiske kamp om lovgivning og nomineringer vil sætte linierne for magtkampen næste fire år.

Det amerikanske politiske system er meget tungt at danse med. Den værste dansepartner er Senatet, der ikke er meget andet end en Old Boys Club af gamle, hvide aristokrater, der aldrig kunne drømme om at komme efter hinanden i en god sags navn. Man applauderer dømte forbrydere, tilgiver overløbere, og hylder oppositionen, hvis den får held med at kaste grus i maskineriet - hvilket der er rig mulighed for: Lovteksten kan kastes frem og tilbage mellem Senatet og Husets komitéer; der skal være overensstemmelse. Der kan tilføjes til teksten, gerne med fuldstændigt irrelevant materiale, som gør loven uacceptabel for andre, så den skal genforhandles. Der er også filibuster-våbnet: At en minoritet med over 40 stemmer ud af 100 kan stemme imod afslutning af debatten om en lovtekst, så den kan stemmes om for alvor, og således blokere dennes passage.

Demokraterne, da de var i undertal, brugte kun midlerne ganske sparsomt, som de høflige medløbere, de er. Republikanerne, der forstår systemets partipolitiske natur langt bedre, har til gengæld brugt disse metoder ud over alle grænser i de sidste to år, hvor de har været i minoriteten i Senatet (mht. at føre sit politiske program ud i livet har Bush faktisk været en meget vellykket præsident; det er kun fordi programmet var noget møg, at han nu er så kolossalt upopulær).

Det værste eksempel er gentleman-aftalen om såkaldte "procedural filibusters". En rigtig filibuster kræver, at man skal debattere loven i en uendelighed. En formel filibuster kræver kun, at man erklærer hensigten. En enkelt senator kan således blokere resten af det lovgivende apparat uden personligt besvær.

Det er det, Obama/Biden-administrationen vil være oppe imod. Så jeg forventer gnister i begyndelsen, hvor de vil prøve at få Senatets demokrater, og, fremfor alt, deres vatnisse af en leder, Harry Reid, til at gå hårdere til værks. Hvis det lykkes, så er tonen sat. Hvis ikke - hvis de lader en republikansk minoritet blokere, så meget den har lyst - så er Obamas første embedsperiode allerede en halv fiasko. Så der er noget at holde øje med.

Dagens dumme spørgsmål

En del af de økonomiske stimuluspakker har bl.a. som element "at stimulere forbruget" for at øge beskæftigelsen. Men de lande, der har større import end eksport, vil ved et øget forbrug først og fremmest købe løs af varer, der bliver lavet udenfor landet. At låne penge fra Kina til en gigantisk pengeregn over den amerikanske og europæiske forbruger vil derfor sandsynligvis få sin største virkning i Kina. Ikke?

En nævefuld musik



Jeg er stort set holdt op med at se film i dag. En af grundene kan måske være, at filmmusik er blevet fuldstændigt generisk - hvor mange filmtemaer kan man overhovedet huske fra det sidste årti? - og klistres på nær hele filmen, i stedet for at underbygge højdepunkter.

---

Mere Morricone.



Og mere god filmmusik, fordi jeg er godt i gang nu.









Lidt tv-serie kan der også blive plads til.





Og selvfølgelig:



fredag den 12. december 2008

Stemmen nede fra statskassen

Kastholm, om støtte til kunstig befrugtning af enlige.
...hvor er vi dog kommet langt ud, når et rimeligt uddannet og, må man formode, ret fornuftigt menneske kan mene, at det er hendes ret at få børn og statens pligt dels at sørge for, at hun får det, dels at betale hende for det bagefter. (...) Ordningen træder først i kraft for børn født efter 1. januar 2009, så den pågældende kvinde berøres ikke af den, men hun har ved sin private disposition sikret sig et ordentligt sug ned i statskassen de næste 18 år. Hvorfor er det aldrig et journalistisk tema?
I betragtning af, at Danmarks fødselstal er for lavt til at holde varslingerne om mere pisk væk, så er det slet ikke så dårlig økonomi i at give støtte til kunstig befrugtning af enlige quinder, samt hjælpe til med børnene. Skønt jeg godt kan se, at det moralsk er noget pjat, så er det godt for samfundet - de skandinaviske velfærdsstater har netop nogen af de højeste fødselstal i Europa. Der er sgu mange andre ting, man kan tage fat på. Jeg mener f.eks. ikke, at Kastholm nogensinde har skrevet noget om statsstøtte til aviser, heraf nær 18 millioner kr. om året til Berlingske. Det kan han jo passende give sig i lag med i næste klumme.

Mission Accomplished

EU har lavet endnu en klimaaftale.
Calling the deal "historic", French President Nicholas Sarkozy said: "You will not find another continent that has given itself such binding rules."

"The objectives remain the same," he added. "Europeans can say: 'Look: We delivered. We did it.'"

Deliberately echoing the campaign slogan of US president-elect Barack Obama, European Commission President Jose Manuel Barroso told reporters: "We knew the world was watching us closely and they can now see that yes we can meet our targets, and yes you can too."
Så er den prut slået (prut er en drivhusgas). Nej, Sark og José, man skal faktisk gennemføre målene, før man kan sige, at "vi gjorde det". På den anden side kan en masse politikere bruge aftalen til at stive deres image af, samt se frem til en masse indirekte statsstøtte til industri af den ene eller anden slags. Vi gjorde det!

Grundlæggende: Ingen vil for alvor ofre noget for at afværge en teoretisk ulykke, uanset hvor solid teorien er, hvor stor ulykken vil være, og hvor godt data passer med teorien. Når vi rige europæere ikke kan, så kan fattige indere og kinesere slet ikke. Det eneste, der vil have en virkning, er, at alternativer til fossilt brændstof bliver nemmere og billigere at bruge. Atomkraft går ikke. Ikke fordi det er noget skidt - det er skam pragtfuldt - men fordi folk er bange for det. Det er en politisk virkelighed, man må tage til efterretning. Det kan ganske vist være, at man modtager mere bestråling fra en enkelt trans-atlantisk flyvning end en livstid i nærheden af et atomaffaldsdepot, men det er ligemeget, fordi Tjernobyl og atomkrig. Sådan er det.

Mere forskning. Meget mere.

Arbejderklassemusik

Det kan ikke være så nemt at vokse op som katolsk bøsse i working class Manchester. Men nok om mig, her er musik.

Det Store Udland

Stein Bagger er en lille, elendig amatør.
According to the US Attorney's criminal complaint filed in court, Mr Madoff told at least three employees on Wednesday that the hedge fund business - which served up to 25 clients and had $17.1bn of money under management - was a fraud and had been insolvent for years, losing at least $50bn.

He said he was "finished", that he had "absolutely nothing" and that "it's all just one big lie", and that it was "basically, a giant Ponzi scheme", the complaint said.

Under a Ponzi scheme, also known as pyramid scheme, investors are promised very high returns on their investment, while in reality early investors are paid with money collected from later investors.
Grådighed er godt, så dette må være dobbelt-plus-godt. Jeg vil tro, at dette alene vil redde verdensøkonomien fra en langvarig recession.

torsdag den 11. december 2008

Vi er alle islændinge

Det sidste årtis økonomiske mirakler har vist sig at have været bygget på intet andet end gæld. Regningen er nu kommet, og så længe vi er i gang med at betale den, vil olien falde. De grundlæggende data er, at verdensproduktionen faldt, selv da prisen var på sit højeste. Så når økonomien kommer på fode igen - hvornår det så end sker - vil olien ryge i vejret. Men da prisen på råstoffer bliver bestemt på margenen, fordi produktionen som regel er statisk og træg, og efterspørgslen dynamisk, så vil olien falde, så længe økonomien gør. 20$ per tønde lyder ikke så tosset.

Andetsteds læser jeg dette:
Danske virksomheder har opdaget fordelene i de ellers så berygtede kapitalfondes arbejdsmetoder. I stigende omfang kopierer resten af erhvervslivet fondenes grundlæggende opskrift, som har medvirket til at gøre kapitalfondene til en økonomisk succes. Det sker ved, at de selv agerer reformatorer og snitter til, skærer fra og i øvrigt optager stor gæld for at forbedre kapitalstrukturen.
Forbedre kapitalstrukturen, goddaw do. Finanskrisen har ramt den rigtige økonomi hårdere, end jeg troede den ville, og det er kun begyndelsen, for grundlæggende er det ikke en finanskrise, men en gældskrise. Jeg er tilbøjelig til at give herr Steinbrück ret, når han siger, at der ikke er nogen sølvkugle.

Selvfølgelig er det valgflæsk fra Steinbrück, fordi tyskerne, ganske berettiget, går rundt med en fornemmelse af, at de betaler for EU, genforeningen og euroen, som endeløst aflad for 2. Verdenskrig. Lidt økonomisk nationalisme, der. De fik selvfølgelig ikke lov at stemme om euroen, for så var den aldrig blevet til noget.

mandag den 8. december 2008

Prop ops

ICOS (tænketank, whatever) siger, at taleban er til stede i 72% af Afghanistan, hvortil NATO svarer, at det er umuligt, at fjenden kontrollerer så meget land, fordi fjenden fordufter, når NATO og ANA kommer løbende.

NATO er selvfølgelig ude i noget modpropaganda, fordi kampen ikke står om territorie, men om blot at være der. I oprørsbekæmpelse er omdrejningspunktet civilbefolkningen. De fortæller dig, hvor våbnene og vejsidebomberne ligger begravet; hvem, der er ude i noget snavs; hvad, de har brug for lokalt, etc. Al den information, som ligger til grund for COIN, får man fra civile. Så når en gruppe militante uhindret kan køre ind og ud af landsbyer på motorcykler som en bunke rockere i en amerikansk b-film, så er det kun for at sige til bønderne, at vi er her - og hvis I samarbejder med NATO, så ryger hovedet.

Det er rigeligt for at få de civile til at holde sin mund. De militante kontrollerer ikke området, men det gør NATO og Kabul heller ikke. Og det er det; for NATO er gæster, og Kabul svagt. COIN er svært, og USA+NATO har, som sagt, 400.000 soldater for få i Afghanistan. Til gengæld ser det ud til, at de militante allerede er begyndt at kvæle forsyningslinierne fra Pakistan i stor stil, hvilket vil blive endnu nemmere, hvis Pakistan skal flytte noget af hæren fra grænsen mod Afghanistan til grænsen mod Indien som svar på indiske troppeopmarcheringer. Det eneste, jeg pt kan forestille mig kunne redde situationen fra en ydmygelse, er, at de semi-friske soldater fra Irak får presset de militante tilpas langt nok tilbage til, at der kan forhandles for alvor. Den Store Aftale med Iran tror jeg ikke længere på.

Jeg ved ikke, hvad der vil ske. Men det bliver et stort rod.

CIA CYA 2

At CIAs folk forsvarer John Brennan, der var Obamas kandidat til chef for CIA, og går ind for kidnapning og tortur, vidner om, hvordan Bush/Cheney-årene moralsk har korrumperet staten. Mekanismen er denne: Når man sætter en enhed til at udføre en opgave, vil denne enhed identificere sig med og forsvare opgaven. Således forsvarer den amerikanske hær Irakkrigen, selv om det er hæren, der, blandt amerikanerne, er stået ganske alene med byrden. CIA forsvarer parallelt kidnapnings- og torturprogrammerne, fordi det er dem, der har udført skidtet.

CIA er en stat i staten. Som Hæren også er blevet. En sekt, der forsvarer sig både mod højre og venstre, og en hvilken som helst anden retning. Sæt dem til noget, og de vil forsvare det til døden. Men mekanismen fungerer også for almindelige administrative institutioner. Der er derfor en vis træghed, når politik skal ændres; alle institutioner, ja, alle menneskers instinkt er at forsvare sig selv og deres funktion.

Det bør stadig noteres bag øret, at kidnapningerne begyndte under Clinton.

At komme rundt

Det er fint nok, at regeringen vil gøre biler billigere at eje mod at gøre dem dyrere at køre i, men det forudsætter bare, at pendlere i stedet kan tage tog og bus, der virker bare nogenlunde. I øjeblikket virker det ikke bare nogenlunde - et tog er ikke officielt forsinket, før det er seks minutter bagud. Lige nu tager jeg både tog og bus ind til København, og det er noget hø & møg. Hvis jeg havde en bil, ville jeg tage den i stedet, selv om trafikken er slem om morgenen. I det mindste er den pålideligt slem. Forhåbentligt finder jeg et sted inde i byen at bo i, men for børnefamilier er byen ikke så fantastisk, særligt ikke med de stadigt åndssvage boligpriser.

Det var det samme problem med Ritts "trafikring", som hidtil kun er gået ud på at sætte parkeringstaksterne i vejret med raketfart. Selve trafikringen lader vente på sig.

Folk skal kunne komme rundt.

Pædokrati

At skrækken for pædofile lever side om side med seksualiseringen af småbørn er en af de ting, jeg har det lidt svært med. Der er nok en eller anden sammenhæng, som Freud ville have været begejstret for.

fredag den 5. december 2008

BioAutoLobby 2

Den sølle saga om biler og biobrændstof er ved at få sig en beskidt slutning. Jeg har svært ved at skære i artiklen, så læs endelig den hele.
...in the wake of reports from the World Bank through to the UN saying that in many cases biofuels produced more greenhouse gases than fossil fuels and threatened global food supplies, EU lawmakers were under pressure to slim down or abandon the biofuels element of the 10 percent renewable transport fuel target.

In particular, scientists warned that "indirect land-use change" - the creation of new farmland on previous grassland or forest to compensate for farmland lost to biofuels - would put the value of even the "cleanest" biofuels in doubt. (...)

Under this week's tri-partite agreement, consideration of problems caused by indirect land-use change has been completely junked, apart from a caveat that the European Commission will come up with a report by 2010 on how to minimise this process. (...)

When proposing the bill, the commission had initially suggested that in order to be accepted under the 10 percent target, biofuels had to achieve a 35 percent savings in greenhouse gas emissions on what traditional fossil fuels would have emitted.

This standard was low enough that a range of biofuels produced in Europe could meet it. However, the industry committee of the parliament in September more strictly demanded that biofuels achieve a 45 percent savings on fossil fuels immediately, and a 60 percent savings by 2015.

At 45 percent, while fuels such as ethanol from Brazilian sugar cane would easily meet such sustainability critieria, a number of European biofuels, such as sugar beet ethanol, would not have met the cut-off. (...)

Yet here too the commission had adjusted its original rules for calculating what exactly is the greenhouse gas impact of different biofuels, and sugar beet ethanol is in the clear once again.

The data the commission used to calculate the new values of different biofuels comes from the car and oil industry.
Landbrug og bilfabrikanter i skøn forening. Det er smukt, når mennesker finder sammen om fælles interesser.

Miljøforkæmperen

Så når Fogh vil lægge en ny miljølinie, vil den ligne den, som en mand, Fogh kaldte en "overbevist miljøforkæmper", har lagt an i de sidste måneder i sit embede? Noget i denne stil?
- Exempt perchlorate, a known neurotoxin found at unsafe levels in the drinking water of millions of Americans, from federal regulation.

- Open up some 2 million acres of land in Rocky Mountain states for the development of oil shale, one of the dirtiest fuels on the planet.

- A provision that would free industrial-scale pig and cattle farms from complying with the Clean Water Act so long as they declare they are not dumping animal waste in lakes and rivers.

- Exempt mountain-top mining operations from the Clean Water Act, allowing them to dump debris in rivers and lakes.

- Not require coal-fired power plants to install pollution controls or clean up soot and smog pollution.

- Allow the interior department to approve development such as mining or logging without consulting wildlife managers about their impact.

- Ease restrictions so power plants can operate near national parks and wilderness areas.

- Finalize rules allowing shipping firms to ask their truckers to drive as many as 11 consecutive hours.

- Exempt dozens of polluters from the monitoring of lead emissions into the environment.
Eller er det tilstrækkeligt, at Fogh blot erklærer en ny linie? Symbolikken alene er jo sikkert rigeligt med profilering.

Denne regering bliver mere og mere patetisk. Spindoktorer, Irakløgne, realitetsbenægtelse, ytringsfrihedsknægtelse. Gider de overhovedet længere, eller har de bare tænkt sig at klæbe til taburetterne i tre lange år?

torsdag den 4. december 2008

Er vi stadig alle georgiere?

NATO er ikke det, alliancen var engang.
One veteran Nato diplomat told me that in the 1990s the alliance was able to come together and deal with strategic difficulty.

"What's happening now in the early 21st Century," he said, "is that Nato is becoming the battle-ground for competing national positions rather than being the place where things are resolved.

"The Nato brand-name," he went on, "is no longer sufficiently attractive to make people sink their differences."
Vi kan føje NATO til listen over internationale organisationer, der er ved at udvide sig ihjel. Mere båret af storpolitiske ambitioner end af egen indre logik, men med samme resultat.

Det er stadig lidt underligt, så let der tages på spørgsmålet om Georgien. Ukraine er et politisk galehus, og selv Rusland gider ikke rigtigt have noget med dem at gøre, ud over at kræve penge ind for gas. NATO-venlige og russisk-fjendtlige Jushchenko falder nok som præsident ved næste valg, hans linie har ikke støtte blandt ukrainere. Så det er, som man siger på engelsk, et overflødigt argument.

Georgien er en anden sag, fordi Saakashvili er bindegal. Han gider knap nok tilsløre sit ønske om at starte en krig mellem NATO og Rusland, så Georgien kan få sine tabte områder tilbage. Og alligevel diskuteres Georgiens NATO-medlemskab som om det var et spørgsmål om geopolitik og ikke atomkrig. Er jeg den eneste med sved på panden?

I hvert fald kommer Georgien ikke med i NATO, så længe Saakashvili er ved magten. Det bør noteres, at Powell, på trods af sine fejl, var en af de få fornuftige og indflydelsesrige stemmer i USA i denne sag.





Man kan bruge en del tid på at brokke sig over USAs udenrigspolitiske "realister", men jeg vil til enhver tid foretrække en hjerteløs kyniker som Kissinger fremfor en galning som McCain.

---

Og nej, jeg er ikke særligt glad for Hillary som udenrigsminister. Det er nok hendes svageste felt, men hendes trofaste støtter blandt demokraterne skulle vel neutraliseres; det skulle så gå ud over resten af verden. Bah. Nå. Hun er professionel, lidt af en nørdet stræber, hun skal nok gøre, som Obama siger. Hvad det så end bliver.

Kortere Jacob Mchangama

Beskytter grundloven kun danskere?
Jeg vil nu forklare ganske nøje, med Grundloven i hånde, hvorfor udlændinge i Danmark ikke er lovløse.
Og jeg tager hatten af. Det kræver sateme tålmodighed.