Det kryber

S går til angreb mod VKOs krybende privatisering af sundhedsvæsenet. På tide. Behandlingsgarantierne fik det forventede resultat; at privathospitalerne tjener kassen.

For at gøre det klart, så er det ikke det private, jeg er imod, men det privates økonomiske ineffektivitet sammenlignet med det offentlige, samt udhulingen af dennes arbejdskraft. Når de offentligt ansatte sygeplejersker er bagefter de privat ansatte i løn, så må den sættes derefter, ellers siver folk over til det statsfinansierede private. Man er jo ikke idiot.

Det er først, når man skubber et lag af forsikringer ind mellem patient og pleje, at det for alvor bliver både dyrt og dårligt. Så hvis regeringen på ærlig vis kan bevise at staten får lige så meget for pengene i det private som i det offentlige, så støtter jeg det gerne. Venter spændt.

Det er for i øvrigt noget komplet wank, når OECD sammenligner sygeplejerskearbejdet med andre jobs, baseret ene og alene på uddannelseslængde. Jeg kunne ikke være sygeplejer - det er for hårdt mentalt. De skal sammenlignes med sygeplejersker i det private, færdig. Men OECD ved vi godt hvor vi har.

---

Mon ikke vi også får mere at høre til Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen, der vist er nem at hyle ud af den. På Henrik Sass' anklage om, at privathospitaler får flere penge ud af at behandle en arbejdende med virksomhedsbetalt sundhedsforsikring end en førtidspensionist uden, svarer hun:

»Ja, men ved du hvad. Vi kan aldrig lave et samfund med millimeter retfærdighed. Så går alt i stå. Så synes jeg, at Henrik Sass skal flytte ud i det yderste hjørne af Rusland. Eller til et andet sted, hvor det er diktaturet, der styrer. Vi gør alt for at få produktiviteten i sundhedsvæsnet op – og det er sket.«

Sass er en kommunist.

Stilstand?

Cernig fra Newshoggers har et godt referat af Iraks seneste politiske baglås. Der har været nogle stykker. Denne gang drejer det sig om samarbejdsaftalen mellem USA og Irak, der skulle erstatte FNs mandat, som udløber ved nytår, og om lokalvalgene.

Lokalvalgene er blevet udskudt. Fra irakisk perspektiv er der ganske meget der afhænger af disse, og offensiven mod Basra havde ikke så lidt at gøre med regeringspartiernes ønske om at kontrollere udfaldet. Som med Kirkuk, så er situationen nok den, at der er for meget på spil til at nogen vil overlade det til et valg, de ikke kan kontrollere. Det er lidt som i Libanon; man stoler ikke på oppositionen over en dørtærskel, og slet ikke nok til at lade den vinde et valg. Så hellere intet valg. Men også som folkeafstemningen om Kirkuk, så kan lokalvalgene ikke udskydes for evigt. Og jo længere de bliver udskudt, jo mindre tiltro har fraktionerne til den politiske proces, og i jo højere grad vil våbnene tale. USAs dominans er her som en halv kontrolstav i et atomreaktormodul: Den holder udviklingen tilbage, men kan ikke lukke den ned. Uden USA og Iran ville det være festligt.

Hvad mere vigtigt er, at oveni dette har godt og vel samtlige ikke-kurdiske partier, fraktioner og magtcentre af national betydning erklæret deres modstand mod samarbejdsaftalen. Dette inkluderer endda formanden for statsminister al-Malikis eget parti (nej, det er ikke al-Maliki selv, sjovt nok), samt monolitten al-Sistani.

Så intet bliver til noget. Jeg skyder på, at USA blot vil søge FN-mandatet forlænget i Sikkerhedsrådet, og tro den prut slået. Men den voldsomme modstand blandt Iraks politikere mod aftalen med USA er faktisk en heftig politisk udvikling; hidtil har man kunnet stole på regeringspartierne som USAs trofaste håndlangere - måske er de iranske bånd ved at hale partierne hjem, stille og roligt. Det er værd at holde øje med. Er udviklingen, at samarbejdsaftalen simpelthen er for stor en kamel til fordøren, og må smugles forklædt ind af bagdøren, eller har de shi'itiske regeringspartier rent faktisk vendt sig mod USAs tilstedeværelse?

Jeg har svært ved at tro på det, min tolkning har længe været at de er dybt afhængige af USAs støtte. Vi får se.

Paging Mr Uffe

Uffemanden:

Der er skabt mange myter om, at krigen byggede på en løgn. Der er ikke belæg for den påstand i de mange undersøgelser, som er gennemført af grundlaget for krigen. Man kan ligefrem tale om “løgnen om løgnen” - også i den hjemlige danske debat.

Læs og bliv klog.

Jeg kører lidt på Uffe, fordi han er arrogant og dum. Skal man være arrogant, skal man gøre sig fortjent til det.

Nukulær

The Citizen hænger i, jeg ligeså. Han siger:

Der lever en masse mennesker rundt omkring, der lever på steder, hvor det er totalt møghamrende utopisk at forestille sig, at man forsyner dem pr. langdistance med el produceret på et a-kraftværk.

Mange, for ikke at sige de fleste af dem, lever på steder, hvor man så rigeligt vil kunne producere energien decentralt via sol- og vindenergi. De mennesker har fortjent, at vi tager dem seriøst. At vi udvikler de teknologier, der skal til for at de kan hæve deres levestandard til noget, der bare minder om vores, uden at hæve deres CO2-forbrug tilsvarende. Og uden at det fordres, at nogen først bygger en infrastruktur til distribution af elektricitet, som hører et “gammelt” I-land til.

Hvis vi beslutter os for at satse hele butikken på a-kraft og fuldstændigt dropper udviklingen af de vedvarende energikilder, så beslutter vi os altså også for, at det rager os en papand, hvordan de vel omkring 4 milliarder mennesker, der ikke har adgang til vores energiforbrug, skal realisere en stigning i deres levestandard, der IKKE truer klodens velbefindende; hvis ellers man tager den såkaldt globale opvarmning for gode varer.

To modargumenter:

1. Jeg har aldrig sagt, at forskning i sol, vind og bølge er en dårlig idé, tværtimod. For at citere mit tre måneder gamle indlæg med titlen "Forsk lokalt, påvirk globalt":

Indtil forureningen lokalt bliver så slem, at man simpelthen er tvunget til at gøre noget ved den, så er der kun éen faktor, der bestemmer udviklingslandenes energikilder: Penge.

(...)

Det, verden har brug for, er fremskridt som de nyeste indenfor solcelleteknologi, der gør en solcellewatt omtrent fem-ti gange billigere. Det gør en forskel for hele verden. Og opvarmningen er - global.

Mit argument var, at det bedste Danmark kan gøre for verden, er at sætte milliarder af til forskning i energi. Det kan sagtens sameksistere med atomkraft.

2. Atomkraft er i høj grad en mulighed for de industrialiserede lande, der lige nu udleder over halvdelen af alle drivhusgasser i verden, hvorimod vedvarende energi ikke kan dække disses forbrug. Det er værd at tage med.

---

En sidste tilføjelse, vedr. uranforsyninger. IPCC - dem, hvis rapporter benægterne elsker at hade - udgav i 2007 en rapport (PDF) med denne lille godbid:

Even if the nuclear industry expands significantly, sufficient fuel is available for centuries.

Under antagelsen af at genbrug af atombrændslet bliver almindelig praksis. Som det i dag er i Frankrig.

Kontakt og konflikt

Sammenstød mellem gruppeidentiteter er en selvfølge når grupperne ikke blandes, ikke kender noget til hinanden, men alligevel færdes blandt hinanden. Efter det samme princip, der gør dårlige nyheder til de mest interessante, bliver kontakten mellem to sådanne grupper kogt ned til dårligdomme. Det kan være vold, voldtægt, tyverier, ydmygelse, undertrykkelse, eller blot opfattelsen deraf. Da de dårlige nyheder ikke afbalanceres af nogen erfaring med gruppen (min gode ven Hassan/Peter/Uri/Wong er skam fin nok), så fører denne tilstand uværgerligt til mistro og det, der er værre. Ser man på de europæiske minoriteter, der gennem eksklusion fra majoriteten har værnet om sin identitet, så er de tit blevet forfulgt og forsøgt udryddet. For hvad ved man om sigøjnere, andet end at de stjæler?

Nej, dette indlæg handler faktisk ikke om muslimer i Europa, selv om det sagtens kunne, men om COIN. De vestlige hære i både Irak og Afghanistan har ikke alverden med kontakt til de lokale, hvilket er netop sådan en situation. Derfor kan en hændelse som denne gøre stor skade:

Fallujah, the scene of a bloody U.S. offensive against Sunni insurgents in 2004, has calmed and grown less hostile to American troops since residents turned against al Qaida in Iraq, which had tried to force its brand of Islamist extremism on the population.

Now residents of the city are abuzz that some Americans whom they consider occupiers are also acting as Christian missionaries. Residents said some Marines at the western entrance to their city have been passing out the coins for two days in what they call a "humiliating" attempt to convert them to Christianity.

Jeg har ikke læst om noget sådant før, og det er stensikkert ikke noget de amerikanske soldater gør ellers. Men hvad hjælper det, når den irakiske befolkning ikke har megen anden kontakt med amerikanerne end det allerhøjst nødvendige? Denne historie skal nok brede sig som en steppebrand, på samme måde som historien om snigskytten, der skød til måls efter en koran, og de irakiske kvinder, der af nød måtte prostituere sig selv. Det er sådanne historier, man af god grund kalder en "PR-katastrofe". Og når COIN-styrkerne kommer langvejs fra, og simpelthen ikke har den kontakt med civilbefolkningen der er nødvendig for at begrænse skaderne, så går det meget nemt den gale vej.

Det gælder i øvrigt begge veje. På samme måde som politifolk ikke kender noget til indvandrere ud over de kriminelle, så kender COIN-styrkerne ikke meget andet til de lokale end dem, der skyder.

COIN er meget svært.

Indiana Jones 4, anmeldelse

I det mindste var Jar Jar Binks ikke med.

DrengeMusik

Karlheinz Stockhausens gennembrud, #1 på listen i seks uger. Går jeg ud fra.

Hr Atom slår igen

The Citizen svarer, jeg svarer.

Byg for min skyld gerne et atomkraftværk eller to; men lad være med at afskrive den vedvarende energi, og det er dér, jeg kan være lidt bange, hvis vi skulle vælge at satse på at være dækket af atomenergi om fx 20 år. Det vil sætte udviklingen af vind-, sol og bølgeenergi tilbage herhjemme, formentlig udradere hele industrien som sådan og tvinge den til USA.

Jeg kan ikke prioritere arbejdspladser frem for miljøet. Særligt ikke, når disse arbejdspladser er støttet i hoved og numse, samtidigt med at resten af landet fattes penge og arbejdskraft.

Hvis nogen for i øvrigt kunne finde ud af et samlet tal for hvor meget støtte vindkraftproduktion får, både direkte og indirekte, inkl. eksportstøtte, så vil jeg gerne høre fra dem. Indtil videre har jeg da fundet 228 millioner kroner i "tilskud til erhverv" under Transport- og Energiministeriet i Finansministeriets database, men hvor meget der går til Vestas på denne og andre konti kan jeg ikke sige. Gennemsigtigt er det ikke.

Atomkraft får støtte hvor det bliver bygget, fordi bygningsfasen er dyr og varer noget nær ti år, og ingen private vil sætte penge til i så mange år uden at få noget igen inden da. Men når skidtet så er bygget, så er energien ganske billig.

Støtte til forskning i vindkraft, derimod: Top dollar. Altid.

For så vidt angår det med lagringen og fremtidsteknologier - en termokande og en dypkoger er et godt udgangspunkt. Den skal bare bygges lidt større … det er vel den egentlige udfordring, men så svært kan det vel heller ikke være?

Faktisk gør man det allerede i Skagen. Hvis synet støder, så grav reservoiret ned. Så skal det bare isoleres bedre, vil jeg tro.

Det er en envejsproces: At lave el om til varme for at bruge den til fjernvarme er ikke det samme som en elbank, og man kan ikke bruge fjernvarme til at drive elturbiner. Varme skal være koncentreret for at man kan lave det om til andre energikilder, det skal mindst kunne varme vand op over 100 grader kogepunktet (trykkoger?).

Gør det attraktivt for folk at installere “personlige vindmøller/hjemmemøller” i størrelsesordenen 3-6 kW/h; det drejer sig mest om at tillade, at elmåleren må løbe baglæns i de perioder, hvor folk sender strøm ud på nettet, frem for at man skal installere en svinedyr separat elmåler til møllen.

Igen, lidt af en fremtidsteknologi, som alligevel ikke løser problemet med perioder med ustabilitet. Og dyr: Så vidt jeg har læst, så koster disse hjemmemøller fra 60.000 kr. og opefter. Men det er en teknologi, som folk i almindelighed måske har lettere ved at sluge end kæmpeturbiner, og man gør noget lignende i Storbritannien. I et kredsløb med husbatterier kunne det blive til noget.

De store vindmøllerne larmer? Så flyt dem ud på a’ hav.

Møgdyrt. Det er ikke bare dyrt at bygge til havs - og vedligeholde til havs - det er også et problem med afstanden: Den sluger strøm. For effektivitetens skyld skal kraftværker generelt bygges så tæt på behovet som muligt. Så en massiv satsning på havvindmølleparker skulle være i forbindelse med den førnævnte batterikonstruktion, som stadigt er på det teoretiske stadie (PDF).

Det kræver noget zonelovgivning, noget planarbejde der i langt højere grad trækker ting ned over hovedet på folk, end vi er vant til her til lands - men det kommer en håndfuld atomkraftværker den onde lynemig også til; de kan kun blive placeret gennem en lov vedtaget i Folketinget af et så godt som enstemmigt ting.

Så vil jeg sige, at hvis man alligevel har diktatorisk magt, så kan man lige så godt vælge den billige, gennemprøvede og ukomplicerede løsning - atomkraft - og bruge resten af pengene på dejlige ting som gammeldaws isvafler og sundhedsvæsenet. Men når grænsen for gennemførelsen af et CO2-neutralt energinet udgøres af formørkede vrangforestillinger om atomkraftens ulyksaligheder, så er min energi - ha - bedst brugt på at oplyse mine medmennesker.

Det kræver nogle politikere, der vil sætte sig igennem, trodse en storm af protester fra gud og hvem som helst og træffe nogle beslutninger, de ikke vinder mange stemmer på i dag.

Hold da op, hvor kan jeg ikke få øje på dem. Deri er vi 110 procent enige.

Amen to that.

Muppet labs - fremtiden i dag

Jeg er ikke en forbandet ingeniør, så tag hvad jeg skriver med et gran salt. Men når det drejer sig om at lave et miljøvenligt energinet, så kan jeg ikke acceptere at man regner fremtidsteknologier (PDF) med i nutiden. De tal for atomkraft, jeg hev frem i forrige indlæg, er baseret på nutidens teknologier. Idéen med vedvarende, men ustabile energikilder forbundet til batterier af en slags er fin, hvis nogle rent faktisk gad pege på et nulevende eksempel. Et, der fungerer, og er i brug.

Og så vil jeg gerne se effektivitetsgraden, og ekstrapolere frem til hvor mange gange flere vindmøller vi skulle have for at dække vores elforbrug, med og uden eldrevne biler. Jeg gætter på en syv-tolv gange så mange. Og nu alle problemerne med infralyd er ude at lufte, så tror jeg endda at atomkraft er mere realistisk at få igennem. Særligt, når folk finder ud af at det er billig el, ikke fylder mere i landskabet og øregangen end almindelige kulkraftværker, og er stabilt som bare fanden.

Jeg kunne lige så vel sige, at i fremtiden vil atomteknologi være endnu mere fantastisk end nu, på samme måde som kulindustrien taler om "rent kul" (en teknologi på forsøgsstadiet, der allerede nu viser sig at være temmeligt tvivlsom), og at vi derfor ikke bør skænke resten en tanke.

Det ville være bollocks. Som Illustreret Videnskab har bevist mange gange, så kommer de flyvende biler ikke af at man skriver at de vil. Så når Borgeren - som jeg holder meget af - skriver om atomkraftværker:

Dels taget det en evighed at bygge sådan et værk. Fra man rent faktisk beslutter sig til at gøre det gennem planfaser, projektering, udbud, byggeri etc. vel en 10-15 år.

Hvad gør vi i mellemtiden?

Dels så er problemet med alternativerne vind-, vand- og solenergi, at de jo bogstaveligt producerer, som vejret tilfældigvis teer sig. Men opgaven med at lagre energien fra energiholdige dage, så den kan bruges på energifattige dage - den må altså kunne løses. Man kunne fx begynde at forske rigtigt seriøst i det.

Så gør han faktisk det, at han fejer en eksisterende teknologi af banen til fordel for en ikke-eksisterende; nemlig at forbinde vindmøller med batterier. Og den falder jeg ikke for. Selv om det gerne tager ti år at bygge et atomkraftværk, så er vi garanteret at det vil virke som det gør i dag, samtidig med, at vi ingen garanti har for at problemerne med infralyd er pist væk, og at energiopbevaringsteknologi til den tid er blevet mere effektiv, så man måske kun skulle bruge fem gange så mange vindmøller som nu.

Et er, hvad der er politisk realistisk, og hverken atomkraft eller fem gange så mange vindmøller har lige nu en jordisk chance for at komme igennem. Men på et tidspunkt får vi lig på bordet, hvilket nok skal skabe lidt politisk bevægelse, og indtil da kan jeg lige så godt gøde jorden med lidt fakta og lidt sjov:

Up and atom!

Den atomkraftvenlige britiske regering har for nyligt udgivet en hvidbog (PDF) med beregninger af atomkraftens udledning af drivhusgasser fra vugge til grav, og inkluderer uranminering, konstruktion, drift og til sidst nedrivning. Bottom line:

The estimated full life cycle emissions from a nuclear power station (7-22gCO2/kWh) are equivalent to between 2 per cent. and 6 per cent. of those of a gas-fired station for every unit of electricity generated. These include all emissions from uranium processing, through construction and decommissioning to the management of radioactive waste.

Udregningerne går i øvrigt ikke ud fra at atombrændslet bliver genbrugt, sådan som det sker i Frankrig. De går også ud fra at maskinerne til minedriften drives af fossile brændstoffer, ikke elektricitet. Igen; det største problem med vind- og solkraft er ikke prisen - det kunne vi nok overleve - men ustabiliteten. Atomkraft har ikke sådanne problemer. Det betyder ikke at man ikke skal effektivisere økonomien via en CO2-skat, det har altid været en god idé. Men det alene er ikke nok, og ingen bør påstå at man ikke kan gøre begge dele.


(via Wired via Politiken. Og jeg vil ikke høre noget om Mr Burns.)

Præsidentvalg, spekulationer

Udenrigsminister Rice:

"If we don't get it right in Iraq, if we leave Iraq prematurely, then we're going to empower Iran," Rice said on Friday in an interview with CNBC's "Closing Bell with Maria Bartiromo.

Jo tættere det amerikanske præsidentvalg kommer på, jo mere nervøse vil Bush/Cheney-administrationen være for en sejr til Obama, der måske kunne finde på at spolere mesterværket ved at trække soldaterne ud af Irak. Så vi kan vente en del flere påmindelser fra administrationen til amerikanerne om at en stemme på Obama er en stemme for tilbagetrækning, mens en stemme på McCain er en stemme for at blive. Det passer sikkert Obama fint.

Meningsmålinger begynder først at give mening en halvanden måned før valgdagen, hvor vælgerne begynder at orientere sig. Indtil da er det kun nørder som mig, der lægger mærke til hvad der foregår. Det, man derfor skal lægge vægt på inden da, er holdningerne til de grundlæggende temaer, hvor demokraterne er så langt foran, at det må gøre ondt helt tilbage til Hoover. Republikanernes eneste chance for at vinde er at svine Obama til, at gøre ham for underlig til manden på gaden, som det skete med Dukakis. Jeg tror ikke det lykkes, Obama er for dygtig; til gengæld er han sort.

En sidste mulighed for republikanerne er også at bruge den seneste afgørelse fra den republikansk dominerede højesteret, der tillader stater at kræve foto-ID af vælgere, til at holde folk uden kørekort - fattige - fra at stemme. Det kan godt flytte et par procent.

Det er til gengæld også muligt at sadristerne vil optrappe angrebene mod de amerikanske styrker i Irak for at påvirke valget. Ja, hvorfor ikke? De følger faktisk med. Osama bin Laden kunne jo ikke nære sig for at blande sig sidste gang, hvor han gav Bush en hjælpende hånd.

Lad mig påpege at jeg er skideklog.

Fuzzy math

Dette fortjener lige en kommentar:

Violence across Iraq hit a four-year low last week with a sharp decline in the number of attacks on security forces and civilians, the American military said on Sunday.

Målt pr. uge. Hvis man måler pr. måned, så var marts og april begge dobbelt så voldelige som januar, der var et af de fredeligste post-Samarra, ifølge Iraq Body Count, som jeg til enhver tid vil foretrække frem for indenrigsministeriet.

Manipulation, altså. Jeg ved ikke hvor meget dette kommer af bevidst politisering af militæret - og guderne skal vide, at der har været en del - og hvor meget der kommer af, at hæren identificerer sig med missionen, hvilket altid kan ske; man vil nødigt snakke skidt om noget man risikerer liv og lemmer for.

I øvrigt gennemhuller volden krigstilhængernes klager over mediernes blackout af freden i Irak, for der blev heller ikke brugt spalteplads på bomberne over Sadr By. Irak er bare gammelt nyt, selv når det bløder, og kan ikke konkurrere med en naturkatastrofe, og da slet ikke to.

Økonomisk antiglobalisering

Amatørøkonomiske småtanker: Jeg kan ikke forestille mig at de stigende energipriser kan få andet end voldsomme konsekvenser for den globaliserede økonomi. Når det ikke længere kan betale sig at sejle bildæk halvvejs rundt om jordkloden, så må skidtet skrumpe. Det får nok størst konsekvens for den kunstige kinesiske økonomis eksportfabrikker, der oven i købet skal trækkes med højere råstofpriser.

Snart vil det gå op for politikerne at en såkaldt "energipolitik" er mere end blot et valgslogan. EU, den politiske amøbe, har i det store og hele tabt spillet om gasforsyninger til Rusland. Siden Reagan gjorde det af med Carters fremsynede energipolitik, har USA heller ikke skænket morgendagen en tanke. Som altid opfører vi os som en kæderyger, der skal hoste blod op, før hun stopper. Men nu sker det, og vi reagerer. Når Vesten tager sig sammen, så er den grumme nævenyttig. En civilisation, som er fortabt uden ægte problemer, har nu fået noget at rive i. Det er bare at gå i gang.

Jeg tror ikke, at nogen lige nu har nogen anelse om hvor energipriserne ender. Når vi ser forbruget af energi for alvor gå ned i takt med prisstigningerne, så kan man jo ekstrapolere sig frem til et balancepunkt. Indtil de vestlige økonomier har indrettet sig på de nye tilstande, vil hyggelige lande som Rusland og Saudi-Arabien føre sig frem. USA har det værre end Europa, med kolossale forstadsområder og nedprioritering af kollektiv transport, men det vil være en midlertidig smerte, der kan føre til en mere stabil økonomisk struktur på sigt.

I grunden en selvmodsigelse: De stigende råstofpriser er i høj grad pga. det stigende globale forbrug, som blev hjulpet godt på vej af globaliseringen. Selvsamme stigning vil forårsage nationalisering - nærmest merkantilisme - af råstoffer, og toldmure, der ruller globaliseringen tilbage. Balancen kan jeg ikke se forude. Interessante tider.

Game Over

Nej, computerspil skal ikke have støtte. Det er et erhverv, og erhvervsstøtte er af det onde. Computerspil "i international klasse" er vanvittigt dyre at lave, og i øvrigt en temmelig risikabel investering. Den danske stat skal holde nallerne væk.

I al fald er det tankevækkende, at dansk film støttes med millarder af kroner, mens spil fra regeringens side har omkring 6 millioner at gøre godt med i år - som forsøgsprojekt. Særligt tankevækkende, når computeren og spil nok har indtaget førstepladsen over, hvilket medie børn og unge bruger mest tid på.

Det er tankevækkende at noget nær 350 millioner kroner (database her) kan blive til milliarder, men måske han har ret, og støtten til film bør neddrosles. Make my day.

IngSoc / AmCon

Zakaria har en god lille pointe vedr. forsvarsminister Robert Gates' afvisning af Bush/McCains antidiplomati:

Perhaps Gates noticed that violence has declined in Iraq largely because the United States decided to engage with Sunni militants whom it had regarded for years as sworn enemies, giving cash to those whom we called terrorists only a few months earlier.

Ja, det var et af højrefløjens "vi har altid været i krig med Østasien"-øjeblikke. Før Petraeus kom til, var USAs hær og de sunni-nationalistiske oprørere i fuld gang med hinanden, og ingen skulle vove at kalde dem andet end terrorister. Slet ikke Asmaa. Efter Petraeus udnyttede sprækken mellem nationalisterne og AQI fik disse eksterrorister det besynderlige navn "Bekymrede Lokale Borgere", som senere blev lavet om til det mere bombastiske "Iraks Sønner". Og ingen skulle vove at kalde dem terrorister.

Hvis man ikke bruger diplomatiet, så giver man frivilligt afkald på et magtfuldt instrument. Det er ikke kun nytteløst; det er også at skyde sig selv i foden. Briterne havde aldrig kunnet bygge deres kolossale imperie uden deres uforlignelige evne til at slå handeler af med de koloniserede landes forskellige minoriteter; det var del-og-hersk vha. diplomati. Det var snedigt. Det virkede. Det eneste Bush/McCains antidiplomati gør, er at skubbe modstanderne tættere sammen.

Der gemmer sig også en anden mening i folderne: Hvis Hamas, Hizbollah, Syrien og Iran er terrorister, så kommer krigen. For når vi ikke kan forhandle, når vi ikke engang kan tale, så kan vi kun skyde. Jeg gætter på at Cheney skummer over forhandlingerne mellem Israel og Syrien. Det skidt kunne jo føre til fred.

Undermineret virkelighed

Det dumme smitter:

Udenrigsminister Per Stig Møller mener, at Frankrigs føler til den palæstinensiske bevægelse Hamas underminerer den palæstinensiske præsidents autoritet.

Per. Ved du hvad der for alvor underminerer Mahmoud Abbas' autoritet? At det er Hamas, der styrer Gaza, og ikke Fatah. Tror du, at Fatah på en eller anden måde vil genvinde magten i Gaza hvis vi nægter at tale med Hamas - som i øvrigt, pr. demokratisk valgsejr, burde kunne danne regering i Palæstina? Hvis nej, hvad præcis er målet her? Er der overhovedet en langsigtet strategi, eller har vi som sædvanligt hovedet oppe i egen numse?

Måske det snarere er virkeligheden der underminerer dit verdenssyn, måske omvendt. Hvad ved jeg.

---

Jeg må snart lave en liste over alle selvmodsigelserne i vestlig udenrigspolitik. Jeg må have fod på skidtet.

McDaft

McCain tror at Ahmadinejad er Irans øverste leder. Så erfaren og vidende.

Musik Klassik

Klassiker fra dengang verden var helt forkert. De spiller i øvrigt på Roskilde i år, tror ikke det bliver så godt.

For 40 år siden

Jeg prøver at finde ud af hvad Vietnamkrigens modstykke til dette hed - A U.N. rights official alleged Thursday that foreign intelligence agents were acting with impunity in Afghanistan and have taken part in secret raids that have killed civilians - det er lige på tungen. Så jeg bladrer løs i en af mine bøger, og falder over dette afsnit om The Pentagon Papers:

From the information in the Pentagon Papers, critics of the war concluded that four administrations - Truman's, Eisenhower's, Kennedy's and Johnson's - had exaggerated the American political, military, and psychological stakes in Indochina in order to get congressional and public concurrence with their policies. The critics blamed the Johnson administration for deceiving Congress in getting the Gulf of Tonkin Resolution through Congress by manipulation of the Gulf of Tonkin Incidents, and then for misleading Congress and the country as to progress of the war in Vietnam. More broadly, the critics held that since 1945 the habit of executive secrecy and manipulation of public and congressional opinion in regard to Southeast Asia on grounds of national security had become a dangerous influence on the democratic traditions of the United States and that not national security but the arrogance of those in power was at the root of the problem. They claimed that the consequence of such malfeasance was a misguided foreign policy that had cost thousands of American lives for the defense of doubtful assumptions regarding communist expansion, as well as the prolongation of an "unwinnable war" in Southeast Asia.

Jeg aner et mønster.

---

Der var den: The Phoenix Program. Problemet med en snigmordskampagne er - udover jura og moral - at man skal have meget gode efterretninger fra yderst troværdige kilder for at ramme rigtigt. Som regel ender man bare med at myrde folk der har irriteret den lokale guvernør.

Ak ja. CO-IN er stadig som at spise suppe med kniv.

Det demokrati vi kæmper for

En konsekvens af Bush/Cheney-administrationens orwellske sprogbrug er vansiringen af ordet "demokrati", som er blevet synonymt med "vestlige værdier". Man invaderede Irak for at indføre "demokrati", med hvilket man mente at irakerne ville blive til amerikanere, og at denne revolution ved sit strålende eksempel ville spredes til de arabiske lande rundt omkring, måske med lidt militær fødselshjælp. Med mere politisk og økonomisk frihed ville de arabiske lande blomstre op, luften ville sive ud af det arabiske mindreværdskompleks, og således også ud af hadet til USA og Israel. Det var den neokonservative vision. Derfor kan man læse i Berlingske i dag om Afghanistan:

Hvorfor ofrer vi vore unge soldaters liv i Afghanistan, når magthaverne dernede begrænser det demokrati, vi kæmper for?

Demokrati er, når folket bestemmer. Repræsentativt demokrati er, når folk vælger repræsentanter, som bestemmer. "Magthaverne" foroven er disse repræsentanter. De består af krigsherrer fra Nordalliancen og lokale pashtun magtmænd. Nogle værre slyngler, er de; gennemkorrupte, og det er deres væsentligste forskel fra talebanernes styre. Værdierne er ikke meget anderledes, og et forbud mod kvinder og mænd, der danser sammen på tv, er i sandhed ikke langt fra det afghanske folks ønsker, og ellers hedder jeg Sayed. Derfor virker demokratiet. Hvis vi for alvor vil kæmpe for "demokratiet", foreslår jeg at parlamentet og de lokale råd nedlægges, og et direkte vestligt værdikolonistyre indføres. Hvis det er det, vi vil.

Værdikoloni. Det er et godt ord, det vil jeg bruge lidt.

Peak-a-boo

Saudi-Arabien er vist ved at løbe tør (via Newshoggers):

Saudi Arabia's King Abdullah said he had ordered some new oil discoveries left untapped to preserve oil wealth in the world's top exporter for future generations…

"When there were some new finds, I told them, 'no, leave it in the ground, with grace from god, our children need it'," King Abdullah said…

Naturligvis vil de ikke sætte produktionen i vejret: Fra nu af gælder det kun om at få så meget som muligt ud af det, der er tilbage.

Løsningen (for os) er elektriske biler og atomkraft, hvor den overskydende strøm om natten bruges til at genoplade bilerne. Man kan selvfølgelig også bare bruge kul, hvis man ser bort fra miljøet. Det er nok også det, der vil ske, det er det billigste. Suk osv.

Stunt

DF vil måske trække støtten til militæraktionen i Afghanistan, hvis dødsdom for blasfemi mod islam over afghansk journalist ikke omstødes. Om dette siger Lykketoft:

»Sådan en dødsdom vil jo i alle landene undergrave forståelsen for vores tilstedeværelse i Afghanistan«, siger Lykketoft.

Men det undrer Mogens Lykketoft, at Dansk Folkeparti har »behov for at gå ud i denne fase«.

»Dansk Folkeparti ved jo lige så godt som os andre, hvilket pres man forsøger at øve på den afghanske regering for at forhindre den dødsdom. Så det er bare et politisk stunt«.

Da det meste af Afghanistan udenfor Kabul ikke adskiller sig synderligt fra talebanland, så burde denne dom ikke være overraskende for andre end de uoplyste. Det politiske stunt er tværtimod at få dommen omstødt, så de vestlige lande stadig kan bibeholde illusionen om at slås for rødgrød med fløde.

Det korte af det lange er, at hvis militæraktionen i Afghanistan går ud på at gøre afghanere til danskere, så er det umuligt, og DFs trussel om tilbagetrækning er derfor logisk. Så NATOs lande må hellere tænke den her igennem.

Dagens løftede øjenbryn

Whoa.

Fifty-eight years ago, at the outbreak of the Korean War, South Korean authorities secretively executed, usually without legal process, tens of thousands of southern leftists and others rightly or wrongly identified as sympathizers. Today a government Truth and Reconciliation Commission is working to dig up the facts, and the remains of victims.

Man graver stadigt lig op fra Den Kolde Krig.

Det er sådan noget, der får mig til at tænke over historieskrivningen. Man antager implicit, når man læser, at man læser historien. At det er WYSIWYG. Men de mørkeste kapitler graves ned sammen med ligene. Ingen vil tale om det alle ved skete. Og således glemmes det med tiden, og dør fra historien med de sidste vidner.

Gad vide, hvad vi aldrig får at vide.

Follow the money

Det smukke ved Obamas folkelige pengemaskine er, at han er helt afhængig af folkets kærlighed. Hvor en præsident før skulle kysse numse på de særinteresser der finansierede de forskellige dele af den kroniske kampagne, skal Obama i stedet sørge for at de små donorer bliver ved at være glade for ham. Så han er rent faktisk nødt til ligefrem at gøre noget for dem.

Follow the money, siges det. Derfor er Obamas mange små donorer det største skift, der er sket indenfor magten i amerikansk politik i mange år.

Dagens interessekonflikt

Er det kun mig, der ser et problem i at EUs landbrugskommissær skal tage stilling til biobrændsel? Burde det ikke være miljøkommissæren? I betragtning af hvor meget gavn landbruget får ud af biobrændstof, og hvor lidt miljøet gør.

Landbrugskommissæren er for i øvigt danske Mariann Fischer Boel - hende, der sammen med sin mand ejer landbrug i Danmark, og havde aktier i Danisco.

Forsvarets dødskamp

Er Forsvaret virkeligt endnu et offer for regeringens kontrolmani? Det ville da næsten være komisk - er der en eneste gren af det offentlige, der ikke er berørt? Oberst Ib H. Sørensen i Berlingske:

Han tillægger den stærke centralisering i forsvaret og særligt centraliseringen af personeladministrationen i Forsvarets Personeltjeneste et hovedansvar for frustrationerne. Kompagnicheferne har ikke længere nogen indflydelse på deres medarbejderes fremtid eller de daglige forhold.

Det lugter mest af alt af underbemanding, her ifølge Premierløjtnant Rasmus Munck:

»Der er fuldstændigt sindssyge arbejdsdage. Jeg kender ikke en eneste officer, der ikke har overvejet at forlade jobbet,« siger Rasmus Munck. Han har selv gennem flere år hvert år oparbejdet mange måneders overarbejde, fordi hans enheder har været kronisk underbemandede.

Hvor meget kommer af danskernes dækningsløse kærlighed til krig? Jeg har taget de seneste dages postyr om en nødhjælpsinvasion af Burma som endnu et tegn på at folk ikke har lært en dyt af Irak. Selv når nødhjælpsorganisationerne takker nej, og sindigt prøver at forklare hvorfor krig er en dårlig idé, så hører danskerne og deres politikere ikke efter. Hvorfor skulle de også det? Med international udsendelse baseret på frivillighed er det i sidste ende ikke de mange krigsglade mænd, der skal hæfte, men de få, der rent faktisk melder sig. Så tror pokker Forsvaret er ved at segne. Mere hos Citizen.

Mosul

Det ser ud til at "Slaget om Mosul", det sidste opgør med AQI, har taget en spøjs drejning:

Around 1,100 people have been arrested during the first four days of a government crackdown on Al-Qaeda jihadists in Iraq's main northern city of Mosul, the defence ministry said Saturday.

Defence ministry spokesman Major General Mohammed al-Askari said there had been no clashes during the operation and that 530 of those arrested were wanted by the authorities.

AQI, det mest blodtørstige brand indenfor selvmords-salafi-jihadier, bliver arresteret i hobetal uden kamp. Det lyder ikke helt rigtigt, vel? Mon ikke regeringen i Baghdad benytter lejligheden til at udskifte de lokale autoriteter med sine egne støtter, når nu AQIs få tilbageværende kadrer for længst er forsvundet fra Mosul? Gad vidst, hvad de lokale sunnier siger til det.

---

Gad vidst, om de stigende angreb mod amerikanske styrker i al-Anbar har noget at gøre med den irakiske regerings optrappede aktioner mod sunni-arabiske Mosul. Fra Azzaman:

Prime Minister Nouri al-Maliki is personally commanding the operation which he initially code-named ‘the lion’s roar’ then changed into ‘the mother of two springs’ a nickname for Mosul know for its long and pleasant spring.

But the massive attack in which troops have been given free hand to search, arrest and storm residential areas is meeting resistance particularly from the city’s tribal leaders.

One chieftain refusing to be named said the troops had no intelligence of who the gunmen were and where they were bases. “Their arrests and raids are arbitrary,” he added.

Reports on casualties are scarce as the troops even forbid media people from moving.

But military police sources said more than 500 people have been arrested on suspicions of terrorism.

Tribal leaders, many of whom have joined the U.S. funded Sahwa forces or militias, are critical, saying the attack had already led to ‘violations’ of human rights.

“We may understand why the government has imposed the curfew but it is insane to have it indefinitely at a time all public services have been suspended,” said Hussain Abdullah.

Der er også dette fra Missing Links, igen om Mosul, en udtalelse fra sunni-nationalistiske Muslimske Lærdes Forening (AMS på engelsk):

On the third day of the operation (..) these forces arrested over 120 officers of the former Iraqi army, including those who were in military manufacturing in the former government, most of them living in the Arab section of Mosul. And likewise these forces arrested a number of university professors and students in an arbitrary fashion in various areas of Mosul.

The arrest of this elite group, with the participation of militias and forces answering to political trends and sects, in the second-biggest city in Iraq, constitutes a clear demonstration showing that this military campaign has a dimension beyond what has been announced and that its objective is to wipe out those citizens of the governate who reject what the occupation has brought with it, and its backers, and it targets military and civilian expertise...

Altså, hvis man virkelig vil puste til ilden... lad os se, om det lykkes al-Maliki at ødelægge freden nordpå også.

Det sprog der

Når man vokser op med for hårdt, nedern, scumsuck, fuckhoved, turbo, narhætte og ultraklamt, og ender som akademiker, så kan man finde på overskrifter som denne til et af Weekendavisens læserbreve:

IOC er både en mega pengemaskine og en organisation, der arbejder for politiske mål, som Kronprinsen ikke kan unddrage sig at tage stilling til.

Stilforvirring. Men mest fordi "mega" er et firkantet præfix, i stil med "superhot". Når det drejer sig om det skrevne sprog, burde Weekendavisens journalister tage sig en dyb indånding.

---

Et eksempel til, fra sidste uge, i en artikel om Rushy Rashid:

Særligt svært har hun det med den nyopførte fløj, den med de fire etager og fem badeværelser, som hendes forældre - og såmænd også hun selv som hjemmeboende voksen - har bekostet opførelsen af ved årelangt slid, mange afsavn og ifølge hende helt forkerte prioriteringer.

Dyb indånding.

Ungdommelig musik

Hvor var de unge dengang.

Israel & Bomben

Israel føler sig med rette truet af muligheden af en iransk atombombe. Jeg tror ikke at Iran ville bruge den, men med den retorik, som visse lægger for dagen, og med den historie, som det jødiske folk har haft, så er der ikke noget at sige til at blodet løber lidt hurtigere, hvad enten det nytter eller ej.

Jeg er decideret pessimist når det drejer sig om atomvåbenspredning, ene og alene af den grund at der er for mange penge at tjene. Jeg har allerede diskuteret konventionelt våbensalg, som er noget nært umuligt at stoppe, særligt i en kaotisk borgerkrigszone som Irak. Det er derfor USAs seneste bredside mod Kina virker lidt søgt: Med alle de penge i omløb kan en driftig befalingsforretningsmand skaffe sig en livstidsformue på ingen tid. Våbenspredning fungerer som diffusion; det er derfor man, via Irakisk Kurdistan, også ser amerikanske våben i hænderne på PKK.

Tag så atomvåbnet, enhver tosset diktators våde drøm. Det nærmest garanterer mod invasion. Det kuer naboerne, indtil de uundgåeligt selv får atomvåben. Pakistans nationalhelt Abdul Kadeer Khan tjente både sit land og sig selv gode penge ved at sælge atomvåbenteknologi til lande som Iran, Libyen og Nordkorea. Der er sagen om Sibel Edmonds: En amerikansk-tyrkisk tolk, der gennem sit job overhørte højtstående amerikanske embedsfolk og politikere sælge atomvåbenteknologi til Pakistan gennem tyrkiske mellemmænd. Hvis de er falske, kunne hendes påstande nemt modbevises; det er ikke sket.

I Weekendavisens artikel om A.K. Khan spiller USA rollen som atompolitiet. Man kan sige meget om Den Kolde Krigs skrøbelige terrorbalance, men atomvåbenspredning var nemmere at hindre i en bipolær verden: De to supermagter havde ingen national interesse i at se andre lande få bomben - de havde den selv, og det var mere end rigeligt. Den bipolære verden blev kortvarigt afløst af en unipolær verden, hvor USA forsøgte at fylde Sovjetunionens magtrum ud. Men det varede ikke længe: Verdens generelle økonomiske fremgang har eksploderet magtbilledet, og i så kaleidoskopiske magtstrukturer ser atomvåbenbesiddende lande ikke de store knaster i at sælge teknologien videre til lande på den anden side af jordkloden, skønt det som regel foregår udenfor statslig regi.

Der er for mange penge i lortet. Israels knibe i dag har derfor været godt og vel uundgåelig: Hvis ikke Iran får bomben først, så bliver det Egypten, Syrien eller Saudi-Arabien. Det internationale fokus på palæstinenserne er fuldstændigt ude af proportioner med deres lidelser, men sådan er det nu engang; det er en arabisk-muslimsk fremmedfjendsk reaktion, der kan sammenlignes med europæiske nationalisters overdrevne fokus på islamisme. Hvis Israel var rationelt, ville det derfor sørge for sig selv ved at sørge for palæstinenserne, og således berøve sine fjender deres vigtigste propagandavåben.

Men Israel er ikke rationelt, ikke i øjeblikket. I sin mere eller mindre velbegrundede paranoia overvejer det alvorligt et nytteløst bombetogt mod Iran, hvis mest sandsynlige virkning vil være at starte en krig mellem USA og Iran, som igen ville firedoble oliepriserne, vælte den internationale økonomi, og i øvrigt fortsætte verdens march mod atomvæbning. Jeg har lidt svært ved at se hvordan det her ender godt.

Iran & Bomben

Nu vi er ved dumme ledere. Ahmadinejad kaldte Israel et "stinkende lig" for godt og vel en uge siden, og fører sig frem med taler så tossede, at oppositionen - både den konservative og den reformistiske - stejler. Så det er forståeligt at Israel tænker alvorligt over et luftangreb mod Irans atomfaciliteter. Men det ændrer ikke noget ved de grundlæggende fakta:

1. Israel ved ikke, hvor disse er. USAs famøse NIE fra sidste november konkluderede at Iran ikke har haft et atomvåbenprogram siden 2003. Det følger, at USA ikke ved hvor et sådant skulle være, hvis det eksisterer. Og hvad USA ikke ved, ved Israel heller ikke.

2. Et israelsk bombetogt vil derfor ikke kunne ødelægge de væsentlige dele af et sådant program.

3. Et israelsk bombetogt skal foretages tværs over Irak, hvis luftrum kontrolleres af USA. USA skal derfor være varslet og indforstået på forhånd - nogle fortolkede Bush's tale for nogle dage siden som et grønt lys - og vil derfor, med rette, ses som medskyldig.

4. Et ganske begrænset bombetogt, i stil med det mod Syrien, vil måske ikke provokere en reaktion mod USAs styrker. Men jeg har svært ved at se hvad et sådant togt skulle nytte: Irans hypotetiske atomvåbenprogram må være spredt over hele landet - og det er stort. Et mindre begrænset bombetogt vil højst sandsynligt starte en krig mellem USA og Iran, særligt fordi både USAs og Irans præsident ser ud til at ønske den.

Så vi ender samme sted som sidst.

En klovn

Når man i fremtiden vil spørge sig selv hvorfor USA tabte i Irak, vil følgende linier belyse en af de vigtigste grunde: Præsident Bush.

"Q: Mr. President, you haven't been golfing in recent years. Is that related to Iraq?

Bush: Yes, it really is. I don't want some mom whose son may have recently died to see the commander-in-chief playing golf. I feel I owe it to the families to be as — to be in solidarity as best as I can with them. And I think playing golf during a war just sends the wrong signal.

Q: Mr. President, was there a particular moment or incident that brought you to that decision, or how did you come to that?

Bush: No, I remember when de Mello, who was at the U.N., got killed in Baghdad as a result of these murderers taking this good man's life. And I was playing golf — I think I was in central Texas — and they pulled me off the golf course and I said, it's just not worth it anymore to do."

Han tager det ikke alvorligt. Han tager ikke noget alvorligt. Hverken sit parti, sit land, sit ansvar som præsident, eller sit eget liv. Han forstår ikke hvad der foregår. Han forstår ikke alvoren. Det er derfor han tror krig må være romantisk. Det er derfor hans mobilisering af nationen var at bede den om at shoppe mere. Det er derfor han uden videre godkendte tortur. Det er derfor han forestiller sig at det at opgive golf er et passende offer for krigen.

Det er i øvrigt også løgn. Han spillede golf to måneder efter de Mellos død.

Han er en klovn.

Aid Invaders

The Citizen om militær indgriben i Burma:

Har man tænkt igennem, hvordan man har tænkt sig at komme ind i Burma, hvilke magtmidler man vil gribe til; hvor langt man vil gå - vil man gå så langt som til at kæmpe en regulær åben krig mod Burmas regering? Hvordan vil man opholde sig i Burma, på hvilke vilkår? Ifølge hvilket sæt omstændigheder vil man trække sig ud af Burma igen, og … igen … hvordan skal det foregå?

Hvad sker der, hvis den vestlige militære tilstedeværelse kombineret med de sørgelige omstændigheder får et oprør til at bryde ud i lys lue, og diktaturet ramler sammen, imploderer? Eller for den sags skyld brænder op i en all out krig mod Gud og hvem som helst der måtte være inden for skudvidde, altså eksploderer? Bliver vi så som besættelses- og stabiliseringsstyrke, indtil … ja, hvornår? Indsætter vi en midlertidig regering selv, eller lader vi tingene gå deres muligvis grimme gang med os som passive tilskuere?

Ikke for at være en lyseslukker, men brug af militær magt skaber nogle gange flere problemer, end det løser.

Jeg skulle lige til at skrive noget lignende, godt krydret med referencer til Sudan, Rwanda og Irak. Dog dette: Den "militære indgriben", som de neokonservative godhjertede kunne tænke sig, synes ikke at lyde som andet end nedkastning af forsyninger fra og med beskyttelse af militærfly, uden godkendelse fra Burmas regering. Men uden indsatte på jorden vil dette være en komplet meningsløs aktion - ellers bliver skidtet kastet i blinde, og hvis det rammer, så ikke fordelt - og med indsatte på jorden har vi som sagt en fuldbyrdet invasion, der højst sandsynligt ville gøre situationen langt værre for de nødstedte, da nødhjælpsaktioner tit er meget afhængige af de lokale myndigheders netværk, viden og samarbejde. At nogen udefra skulle kunne stable en effektiv aktion på benene på et par uger i fjendeland er overmåde usandsynligt.

Så forslaget om militær indgriben er fra start af en dødssejler. Og dette får én til at spørge om hvorfor det blev stillet. Var Frankrigs Kouchner ude på at score point på hjemmefronten? Eller var det bare en blanding af frustration og bravado?

---

Det gnider sig også op af et andet emne, jeg måske vil skrive om en dag: Tony Blairs rejse fra Rwanda til Irak.

---

Espersen er i øvrigt mere fornuftig end Lykketoft.

Den etiske stofmisbruger og den politiske virkelighed

En stor opfølger til en lille én.

Mexicos narkokarteller er efterhånden stærkere end staten. De skyder politikommissærer og offentlige anklagere næsten efter behag, og hæren kan ikke gøre meget andet end at hænge ud på gadehjørnerne, da det nu engang er en hær og ikke en politistyrke. Det er det rene Bulgarien.

Givet, at den organiserede kriminalitet får sin hovedindkomst fra rigere landes stofforbrugere,

og

Givet, at den politiske virkelighed er, at liberalisering og lovliggørelse af alt stærkere end tobak og alkohol er mange år væk,

er konklusionen, at

Den etiske stofforbruger holder sig væk fra ulovlige stoffer, til den dag hvor de er gjort lovlige, samtidigt med at han arbejder for dette mål.

En lovliggørelse af al narkotika vil sandsynligvis føre til en gevaldig forøgelse i stofinducerede psykoser o.l., samt et næstent totalt sammenbrud for den organiserede kriminalitet - de har dog stadig prostitution at slå sig på. Om det er det værd, ved jeg ikke, og jeg vil heller ikke diskutere her. Men den politiske virkelighed støder ind i en anden virkelighed: At stoffer har vist sig umulige at holde tilbage. Og ikke blot det: Folk køber dem.

Det gør de, i stor stil. Der er en total diskrepans mellem det politiske overjeg og samfundets jeg. Folk tager stoffer, men stemmer ikke derefter. Der sniffes kokain fra loungen i Boltens Gård til Vestjyllands mørke heder, der ryges hash fra Skagens møgdyre sommerhuse til Roskilde Festivals rådne telte. Og fordi folk ikke ser forbindelsen mellem deres hyggestund og dem, der klipper fingrene af dårlige betalere, har vi den politiske afkobling, som først og fremmest er til skade for de fattigere lande, der enten producerer narkoen vi bruger, eller er dennes transitland.

Forbindelsen mellem gerning og mening må genoprettes. Hvem går først?

Lidt pause m. musik

Er just blevet opereret i vigtigste pegefinger, så det kan godt være indlæggene kommer med lidt større afstand. Indtil da, mere amerikansk minimalisme:

Don't give a fuck

Der er en vis poetisk retfærdighed i at Det Republikanske Parti får lov at betale prisen for Bush's katastrofale regeringsførelse: Han har været lige så ligeglad med sit parti, som han har været med alt andet.

Terrrorrr

Dette underbelyste begreb. Nej, alvorligt talt: Hvorfor er det, at Israels kollektive udsultning og bombninger af Gazas civile ikke er terrorisme, mens Hamas' og Hizbollahs selvmordsbomber og missiler mod israelske civile er? Hvis det drejer sig om statsmagtens monopol på vold, og at det er terrorisme at udfordre denne, hvordan får man det til at stemme med at Hamas de facto er Gazas statsmagt? Er det fordi Hamas ikke er anerkendt af udlandet? Er det ikke en irrelevant politisk skelnen, idet en anerkendelse ikke vil betyde alverden for terrorismens ofre? Og hvis det er en relevant skelnen, gør det så ikke begrebet "terrorisme" politisk diskriminerende?

Jo. Lad nu være med at spille dum: Ordene "terrorisme", "terrorister" og "terrorbevægelse" bruges kun om muslimske militante organisationer, der angriber civile, og som ikke er i forbund med Vesten. Det er derfor Hizbollah er en terroristorganisation, mens falangisterne ikke er. Og lad os endelig ikke tale om Quds-styrkerne. Jeg kan ikke vente på at forlade dette årti.

Langsigtet

Det ulykkelige ved Socialdemokraternes frygt for at støde boligejerne fra sig er at det får dem til kortsigtet at tilslutte sig de afdragsfrie lån, som på sigt - allerede nu, faktisk - skader økonomien. Men når det næste valg er i hvert fald nogle år væk, så burde ledelsen tillade sig selv at tænke langsigtet. Særligt med denne sag, hvor tiden kunne vise vælgerne at S rent faktisk har bedre styr på økonomien end højrefløjen. Men nej: Ledelsens politik går ud på at bekræfte regeringens mærkesager, selv når denne tager fejl.

Jeg gider snart ikke skrive mere om Socialdemokraternes uduelige ledelse, mere end jeg orker at skrive om USAs. Der er ikke så meget mere at sige, og gentagelser er anstrengende.

Et mønster

Våbenhvile i Sadr By. Efter våbenhvilen i Basra begynder det at ligne et mønster: Den irakiske regering angriber sadristernes styrkepunkter, mislykkes, og kalder på USAs hær, der prompte kommer og bomber løs på de kvarterer, hvor Mahdi-Hæren har befæstet sig. Iran, Talabani (lederen af PUK, og Iraks præsident - det sidste er mindre vigtigt), samt de shi'itiske parlamentsmedlemmer der er relativt neutrale, tømrer en våbenhvile sammen efter et par dage. Aftalen er ikke at Mahdi-Hæren skal opløses, som al-Maliki forlanger fra begyndelsen, men at regeringsstyrkerne får lov til at spadsere frit omkring i de bombede kvarterer for at "genoprette ordenen". Inden det sker er Mahdi-Hærens styrker forduftet.

Slutresultatet er en masse døde civile og Mahdi-soldater, og propaganda til alle: USAs administration kan sige at den retmæssige magt i Irak er blevet genetableret, og sælge det til de amerikanske politikere. Med sigte på lokalvalgene til oktober får Iraks regering sin ønskede militære dominans i sadristernes holdepunkter, mens sadristerne atter en gang får øget støtte blandt befolkningen til kampen mod besættelsesstyrkerne og regeringen.

Den eneste, der for alvor tænker langsigtet, er Moktada al-Sadr. Dette og Basra er blot endnu et eksempel på Moktadas skiftevis aggressive og forsonende politik - en taktisk manøvre, han har praktiseret siden gud ved hvornår. Indtil videre har den virket strålende.

---

I øvrigt, dette. Talsmand for USAs hær i Irak, kontreadmiral Driscoll:

Asked what action they might take if the deal breaks down, Driscoll said: "We will support the efforts of the Iraq government, whatever they may be.

"Whatever they may be".

Im Irak nichts Neues

Badger fra Missing Links har fat i noget: Der er voldsom stilhed i medierne om belejringen af Sadr By, særligt når man sammenligner med Fallujah i sin tid. Forskellen er vel, at:

1. Da marinerne angreb Fallujah, fik medierne - og sunni-oprørerne - et halvt års varsel.
2. Ingen nyhedsværdi.

Nyhedsværdi er der, men den er for kedelig til prime time: Den amerikanske hær har lagt den bløde COIN væk. Taktikken går nu ud på at tømme havet guerillasoldaten svømmer i, således:

The government has distributed leaflets in two key districts of Sadr City, warning people to leave.

The speculation is that government forces are preparing for a big push into eastern Baghdad to end the current fighting once and for all.

At affolke de egne, hvor modstanderen har sin største støtte, var en taktik, som USAs øverstkommanderende i Vietnam, General Westmoreland, mere eller mindre tilfældigt omfavnede, som udslag af sin forkærlighed for bomber. Neil Sheehan skriver i A Bright Shining Lie:

At one point in the trip I asked the general if he was worried about the large number of civilian casualties from the air strikes and the shelling. He looked at me carefully. "Yes, Neil, it is a problem," he said, "but it does deprive the enemy of the population, doesn't it?"

Historien gentager sig selv.

---

Lad mig lige tilføje, at vi stadig taler om et slumkvarter med over to millioner indbyggere. Om vi får at høre om det i pressen kommer an på hvor langt USA går, og om de irakiske parlamentsmedlemmer får kolde fødder.

---

Og lad mig også tilføje, at de tabstal for civile irakere, som pressen gerne citerer, kommer fra det irakiske indenrigsministerium, der selvfølgelig er i hænderne på regeringen - selvsamme regering, der satte alt dette i gang. Forvent at de underdriver.

Hillary, the unstoppable election machine

Hillary kører på. Det er selvfølgelig en håbløs kamp for Hillary, og det skader Obama til november. Så hvorfor bliver hun ved? Jeg spekulerer, at hun går rundt med et messiaskompleks, for lige nu koster valgkampen hende og Bill 6 millioner US$ om måneden.

Men det er hverken nyt eller interessant, erklærer jeg fra oven. Et formands- og kandidatvalg går altid ud over partiets sammenhold, så den egentlige synder er processens længde. Des længere den interne valgkamp går på, des mere identificerer man sig med sin kandidat frem for sit parti. Så hvis man vil skade sit eget parti, så skal man endelig have et kandidatvalg der varer et halvt år, i stedet for at få det overstået på en eller to måneder.

Orwells Død 2

Item no. 1: Under dække af Londons "antitrafiktrængselslove" vil Storbritannien videregive alle CCTV-optagelser til USA, hvis de spørger pænt med reference til antiterrorlovgivningen, uden mulighed for tilsyn af britiske borgerrettighedsgrupper og domstole, fordi disse ikke er bosat eller har hjemmel i USA.

Item no. 2: Storbritanniens CCTV-net, der er verdens mest omfattende, har ikke reduceret kriminaliteten eller øget opklarelsesraterne væsentligt. Detective Chief Inspector Mick Neville fra Londons Met Police: "It's been an utter fiasco."

---

Nogen gange siger man, for argumentets skyld, at der er noget man ikke forstår, selv om det kun er for at påpege modpartens selvmodsigelser. F.eks.: Jeg forstår ikke, at det kan styrke demokratiet i EU at indføre den nye traktat uden folkeafstemninger, når nu de fleste gerne vil have dem. Selv om jeg udemærket forstår hvorfor regeringerne gør det; det er blot dem, der fører et uærligt argument.

Men jeg kan virkeligt ikke forstå hvorfor folk i al almindelighed ikke hidser sig mere op over sager som disse. Det er, som om man har svært ved at trække en lige linie fra borgerrettigheder til samfundet i dag. Eller at den totalitære stat ikke er så skræmmende længere, nu Den Kolde Krig er forbi. Ingen anelse. Beats me like a baton stick.

Musik, Cage.

Mange tror at John Cage ikke kunne lave musik. Det gjorde han også selv, den krukke.

Skomager etc.

Bjørnskov læser sin kilde som Fanden læser Biblen. Han burde virkelig holde op med at skrive om miljøemner.

---

Ideologer har altid haft det svært med videnskaben, fra kirken over stalinisterne til frimarkedsfundamentalisterne.

Den Hurtige Røde Skole

Hurtigt, med PDF i hånd:

Sundhedsvæsen

1. Hvor kommer pengene fra? Er tanken, at forsvaret skal nedlægges?
2. De grundlæggende problemer omtales ikke: Demografi og løn.
3. Enig i fjernelse af behandlingsgarantien og tilskud til sundhedsforsikring. Egen kæphest.
4. Forbud mod salg af alkohol til folk under 18, går mig imod. For svensk, for formynderisk. 16 år er fint. Omtaler overhovedet ikke forældrenes ansvar.
5. "Krop og sundhed"-time i folkeskolen, hvorfor dog ikke. Sikkert besparende forebyggelse på sigt.
6. "Og det er på tide, at vi satser på reel og effektiv forebyggelse frem for virkningsløse moraliserende kampagner." - forstår jeg som tvang frem for oplysning. Ikke godt. Kan ikke lide tvang.
7. "At omsætte eksisterende viden til handling" uddybes overhovedet ikke. Går ud fra det er oplysning.
8. Moms efter sundhed, tja. Hvis det bliver kalibreret efter momsindtægterne.

Trafik

1. Byplanlægning der begunstiger lav transporttid, selvfølgelig.
2. Mere investering i kollektiv transport fremfor vejnet, fint. Men med hensyn til forretningslivet. Den går ud til Ritt og Klaus i København.
3. Komfort i offentlig transport bliver dyrt, rigtigt dyrt, hvis det skal batte noget.
4. Opprioritering af "cykelinfrastruktur", fint.
5. Tilskud og afgifter mht. transport bliver også dyrt. Fjernelse af kørselsfradraget, fint, det er en planøkonomisk hæslighed.
6. Tvungne partikelfiltre, fint.
7. "Grønne parkeringspladser" lyder urealistisk, det er ikke fordi Københavns indre svømmer over med plads i forvejen.

Indvandring

1. Bruger ordet "integrationsindustrien". Jamen dog. Skal ryddes op i, på basis af effekt. Det burde være selvindlysende.
2. Det hedder "tilsyn", ikke "monitorering". Fucking 'ell.
3. Kvoter af indvandrere i det offentlige er en god idé, såvidt man er kvalificeret. Det ulykkelige er dem, der holdes ude af de gode jobs, selv om de er kvalificeret.
4. Deltagelsespligt, fint.
5. Der mangler et forslag mht. sexet tøj...
6. Antiakademisering, fint. Der er for mange af os alligevel.
7. "Den Danske Drøm om det multietniske samfund..." Good gravy.
8. Ikke et ord om selve omfanget af indvandringen, eller dens kilder. Der er en international vinkel på problemerne, at I ved det.

Boligmarked

1. Den svageste sektion: En masse planøkonomiske forslag, uden nogen diskussion om hvilke vilkår i det sidste årti der har ført til det oppustede boligmarked (lille vink: meget lav og stabil rente, sjove låneformer som f.eks. afdragsfri lån). Risikoen ved disse forslag er ikke bare at boligmarkedet kollapser - det ville det helt sikkert - men at det siden forstenes, fordi ingen gider bygge nyt pga. de gevaldigt mange og dyre krav til nybyggeri.
2. Smileys til udlejere, og mere tilsyn med boligmarkedet, fint. Der er for meget snask.

Alt i alt, mere interessant end både Thorning og Frederiksens tøseteser. Bedre end jeg ventede. Men fuldstændigt uden beregninger, så oplæg til diskussion, og ikke andet.

Det er ikke racisme

Jeg er i gang med at gennemgå Den Røde Skoles mange forslag (PDF), men må lige tage denne her for sig, som også har været lidt i pressen:

Der skal iværksættes programmer, som via kvoter sikrer, at danske børn og unge blandes med børn og unge med anden etnisk baggrund i alle daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Det betyder helt konkret at det frie institutions- og skolevalg skal indskrænkes nogle steder i Danmark. (...) Vi skal udnytte klassekammerateffekten.

"Klassekammerateffekten" er bl.a. tæskehold til børn i 3. klasse. Jeg kender par, der stemmer R eller SF, og som har sat himmel og jord i sving for at få deres børn på en hvid skole. De gør det, fordi der er megen vold i indvandrerskoler. Det er bandekultur, der går ned til selv de små klasser. Det er ikke fedt.

Så kvoteforslaget vil faktisk forhindre de forældre, der ikke har råd til en privatskole, i at lade deres børn vokse op i et miljø, der er så fredeligt som muligt. Igen: Det er ikke racisme eller chauvinisme. Det er vold. Det er af samme grund nogle småbørnsforældre flytter væk fra Nørrebro; de ønsker ikke at deres børn skal vokse op i et sådant miljø.

Det er fucked, men sådan er det. Og jeg synes ikke det skal gå ud over dem, der hverken har råd til privatskole eller til at flytte. På lang sigt vil skolekvoterne også forstærke ghettodannelse, med mindre politikerne vil lave kvoter for hvem, der skal bo hvor. Og det vil være langt mere fucked.

Irak, uden titel

Tusindvis af irakere flygter nu fra Sadr By i Baghdad. Blandt disse er sandsynligvis den hårde kerne i Jaish al-Mahdis Baghdadfilial, for al-Maliki er vist fast besluttet på at forvandle slumkvarteret til et rygende krater. Det skal jo nok knække ryggen på opstanden...

I mellemtiden er amerikanske soldater igen kommet under angreb i Anbar-provinsen. Nu var der ellers så stille.

Det er en halvgammel tanke: Så længe USA hylder Iraks "suverænitet", er hæren nødt til at stå bag den irakiske regering, selv når dennes politik spænder ben for hærens COIN.

Spænding, drama & links

Denne artikel i LA Times er faktisk det første gedigne bevis jeg har set på Irans støtte til Jaish al-Mahdi. Jeg ser ingen særlig grund til at tvivle på den; Abu Bakr er en velkendt befalingsmand blandt sadristerne, og hans udtalelser lyder som den ægte vare:

"I think that the Iranians are more dangerous than the Americans. I hate them and I don't trust them," he said in an interview over soft drinks. But the militia has limited resources, he said, and "therefore, when somebody gives you or offers help, it's hard to say no."

Andetsteds! Irans tidligere præsident Khatami kalder støtte til udenlandske "sabotører" for forræderi mod Khomeinis vision, dog uden eksplicitte referencer til hverken Libanon, Palæstina eller Irak, og får straks på hatten af den konservative nykonservative fløj.

Imens! En irakisk delegation tager til Iran for enten at brokke sig over deres indblanding - eller også for at forhandle med Moktada al-Sadr, der afviser delegationen, fordi den er "for iransk".

Samtidigt! Den irakiske regering går enten med eller mod amerikanernes sabelraslen, eller begge dele på en gang.

Jeg er åben overfor muligheden at Irans højre hånd ikke ved hvad den venstre laver.

Berlingskes manglende substans

Dum leder i dag om Obama.

Der skal stadig et mirakel til, hvis Hillary Clinton skal vinde sit partis nominering, men »miraklet« kan stadig indtræde. Ikke mindst fordi jo længere tid, valgkampen varer, jo svagere fremstår Obama.

Nej, tværtimod. Obama holder skansen, mens Hillary taber popularitet.

De seneste meningsmålinger viser, at Clinton vil have langt større chance for at slå republikanernes McCain.

Nej. Et lille vink: Lad være med at skrive en leder på baggrund af en enkelt meningsmåling. I kan hurtigt komme til at ligne idioter.

Den mere seriøse del af problemet ligger i, at Obama har haft endda meget svært ved tidligt nok at definere en politik på væsentlige områder.

Den mere seriøse del af problemet ligger i, at Berlingskes lederskribenter ikke gider læse om emnet: barackobama.com/issues

F.eks. Obamas idealistiske tilgang til international politik, hvor hans grundtanke i begyndelsen af valgkampen var at tale med alle – også diktatorer – for at få en dialog i gang. I virkeligheden en naiv tanke, som der måske i en ideel verden kunne komme noget ud af. Men også let at skyde ned for erfarne personer som Clinton og McCain, fordi sådan foregår international politik og diplomati ikke.

Den naive tanke er at Bush's ultimatumdiplomati, hvor modparten skal gå med til éns krav før man taler sammen, virker. Det er derfor onde udenrigspolitiske eksperter som Zbigniew Brzezinski og Fareed Zakaria støtter Obama.

Obama er uerfaren i politik, og det vil tage ham lang tid at finde sine ben.

Obama har årelang erfaring fra senatet i Illinois.

Man mangler substans, når man påstår at nogen mangler substans, og man ikke selv gider forske i disse påstande.

---

Når nu jeg er i gang med tante B ... de dominerende emner i Berlingske for tiden er 68'erne og Blekingegadebanden. Der er ikke så meget at sige til at den sorte fløj sidder på diskursen om nutidens problemer, når de blå kun dvæler ved tiden der var.

"Vi er den nye Falanks"

Næsten som for at bekræfte mine nye regler nedenfor bryder Berlusconi ud med en klokkeklar reference til de spanske fascister, netop som landet økonomisk er ved at slå sig selv til idiot. Sarkozy gjorde noget lignende, da han begyndte med at snakke om "identitet", som er et nøgleord for det ekstreme højre i EU. Der er nogle forskelle: "Identitet" har som ord alene ingen fascistiske aner, det er nyt. Sarkozy fik også suget stemmerne ud af det imploderende Front National, hvor Berlusconis koalition i den grad bygger på det fremmedfjendske Lega Nord og partiet Alleanza Nazionale, der har nyfascistisk fortid.

Hvorom alt er, så gjorde Berlusconi intet godt for Italiens økonomi sidst han var ved magten, tværtimod. Og da var betingelserne langt mere gunstige.

Nye regler

Jeg er tilhænger af en udenrigspolitik, der fokuserer på stabilitet fremfor forandring, af flere grunde. De er det 21. århundredes nye regler:

1. Historien har vist, at idealistiske forsøg på at forandre andre lande med statsmagt - militær såvel som diplomatisk - som regel har givet bagslag. Det er en kendt sag.

2. Imperier er blevet noget nær umulige at skabe - om end ikke at opretholde, indenfor en nations veletablerede grænser - da globaliseret våbensalg og international medieopmærksomhed kan gøre alle lokale modstandsbevægelser til en kongelig smerte i numsen på hvem som helst.

3. De rigeste lande er de militært mægtigste lande, men også de militært dovneste lande. Derfor ser man, når rige landes regeringer begiver sig ud på militære eventyr på den anden side af jordkloden, at kun en forsvindende lille del af befolkningen følger med. Således er de mægtigste lande også de mest ineffektive til aggressionskrig, fordi rige mennesker ikke gider sætte livet på spil; sådan har det altid været, sådan vil det altid være. Desværre betyder det ikke at rige nationer ikke vil kaste sig ud i noget snask, da særligt rige mennesker har det med at drømme om at udrette store ting. Men det betyder dog, at nationer med en stor andel af fattige - så stor, at den kan understøtte et imperialistisk felttog - ikke er rige nok til at bygge en tilsvarende stærk hær i forhold til rige nationer.

4. Globaliserings- og informationsalderen har gjort det overmåde vanskeligt for autokratier at monopolisere medierne, hvilket på sigt er pinedød nødvendigt for at forherlige og derved immunisere magten mod kritik. Og man kan ikke tage del i en velfungerende produktionsøkonomi uden også at åbne op for nymodens informationsteknologi - netop dette er det moderne Kinas største selvmodsigelse. Og deres partidiktatur har helvedes til besvær med at tøjle internettet.

Hvilket bringer mig frem til min pointe: Unge mennesker. Først Zbigniew Brzezinski:

According to the Gallup Organization's Russian affiliate, 71 percent of Russians under the age of 30 believe that democracy is the best political system, whereas only 50 percent of those over the age of 50 believe this. Whatever its current political views, before too long such exposure is bound to have a political effect, gradually redefining the outlook of Russia's elite.

Det svarer til udviklingen i Iran, og mange andre autokratier verden over: Vestens bløde magt fornægter sig ikke. Både it-teknologiens og popkulturens implicitte værdier gør demokratiet til ungdommens våde drøm om vestlig lykke. Det siver ud i verden, giv det tid. Lad det sive i fred.

---

Jeg vil for i øvrigt anbefale Brzezinskis artikel om Putins Rusland. Han er a-okay, og jeg kan kun være enig med Steve LeVine:

One amusing aspect of the foreign policy debate that has taken place is hoopla among some in the expert community over Obama's reliance on Zbigniew Brzezinski, the Carter-era national security adviser, as a chief foreign policy expert. These experts see Brzezinski as a relic of the Cold War. Perhaps such younger specialists see themselves as more authoritative. But a reading of his writing over the last decade and a half shows Brzezinski proving himself again and again as one of the most realistic and wise hands on the former Soviet Union.

Spin jer rundtosset

Det kører derudad for S:

Et medlem af folketingsgruppen, klima- og energiordfører Mette Gjerskov, afviser, at integrationsordfører Henrik Dam Kristensen taler på gruppens vegne, når han støtter et forbud.

Nej, for han er jo kun Socialdemokraternes skide integrationsordfører.

Amatører.

---

Mere. Hvorfor Ny Alliance ikke brugte mere tid på islam og islamister under valgkampen ved jeg ikke. Måske for mange spindoktorer. Listen to the man:

»Det er nærmest at gå islamisternes ærinde, når Socialdemokraterne ekskluderer alle troende muslimske kvinder fra det offentlige arbejdsmarked. 'Hvad sagde vi', vil det lyde fra imamerne. 'De vil ikke vide af jer'«, siger Naser Khader.

Moderne musik.

Til moderne tider.

"It's just a dumb thing."

Hvad? At smide Rusland ud af G8. McCains idé.

Hvis McCain bliver valgt, får vi en ny kold krig. Og det er jo fantastisk. Så jeg vil gerne benytte lejligheden til at begrave en myte: Verden er ikke farligere nu end under Den Kolde Krig. Mere forvirrende for nogle, måske, men ikke farligere. Da USA og Sovjetunionens brintbombe-bevæbnede ICBMer pegede på hinanden, var verden flere gange alt, alt for tæt på en verdensødelæggende atomkrig. Gerne ved de rene tilfældigheder:

What happened was this: half past midnight on September 26, 1983, the radar screen in the Serpukhov bunker showed several missile launches on U.S. territory. Petrov was the ranking officer on site. The protocol that he himself had authored dictated that he inform his superiors immediately. They, in turn, would have contacted the ailing, paranoid, and hawkish Soviet premiere at the time, Yuri Andropov.

With his computer screens beeping havoc, Petrov was forced to think fast. Under unimaginable pressure, he reasoned that because of the small number of launches, the alarm was likely false. “In a real first-strike, they would have hit us with hundreds of missiles,” he said. And so he sat tight and never kicked the alert up the chain of command.

It was the right call. It turned out the alarm was the result of sunlight reflecting off low-altitude clouds above several U.S. missile silos. A satellite misread.

Og mange andre ligesådan.

Risikoen nu er spredning af atomvåbenteknologi, og dertil destabiliserende lokale våbenkapløb. Måske nogle endda eskalerer til gensidig udslettelse. Jeg tror det ikke, men hvem ved. Men i så fald vil det ske lokalt, og ikke ramme resten af verden, udover naboerne, der får en gang nedfald. Terrorister med atombomber mener jeg er et temmeligt usandsynligt scenarie, og vil i al fald ikke udrydde mere end en enkelt bymidte: Atombomber skal gerne sprænges mindst hundrede meter over målet for fuld effekt.

Ok?

IN-COIN

Når jeg læser om hvor dygtig Moktada al-Sadr har været, tænker jeg på Afghanistan: Det eneste, der holder NATO gående, er at talebanerne er verdens største røvhuller. Praise be.

Pop!

Politikere vil stoppe afdragsfrie lån. Enig, men; når man prikker hul på en boble, så gør det gelinde, gradvist. Fogh er selvfølgelig skrækslagen:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) advarer kraftigt mod overhovedet at sætte gang i debatten: »Det er meget betænkeligt i den nuværende usikre situation på boligmarkedet at begynde at rumstere med den type planer, som risikerer at skabe endnu mere usikkerhed og uro på boligmarkedet og blandt boligejerne. Jeg advarer mod den type panikhandlinger,« siger han.

...fordi det er ham, der skal svare for nedgangen i økonomien, når huspriserne går i frit fald.

Hvad er benzin værd?

En sjov lille tråd på TPM om oliepriser for dummies. Indtil for et halvt årti siden har prisen på olie stort set været bestemt af udbuddet. Nu, da det skranter med olieudbuddet, stiger prisen, indtil den ene og alene er bestemt af efterspørgslen. Så nu finder vi ud af hvad vi egentlig vil give for at køre bil. Jeg tror, at loftet sidder meget højt oppe.

Exactamundo

Matthew Yglesias om Georgien, Rusland og NATO:

Rumors of war are flying around, as folks say the Georgian government is preparing an assault on Abkhazia on the assumption that "the Georgians expect the Russian troops currently in Abkhazia to stand down when the invasion begins." This is a reminder that, at a minimum, any thought of bringing Georgia into NATO should be made contingent on some kind of stable resolution of the issues in Abkhazia and South Ossetia.

You don't make absolute security guarantees to a country in Georgia's position unless there's some overwhelming strategic rationale for doing so -- just to be nice or make the point that we don't approve of Vladimir Putin isn't a good enough reason to get mixed up in these particular separatist conflicts.

Nu venter jeg bare på indlægget fra Uffemanden, hvor han sammenligner Rusland med Nazityskland, og begræder at Georgien ikke er del af NATO.