Kommunikationsmedarbejder

Det er fascinerende, hvor lidt de mange døde mennesker fylder i kommunikationsmedarbejderens diskussion om regeringens løgne om Irak.

Det kommer vel an på perspektivet.

Endvidere

...vil jeg sige, at det næsten er morsomt, hvordan Bush/Cheney-administrationens insisteren på situationens alvor har fået den amerikanske venstrefløj til at benægte samme, et par uger efter den var godt i gang med at forudsige kapitalismens endeligt.

Troværdighed er en resource, og det...

En sand skandale

Til reference, hvad ellers?

Der kom en boligboble på begge sider af Atlanterhavet. Den blev skabt af lav rente. En lav rente er god til at sparke gang i økonomien, fordi den gør det billigere at låne penge til investeringer. Men en for lav rente skaber økonomiske bobler, fordi det ikke giver mening at spare op til bankernes lave renter, når det bedre kan betale sig at låne penge og investere dem i hvad det så end er, der er på vej opad. Det er selvforstærkende, og så har man en boble.

Det er ikke godt for økonomien, når boblen er for kraftig. Og boligbobler er nogle af de værste: Kolossale værdier i spil, som er årevis om at komme i balance. Men hvis kreditkrisen kun drejede sig om en boligboble, så ville vi nok overleve, uden større mén. Problemet er bare ikke boligboblen alene, men al den belåning - gearing - som kreditinstitutionerne byggede ovenpå det oppustede boligmarked, der dermed skabte en likviditetsboble, og en meget sårbar finanssektor. Det er derfor, krisen kaldes en finanskrise, en kreditkrise, og ikke bare en boligkrise. Det er derfor, bankerne går op i røg til højre og venstre.

Så hvis man skal have nogen skyldige, vil jeg først og fremmest pege på nationalbankdirektørerne, der ikke punkterede boblen ved at hæve diskontorenten, da det burde have været tydeligt for alle og enhver, at dette var en skide boligboble. Større end nogensinde før. Først, da energi- og fødevarepriserne steg lodret, reagerede de med rentehævninger, for at holde inflationen nede. Det punkterede så også boligboblen, rent tilfældigvis.

Og så vil jeg pege på politikerne og de forskellige finanstilsynsinstitutioner, der tillod den vanvittige gearing i finanssektoren, og lod det hele sejle. De forsømte deres ansvar.

Jeg er ikke nogen ørn til økonomi. Men dette er basal viden, og det gør svigtet langt værre. Der burde rulle hoveder, ikke bare i det private erhvervsliv, men også blandt embedsfolk og ministre. De har ikke været deres stillinger værdige, og det koster nu borgerne dyrt.

Men hvad er der egentlig sket?

Nej, helt ærligt: Er der nogen som helst i de ramte landes administrationer, der har mistet sin stilling på denne kolossale skandale? Jeg vil meget gerne høre om det, så.

Nescis, mi fili, quantilla saientia regitur mundus.

- Du ved ikke, min søn, med hvor ringe forstand verden regeres.

Pave Julius III

Sarah Palins miserable præstationer i det seneste interview er noteret. Burde dette ikke, en gang for alle, gennemhulle den forestilling, at dem deroppe har styr på det hele? At der altid er en plan? At det, der ved første øjekast ligner idioti, er en genialitet, en fælde, eller anden djævelskab?

Hvorfor overlever denne tanke? Er det fordi, os hernede - dem af os, der ikke tilbeder autoriteter - ikke tør tænke tanken, at der ikke er styr på en skid? Fordi den tanke er langt mere skræmmende end det konspiratoriske verdensbillede, hvor der trods alt er metode med galskaben?

Jeg mener ja. Tomhed skræmmer folk langt mere end ondskab.

Normalt

Det viser sig, at DF er et normalt politisk parti, som har valgt at fortsætte sin støtte til VK mod endnu en stramning af kravene til statsborgerskab. Ja, det har åbenbart kunnet lade sig gøre.

Det er nok den dårligste løsning, man kan finde. En bæredygtig indvandringspolitik bør bygge på to principper:

1. Begræns hvor mange, der kommer hertil, fra de lande, hvis indbyggere klarer sig dårligst.

2. Behandl alle, der er her, ordentligt.

Diskrimination skal foregå i første led, ikke i andet. Diskrimination i andet led, når folk er i landet, og lever deres liv her, vil kun skabe stress, modvilje, fjendskab, gruppe- og offermentalitet, for ikke at glemme rigtige ofre. Mange ofre. At bygge et liv op et sted, når man er usikker på, om man overhovedet får lov at blive, ødelægger mennesker - æder sjæle op indefra. Når VKO ikke kan eller vil regulere indvandring direkte, så gør de det indirekte ved at stresse indvandrere med stadigt mere indviklede og tossede regler. Det går ud over uskyldige, ødelægger sammenholdet, stækker tilliden, hæmmer økonomien, og virker endda ikke.

Det er klassisk VKO, man ser det andre steder: Velfærdssamfundet er temmeligt populært, og det ville være noget nær politisk selvmord for regeringen at angribe det direkte. Men den kan erodere det i det skjulte; ved at stresse offentlige ansatte, drukne folk i regler, administrere systemet dårligt, og udlicitere kernefunktioner til mindre effektive private, for derefter at kræve nedskæringer, når budgettet ikke holder sammen. Hvor bevidst dette foregår er forskelligt fra politiker til politiker, og er også farvet af, at kampen netop ikke kan foregå i det åbne. Men sygehusvæsenet er et perfekt eksempel på denne taktik: Ved at øge behandlingsgarantierne langt ud over kapaciteten skubbes en masse arbejde over på privathospitalerne, der kan tilbyde sine ansatte langt bedre løn og mindre stressede forhold end dem, som staten giver. Udgifterne eksploderer, og nedskæringerne kommer. Giv det et årti, så skal klassesamfundet nok stå frit frem.

Så vidt jeg ved, så er der ikke blevet smidt noget land ud af EU nogensinde, på trods af at de fleste (alle?) andre lande har været dårligere til at implementere EUs direktiver end Danmark. Så gør det dog: Ignorér EU, og gør et nummer ud af det. Få noget debat i gang. Lad os få det her ud i det åbne. Det her skader kun: Af ovennævnte grunde, og fordi diskursen bliver inficeret af uærlighed, distance og selvbedrag.

---

Har ikke så megen tid til at blogge i øjeblikket, desværre. Der er ellers meget at skrive om.

Vi er nummer et!

I Transparency Internationals korruptionstabel for 2008. Som vel at mærke kun undersøger folks opfattelse af dem selv.

Noget af det, jeg holder mest af ved Danmark, er, at typer som Brixtofte og Riskær faktisk kommer i fængsel. Sker ikke i Frankrig. Ikke så meget, i hvert fald.

$

Billmon har ret i, at en nødgæld på 3.500 milliarder dollars vil sætte gang i inflation og forringe dollarens værdi. Det vil naturligvis også forringe værdien af USAs gæld til udlandet, fordi den er optaget i selvsamme US$. Det er en unik situation, som USA kan udnytte ved at lade seddelpressen køre for fuld skrue, for at gøre gælden ingenting værd. Selvfølgelig skal de være forsigtige pga. hyperinflation; ikke godt for økonomien. Men de har muligheden.

En svag valuta er ikke nødvendigvis en dårlig valuta. En stærk valuta er ikke nødvendigvis en god valuta. Styrken påvirker international handel, og det er det.

Men!

Da dollaren har været verdensvaluta, så har udlandets opkøb af dollaren finansieret USAs handelsunderskud i mange årtier. Hvis dollaren crasher, så er den fest forbi - pengene vil flygte til euroen og andre. Og så skal amerikanerne vænne sig til en gevaldigt fattigere tilværelse, men med flere jobs, til gengæld. Forudsat dette ikke ødelægger økonomien på andre måder, og omstillingen vil selvfølgelig gøre møgondt.

En anden konsekvens af dette vil være, at USAs indflydelse på verden formindskes i takt med dollarens værdi. Indflydelse er mange ting: vetoret, militærmagt, samhandel, teknologi, energi. Men USAs verdenspolitiske dominans har i den grad været båret af at dele ud af døde præsidenter - der er skam en grund til, at mange lande har fastansatte lobbyister i DC. Jon Stewart tegner og fortæller:



Et dollarcrash vil i hvert fald betyde et midlertidigt, men stort magtvakuum - det kommer an på, hvordan og hvor hurtigt økonomien stabiliserer sig bagefter. Forvent en mere rå verden.

Der er også mange råstofmarkeder, som handles og gøres op i dollars - olie, ikke mindst. Når dollaren falder, vil eksportørerne sætte priserne op for at kompensere, hvilket vil påvirke USA dobbelt så hårdt, hvis priserne justeres i forhold til andre valutaer, der ikke er faldet som dollaren.

Alt i alt er det ikke noget, jeg vil anbefale.

De halvfems

Det ser ud til at amerikanerne blev vildledt af en afghaner ved navn Nadir Tamakil, da de bombede halvfems civile ihjel - eller hvor mange, det nu var.


COIN er svært.

Tænk jer ikke om.

Dem, der går ind for små ekspeditionsangreb over Pakistans grænse, skylder os en forklaring på hvordan det skulle hjælpe på situationen, som er: De militante har en sikker havn i grænseregionerne i Pakistan, hvorfra de både kan angribe ind i Afghanistan, samt planlægge bombeattentater i det indre Pakistan. De nyder beskyttelse af visse dele af hæren og store dele af hærens efterretningstjeneste, og den pakistanske hærs aktioner mod dem er - skønt blodige - ikke en reel trussel mod de militantes fodfæste, men snarere foretaget for at berettige den amerikanske administrations massive pengestøtte til den pakistanske stat.

Hvad, præcis, gør de små nålestikangreb ved dette? Hvad gør de, andet end at underminere den nyvalgte regering og præsidents troværdighed hos befolkningen? En regerings troværdighed hænger gerne sammen med om den kan forsvare sit territorie - spørg bare Libanons 14. Marts-koalition. Og som man så i Libanon, så kræver en væsentlig indsats mod guerillastyrker en titusindtallig invasion fra landjorden. Luftkrig og nålestik gør det ikke.

Og alt dette, mens noget nær 90% af alle forsyninger til Afghanistan går gennem Pakistan. Ja, Pakistans ramponerede økonomi er lige så afhængig af denne navlestreng, som ISAF-styrkerne er afhængige af forsyningerne fra Karachi. Men hvis jeg kender folk ret, så vinder krigerisk nationalisme over økonomisk omtanke, når det kommer til stykket. Det er en møgskrøbelig situation, tilsat atomvåben.

I hvert fald er det ligegyldigt, hvad de herrer Pind, Behnke og Espersen synes om dette. NATO har meldt ud, at det ikke vil blande sig, og USA har meldt ud, at det vil handle alene. Selvfølgelig vil enhver pakistansk reaktion ramme USAs og NATOs styrker lige meget, men hvad angår det os? Vores strategi er klar: Måden at vinde militære konflikter i udlandet på er at tale hårdt i hjemlandets aviser. At tænke sig om var noget man gjorde før 9-11. Det er ikke længere nødvendigt.

Sorteper og Atlanten

Med til historien om Verdens Største Redningsaktion er, at den i høj grad går ud på at fire penge ud til europæiske og asiatiske banker, som har købt godt ind af de rådne, genindpakkede lån. Godt for os!

Jeg tror ikke, at det helt er gået op for folk, hvor alvorligt det her er. Da markedet var i frit fald i mandags og tirsdags, flygtede pengene til statsobligationer i en sådan grad, at renten var negativ på de særlige Treasury Bills af tre måneders varighed.

Negativ rente! Så desperate var investorerne efter en sikker havn, at de var villige til at investere til et garanteret tab.

700 milliarder dollars er immervæk en klat penge, men intet i forhold til alt det, der er blevet bygget ovenpå de dårlige lån. Så skønt et ærligt menneske bør forarges over hvor nøgent røveriet af den amerikanske statskasse foregår, så overskygges det fuldstændigt af det bjerg, der er ved at vælte ned over os:

The key problem on this side of the Atlantic is that the largest European banks have become not only too big to fail but also too big to be saved. For example, the total liabilities of Deutsche Bank (leverage ratio over 50!) amount to around 2,000 billion euro, (more than Fannie Mai) or over 80 % of the GDP of Germany. This is simply too much for the Bundesbank or even the German state to contemplate, given that the German budget is bound by the rules of the Stability pact and the German government cannot order (unlike the US Treasury) its central bank to issue more currency. The total liabilities of Barclays of around 1,300 billion pounds (leverage ratio over 60!) surpasses Britain’s GDP. Fortis bank, which has been in the news recently, has a leverage ratio of "only" 33, but its liabilities are several times larger than the GDP of its home country (Belgium).

Og selvfølgelig er det sindssygt, at man fik lov at belåne så højt. Men der var jo ingen, der kunne have forudsagt, at boligerne ikke ville blive ved at stige 20% hvert år...

Politisk praksis

Eftersom den bærende følelse i liberalisme ikke er frihed, men egoisme, så følger den amerikanske administrations afsindige redningsaktion af finanssektoren af sig selv. Nogle vil indvende, at liberalisme som ideologi er dybt imod en sådan indgriben. Liberalisme i praksis, til gengæld, er i dyb harmoni med den. For liberalisme er at lade egoismen råde, efter den teori, at dette vil indrette samfundet på den mest effektive måde. Et liberalt domineret demokrati vil derfor se egoister danne regering. Og hvorfor skulle disse egoister ikke udnytte regeringsapparatet til egen vinding?

Man er jo ikke idiot. Man er egoist.

Hvilket er et af mine hovedargumenter: De politiske bevægelser er følelser. Venstrefløjen er godhed. Højrefløjen er styrke. Kommunisme er kontrol. Socialdemokratisme er hjælpsomhed. Konservatisme er sømmelighed. Liberalisme er egoisme.

I grove træk. Man finder ikke dette i partiprogrammer, men man finder det i praksis. Liberalisme er derfor uegnet til at styre et land. Det er udmærket i opposition til en socialdemokratisk omklamring, en konservativ reaktionisme, eller en kommunistisk totalitarisme. Dets teorier fortjener sin plads i midten af alle diskussioner om økonomi. Men på sigt vil liberalisme uhindret ikke kunne styre et land uden at styre det mod korruption.

Baghdad At Night

Man kan åbenbart kortlægge etniske fordrivelser vha. satellitbilleder af nattelys.

Satellite images taken at night show heavily Sunni Arab neighborhoods of Baghdad began emptying before a U.S. troop surge in 2007, graphic evidence of ethnic cleansing that preceded a drop in violence, according to a report published on Friday.

The images support the view of international refugee organizations and Iraq experts that a major population shift was a key factor in the decline in sectarian violence, particularly in the Iraqi capital, the epicenter of the bloodletting in which hundreds of thousands were killed.

(...)

"Our findings suggest that the surge has had no observable effect, except insofar as it has helped to provide a seal of approval for a process of ethno-sectarian neighborhood homogenization that is now largely achieved," Agnew's team wrote in their report.

"Seal of approval" er murene rundt om sunni-arabernes kvarterer.

Det vidste jeg ikke

36 ud af 50 amerikanske stater lader folk stemme før valgdagen.

As many as one-third of all voters are expected to make their selection before Election Day.

Det ændrer dynamikken en del.

Brede rygge uden byrder

Stiglitz (Nobelprisvinder!!! Nobelprisvinder!!! Nobelprisvinder!!!):

"Krigen I Irak var dårligt planlagt. Det slog bunden ud af statskassen, at USA var tvunget til at blive i landet i lang tid. Krigen var for dyr, og det skabte et underskud på statsfinanserne. For at dække dette underskud måtte regeringen optage lån," forklarer Stiglitz. Konsekvensen af denne låntagning var [etc.]

Det er faktisk noget vås, eller forkert skudsmål. Det var ikke at USA ikke kunne bære Irakkrigens omkostninger, men at de ikke gad. Republikanernes ideologi er at sætte skatterne ned uanset situationen, og de har aldrig været mere ideologisk ekstreme end nu. Det er det latterlige ved situationen: Hvis USA bare havde haft basal regulering af finanssektoren, og hvis Bush havde sat skatten op i stedet for ned, så ville økonomien have haft det fint nu. Men sådan ruller vi ikke med de ultraliberale.

Fik jeg nævnt at Stiglitz er nobelprisvinder?

I front

Noget af det skræmmende ved hele postyret om A.Q. Khans atomvåbenbutik var, at CIA var meget alene om at gøre noget ved det. Europæerne var vandbærere og tilskuere. Vi kan ikke forvente at USA rager kastanjerne ud af ilden for os, og særligt ikke i disse tider, hvor manisk-depressive USA er på vej ned i en bølgedal. Det er pinedød vigtigt at EU får en samlet og mere aktiv udenrigspolitik - vel at mærke ikke én, der går ud på noget militært-politisk, men én, der begrænser sig til det absolut ukontroversielle. Såsom begrænsning af atomvåbenspredning, mægling o.a.

Det er ikke bare fejt, men direkte dumt at overlade førerpositionen til USA. Vi kan ikke stole eller forlade os på dem; det burde de sidste syv år have vist, og for vores egen skyld bliver vi nødt til at føre an i international diplomati, og samle trådene, eller i det mindste gøre et ærligt forsøg.

Så må anklagerne om kolonialisme komme; jeg bekymrer mig inderligt om atomvåbenspredning, og mener det er et større problem end sårede egoer.

Hvad er penge værd?

Rusland bløder penge. Det er faktisk meget rart at se. De udenlandske investorer er vist blevet mistroiske overfor diktatorens humørsvingninger. Og krigen om Syd-Ossetien har forsuret stemningen, der er en lektie at lære: Kapital holder af politisk stabilitet. Men olieprisen har nok også en del at sige.

Det er nu vi finder ud af hvor meget af globaliseringen, der har været båret oppe af amerikansk - og europæisk - gæld. Spændende uhyggeligt spændende.

Noget har ændret sig

Jeg ved ikke hvordan republikanerne kan vinde valget nu, når en ambassadebombning kommer i anden række i nyhederne pga. finanskrisen. Uden frygten for krig er de ingenting. Med mindre Obama virkeligt træder i spinaten til debatterne, så er det forbi. McCain-Palin har løjet en gang for meget for medierne, og fortællingen er vendt til Obamas fordel. Konventerne er forbi, Palin er ved at blive gammelt nyt, og republikanernes uansvarlige regeringsførelse er langt om længe slået bredt igennem på hjemmefronten.

Virkeligheden er simpelthen kommet hjem: Den virkelighed, som republikanerne har brugt så megen energi på at holde ude af medierne, og det amerikanske folks liv. Det Republikanske Parti er ikke et seriøst parti; for dem går alt ud på opfattelsen af virkeligheden, i stedet for selve virkeligheden. Man løser problemer ved at benægte dem, er filosofien. Man undertrykker både kritik og selvkritik. Man propaganderer. Man dæmoniserer oppositionen. Man politiserer statsapparatet. Man puster fjendebilleder op. Man snyder og bedrager, og bliver man taget, så dækker man over hinanden. McCain-Palins mange løgne er dermed snydt ud af næsen på partiet, og var virkeligheden der ikke til at banke på, så ville de sikkert overbevise vælgerne endnu en gang.

Jeg tror kun på kortsigtede forbedringer, selv om det i høj grad kommer an på hvordan Obama griber det an. For republikanernes stil er velegnet til USAs politiske system, der pga. sit topartisystems kredsvalg indskrænker den politiske mangfoldighed til dikotomiske modsætninger, og flytter fokus fra politik til personligheder. Det, der tiltrak mig ved Obama til at begynde med, var netop hans blik for hvor meget de grundlæggende politiske strukturer betyder, og hvordan de bør ændres. Uden disse grundlæggende ændringer vil alle andre ændringer være midlertidige. Og jo mere grundlæggende ændringer, jo sværere er de at få igennem det restriktive amerikanske politiske system.

Men han skal lige vinde først.

Startskud

Så er racekrigen vist skudt i gang.

Hashmarkedet på Christiania var en slags de facto legalisering af hashhandlen, og det burde være forudset at politiets indsats ville tvinge hashhandlen ud i kamp på det frie forbrydermarked - for efterspørgslen går jo ikke væk. Men mere grundlæggende; så vil hashkrigen være en katalysator for det opsparede racehad. Og dette var også til at forudse.

Jeg har sgu ikke så meget mere at tilføje. Kløft mellem generationer, kulturer, land og by, rig og fattig, far og søn, fortid og nutid, patriarki og ligestilling. Det er ikke noget en socialrådgiver kan gøre noget ved, kun gradvis assimilering over mange generationer. Og det er det.

Når satire bliver umuligt

Lol a:

Lol b:

McCain campaign says Tina Fey's Palin skit was sexist

Det bliver spændende at følge markederne på mandag

Jeg tror, det bliver en fast frase. Roller coaster! Oo yah!

Hvad jeg spildte min weekend på

Jeg vil lige skrive om Spore.

Det er et dårligt spil. Det består af fem minispil sat efter hinanden, og de fire første er temmeligt miserable, selv om det er sjovt at lave væsener med øjne så store som møllesten. Det sidste er rumstadiet, der er uspilleligt: Hvis man tager kontakt til andre civilisationer, så undgår man ikke at komme i krig, og skal fra den dag af bruge hele sin tid på at redde éns kolonier fra angreb. Hele tiden, uafbrudt.

Det er meget kedeligt efter et par timer.

Og så har jeg ikke nævnt den forfærdelige DRM. Om denne, her.

Så det.

Men musik af Eno. Så her et nummer med ham i stedet.

Fattigfirsere

Det står værre til med Danmark end jeg troede:

Danske husejeres realkredit- og bankgæld er markant højere end hos husejerne i de øvrige nordiske lande. Selv i USA er husejerne mindre forgældede end de danske.

Jeg troede faktisk, at vi havde bedre styr på sagerne. Det ser ud til, at det danske boligmarked vil opleve en ny bølge af tvangsauktioner.

---

Og ja, det er selvfølgeligt åndssvagt at bygge en masse boliger nu, Ritt. Nogle år for sent på den.

Palin

Republikanernes koalition består af tre hovedgrupper: De teokonservative, de neokonservative, og oligarkerne. De teokonservative er vælgermassen. De er som regel baptister, kaldes evangelister - efter Åbenbaringernes Bog i Det Nye Testamente, som de fokuserer voldsomt meget på - er imod al abort, stamcelleforskning, homoseksualitet, osv. De neokonservative er den mindste gruppe, men har til gengæld en fast greb om udenrigspolitikken. Oligarkerne er pengemændene; dem, der finansierer partiet. Deres fokus er næsten udelukkende på at sætte skatten ned og deregulere. De ejer gerne mediekonglomorater, og udbreder deres frimarkedsfundamentalistiske ideologi via deres aviser og tv-stationer.

McCains valg af Sarah Palin har gjort oligarkerne og disses journalister nervøse. Palin er typisk teokonservativ, mere end Bush Jr nogensinde var, og det har aldrig været meningen at en sådan én skulle komme så tæt på præsidentmagten - kun være vælgerkvæg. Det var det samme med Huckabee, der førte en håbløs kamp mod establissementet. Grunden er tofoldig: For det første er oligarkerne uenige med de teokonservative. De går ind for abort, har intet mod bøsser, er ikke vanvittigt religiøse, er generelt storbymennesker. For det andet er det ikke meningen, at abort rent faktisk skal gøres ulovligt. Det ville nemlig få en masse kvinder, der hidtil har taget retten til abort for givet, til at stemme i høje tal på demokraterne. Som situationen er nu, så får abortspørgsmålet i stedet de teokonservative til valgurnerne i millionvis. Og det er perfekt for partiet.

Så der er nogen her og der, der ikke helt ved, hvilke ben de skal stå på. På den ene side motiverer Palin evangelisterne, og er et levende eksempel på kulturkampen mellem land og by; på den anden side mener hun for alvor at hun vil gøre abort ulovligt. Og McCain er 72 år gammel, hvilket ifølge forsikringsselskaberne giver Palin en tredjedels chance for at blive præsident hvis McCain vinder. Det er måske ikke tid nok til at assimilere Palin. Vi får se.

Dr Musik

Én gang dagligt.

Klædt af

Det væser og våser om den nye verdensorden, som krigen om Syd-Ossetien skulle have indledt: En verden, hvor Ruslands vælde er genskabt, hvor magten hersker over dyden, hvor store skubber rundt med de små, og hvor - skræk og rædsel - USA og Vesteuropa ikke kan gøre hvad de vil, og få alt, de peger på.

Herregud. Det eneste, der er sket, er, at de neokonservatives barnagtige forestillinger om USAs unipolære dominans er blevet afsløret som dagdrømme, ved en disciplineret, ensidig afklapsning af en lille kaukasisk nation. Såre nemt.

Kejseren havde ingen klæder på, så at sige, men det vidste vi på forhånd: Forestillingen om en verden uden interessesfærer var kun et slør over opfattelsen af hele verden som Vestens interessesfære. Og nu viser det sig, at det ikke passer. At der er andre derude. Som har egne interesser, og magt at sætte bag.

Tænk bare!

Der er ingen ny verdensorden her; kun en bekræftelse af den gamle, der aldrig forlod os.

På den anden side af denne erkendelse er der stadig et Rusland, der er i forfald. Korruptionen hersker, få fødes, flere flygter. Så klap hesten. Men man må i det mindste give Putin, at han forstår at vælge sine modstandere med omhu: Kun dem, Rusland kan slå med sikkerhed. Ingen hybris her, kun beslutsom bitterhed.

Tilbage til Fremskridtet

Det største fremskridt for miljøet i EU er at drosle ned på et tidligere tiltag, der har vist sig kun at gøre situationen værre. Ellers er der ikke rigtig sket noget, ud over en masse fine hensigtserklæringer. Så jeg ved ikke hvorfor nogen brokker sig over Al Gore. Der sker jo ingenting.

Fokus

Vores danske liberale blogosfære.





Måske det bare er mig, der er lidt fjollet, men jeg synes, at blogs med (et vist) fokus på økonomi bør ofre et par ord på den største finansielle redningsaktion i flere årtier. 180 Grader har faktisk en enkelt annoteret pressemeddelelse fra ritzau - ganske vist ti dage gammel, fra dengang, hvor Fannie Mae og Freddie Mac ikke endnu var sat under statsadministration.

Hvad siger du, Lassie? Går de her sider ikke ud på økonomi, men har i stedet et monomanisk fokus på skattetryk? Så er dagen reddet!

Ya playing yourself

With all that Big Willie talk, hop, you're, playin yaself
With all that big gun talk, bop, you're, playin yaself
With all that rah rah rah, you're, playin yaself
You're, playin yaself, you're, playin yaself

USA har optrappet sine angreb fra Afghanistan over den pakistanske grænse. Pakistans hærchef, Kayani, har som svar erklæret at Pakistans suverænitet vil forsvares "for enhver pris". Pakistans nye statsminister, Gilani, har sluttet op bag denne udtalelse, og nyslagne præsident Zardari er ikke at se nogen steder. Det understreger kun at hæren er den reelle magt i Pakistan. For nogle uger side kom Gilani for skade til at sige at ISI, hærens berygtede efterretningstjeneste, ville komme under civil kontrol. Hæren sagde nej - efter sigende via Musharraf - og lidt efter skød en snigskytte til måls efter Gilani i nærheden af Rawalpindi. Byen er hærens hovedstad, så at sige, og det var der, Bhutto blev sprængt i luften. Kun et par skud; Gilani fik en advarsel.

Jeg har ikke stor sympati for Pakistan. De civile, javist, men ledelsen, nej. Ledelsen har gennem mange år opfostret militante grupper i randområderne, og brugt dem mod naboerne.

Men hvis skylden er, er lige meget nu. Pakistanere føler lige så lidt med de døde fra 9/11, som nordamerikanere og europæere føler med de mange pakistanere, der dør i øjeblikket (langt flere, i forhold til befolkningernes størrelse). Det burde ikke komme bag på nogen. Men konsekvensen er, at Terrorkrigen er ført på tværs af denne mentalitet, og på tværs af de slet skjulte magtkampe, der rasede i regionen, før NATO gjorde sin entré.

Hvordan kommer det til udtryk?

Jo: 80-90% af forsyningerne til styrkerne i Afghanistan kommer gennem Pakistan. Det giver sig selv, at visse pakistanske politikere åbenlyst leger med tanken om at afbryde samarbejdet. Ingen navlestreng fra Pakistan; ingen NATO-styrke i Afghanistan; og således ingen amerikanske angreb over grænsen. Geopolitik for begyndere.

Det ville være så nemt. Så måske USA burde tænke lidt over situationen, før de skubber til læsset. For Vestens styrker er utroligt sårbare nu. Og det er ikke bare, at vi er ved at save den gren over, vi sidder på; det er, at vi har bragt os selv ud i denne situation. Alternativerne til Pakistan er Iran og Rusland. Broerne til Iran er brændt for længe siden, uden grund. Rusland er skiftevis blevet overset, fornærmet og isoleret. Og Vesten vil snart finde ud af hvor magtesløst det faktisk er i Afghanistan, på trods af de mange modige ord.

For sent

The Citizen var der først.

Dagens tabte kæbe

Bent Jensen forsvarer Rusland.

Kosovo har skilt vandene på højrefløjen mellem koldkrigerne og civilisationskrigerne, eller de blå og de sorte. De blå er med USA uanset hvad; det er deres anker. De sorte er først og fremmest mod islam; ergo var Kosovos løsrivelse en formildelsesgave til ummaen.

Selv mener jeg, at Kosovo er - burde være - irrelevant. Ruslands syndefald var ikke krigen mod Georgien, men svineriet i Tjetjenien. Vestens syndefald var Irak: En uprovokeret krig ud af det blå, der sked på alle internationale spilleregler og skabte dette årtis største humanitære katastrofe. Men det er jo så langt væk fra Europa.

Synthesizermusik

Ti minutter af Vangelis' bedste.

Does not compute

Jeg har efterhånden set det en del gange; at Irak er blevet fredeligt, fordi amerikanerne er blevet dygtige til militær oprørsbekæmpelse.

Bortset fra, at Irak målt på drab alene (ifølge IBC, hvis stringente optælling er et absolut minimum) er tredive gange så voldeligt som Danmark, så er det en forkert fortolkning - mere her. Men at de afgørende faktorer i voldens fald i Irak skulle være politiske skift og demografiske ændringer, og ikke amerikansk militær kunnen og styrke, ville ikke passe ind i de neokonservatives fortælling om USAs almagt og den unipolære verden. At der skulle være grænser for voldens magt til at omskabe verden ville ødelægge deres verdensbillede helt og aldeles.

Uacceptabelt. Ideologisk uacceptabelt. Så vi siger i stedet at Irak er fredeligt nu, fordi USAs hær sparker numse. Kun virkeligheden kommer på tværs. Det er det samme fænomen, som Anatol Lieven skrev om her:

In the United States, the infantile illusion of omnipotence, whereby it doesn’t matter how many commitments the United States has made elsewhere—in the last resort, the United States can always do what it likes;

Problemet er selvfølgelig, at hvis man ikke lærer af sine fejl, så begår man dem igen.

Kortere Berlingske

Indgreb er den pris vi må betale

Nationaliseringen af USAs to største realkreditinstitutter viser at finansmarkedet fungerer fint, og at der ikke er brug for mere regulering.

Men hvad ved jeg

På en måde er det lidt sjovt, at jeg ved mere om det amerikanske boligmarked end en vicepræsidentkandidat.

Alle redningsaktioners moder 2

Fannie Mae og Freddie Mac nationaliseres. Det bliver spændende at følge markederne i morgen.

Selv om jeg ikke er nede med finansverdenen, så kan jeg dog godt se, hvorfor de skal reddes: De garanterer halvdelen af lånene på det amerikanske boligmarked. Regningen bliver tyve gange så stor i sidste ende, hvis de får lov at falde sammen. Roskilde Bank, til gengæld: Jeg kan ikke se, hvad der var så livsnødvendigt der, når kreditverdenen er så meget større end lille Danmark. Den står ikke og falder med os. Men hvad ved jeg. Orwell:

". . .we are all capable of believing things which we know to be untrue, and then, when we are finally proved wrong, impudently twisting the facts so as to show that we were right. Intellectually, it is possible to carry on this process for an indefinite time: the only check on it is that sooner or later a false belief bumps up against solid reality, usually on the battlefield."

Eller på aktiemarkedet.

Aggression

Som sagt over den ganske æter, så er det vigtigt, at vi her i Vesten står fast mod russisk aggression. Vist nedenfor i et klip af en russisk kolonne, der ruller uhindret gennem Gori, samtidig med den skyder på civile mennesker og bygninger. Det er foragteligt og modbydeligt at se.

Ups! Jeg mente en georgisk kolonne, der ruller gennem Tshkinvali. Men princippet er jo det samme; sådan noget slår man tilbage. Ikke? Via eXile.

Et fyrtårn af velstand

Fareed Asasard, højt på strå i PUK (det ene af de to altdominerende partier i Irakisk Kurdistan):

"Turkey is Iraqi Kurdistan’s gateway to the European Union."

Skal vi lige tage det roligt!!

Altså; det er meget smigrende, at EU er blevet et symbol på orden og velstand verden over, men - altså. For guds skyld.

Det kan være, Asasard kun sigter på handel med EU, hvilket næsten ikke kan undgå at foregå gennem Tyrkiet. Jeg synes, det lyder af mere. Vi bliver i hvert fald nødt til at vente med at tage dem med, til vi har absorberet Georgien, Ukraine, Serbien og Tyrkiet. Jeg forudser ingen problemer overhovedet.

---

I øvrigt en interessant artikel, om mulige tilnærmelser mellem Irakisk Kurdistan og Tyrkiet. Dette:

Turkey is seeking to use Iran and political instruments (the Supreme Council, Dawa Party, Sadr stream and al-Tawafuq), to block the oil law which would allow the Kurdish Region to invest in oil fields discovered in its territory without the interference of the central government. The recent visit of the Iranian president Mahmoud Ahmadinejad to Istanbul came as the two countries seek to coordinate their efforts on the Kurdish question.

Samt dette:

Although apparently [the Kurds] went to Tehran to try to get Maliki to back off in Khanaqin.

...giver et Iran, der i den grad er i centrum af irakisk politik. Kurderne er også ved at miste deres bedste forbindelse til Team Shi'a: Jalal Talabani, livstidsleder af PUK, og efter sigende ved skrantende helbred. Barzani, leder af KDP, og Talabanis rival, har altid slået mig som langt mindre pragmatisk end Talabani, og lige nu er der brug for en kurdisk ledelse, der kan gå på line.

Mareridtsmusik

Moderne koldkrigsmusik. Vi har et tema.

Karma 2

Det her lyder vigtigt:

In a major development, the federal government on Friday announced disconnection of supply lines to the allied forces stationed in Afghanistan through Pakistan in an apparent reaction to a ground attack on a border village in South Waziristan agency by the Nato forces.

Gør det ikke? Mere hos Moon of Alabama, mest om Asif Zardari, der endelig er blevet præsident. Godt for ham, men næppe for Pakistan.

Land og by

Se nøje på dette kort:


Det er, stort set, et kort over land og by i USA. En sociologisk tommelfingerregel siger, at jo mindre befolkningstæthed, jo længere til højre, og vice versa. Det er selvfølgelig en regel med temmeligt mange undtagelser verden over, men specielt i USA er det virkeligt til at se.

Olieprisen falder i øjeblikket, i takt med at dollaren stiger overfor de svækkede europæiske økonomiers valuta, men den kommer næppe særligt langt ned under 90$, og kommer aldrig ned til de 20$ igen. Ikke når verdensproduktionen falder år for år.

USA har kolossale forstæder, store motorveje, og småt med kollektiv transport. Al denne infrastruktur er beregnet til en benzinpris på under 1$ pr. gallon. Nu, hvor benzinen for amerikanerne er nær femdoblet i pris på få år, gør det så ondt, at folk vil flytte tættere på arbejdet, ind mod byerne. Det vil gå temmeligt langsomt, men det vil ske. Min spekulation går på, at det vil føre til en gradvis venstredrejning.

Med forbehold for alt, der kan nå at ske, og en milliard andre faktorer.

En god undskyldning

Når Georgiens ledelse ligefrem planlægger den næste krig med Rusland, og får penge og materiel af USA dertil, så giver det mening at Rusland stadig har soldater i selve Georgien for at kastrere landet. Det er simpelthen militær fornuft. Det er trist at de har en god grund.

Man kan kun håbe på, at Saakashvili ikke holder længere end Milosevic, da han tabte. Politisk overlever nationalister sjældent et militært nederlag.

Karma

USA har trådt på Pakistans ligtorn:

Pakistan has summoned the US ambassador to Islamabad in protest over a "shameful" alleged attack by US troops in South Waziristan in which women and children are reported to have been killed.

Jeg ville nok have mere sympati for pakistanerne, hvis de på noget tidspunkt havde vist samme bestyrtelse over de pakistanske militantes angreb ind i Afghanistan.

Tab & Vind

Pittelkow skriver om Kjærsgaards valg; at presse Fogh til at ignorere EU-domstolen, eller provokere et valg, der vil kaste regeringskoalitionen ud i selvdestruktive kampe. Eller gøre ingenting.

Jeg tror, at Pittelkow, sammen med mange andre af disse professionelle politiske kommentatorer, ikke helt forstår hvor meget dette betyder for DF, og for Danmark. Pittelkow fortolker sagen stort set som en omgang partipolitik, med pres og modpres, studehandler og under bordet; som om DF kunne købes med lidt mere til pensionister. Politics as usual.

Det er meget typisk for hans slags. Men altså: DF som parti giver overhovedet ikke mening, hvis EU-reglerne overholdes. Der er intet, der tyder på, at kommissionen vil komme Fogh i møde, på trods af hans efterhånden lidt latterlige forsikringer. DF har derfor intet at tabe; med EU-domstolens kendelser har de allerede tabt alt.

Og det er et stort problem, der ligger på gulvet: Når de 20% procent af Københavns unge under 18 år, der har indvandrerbaggrund, står for 67% af dem, der bliver fremstillet for Dommervagten for forbrydelser, der kan give over halvandet år, så er der tale om en overkriminalitet på ca. 800%. Med mindre jeg ikke kan finde ud af at regne.

Det er fandeme et stort problem. Og det overrasker mig ærligt talt lidt at VK ikke tager det mere alvorligt - det er selvfølgelig EUs konstruktion, der spiller ind, men således også VKs prioriteter; EU over indvandring. Og det er jo også derfor, DF er kommet for at blive: Fordi ingen andre partier tager det her alvorligt. Så kan man rive sig i håret over DFs indflydelse, men det har sgu sine grunde.

Fortiden igen

Marc Lynch har et gæsteindlæg om stridighederne mellem kurderne og centralregeringen i Baghdad. Grundlæggende er problemet begyndt at være dette; at den stærkere (i mine øjne temmeligt overvurderede) irakiske regering og hær begynder at minde kurderne om fortiden, hvor araberne var ovenpå. Det var ikke så rart. Hvis man lægger USAs planlagte tilbagetrækning oveni - magtbalancens garant, og dermed kurdernes - så ligner det et politisk miljø, hvor kurderne er ved at blive alvorligt nervøse, og ikke kan vente meget længere med Kirkuk.

Hvad siger vælgerne?

Lidt min reaktion.

Den er god

JP:

Under et besøg i Sibirien besøgte den tidligere præsident Usuriiskij-naturreservatet, der er tilholdssted for den totalt fredede og udryddelsestruede sibiriske tiger. En indfanget tiger, der skulle forsynes med en radiosender om halsen, slap løs og satte kursen mod en gruppe journalister fra bl.a. den statslige tv-station Rossija.

Premierministeren, der var bevæbnet med et gevær til affyring af bedøvelsespil fyrede mod tigeren og satte den ud af spillet. Derefter hjalp han til med at placere radiosenderen og måle hjørnetænderne på den sovende tiger. Han kyssede derefter tigeren og sagde farvel til den, meddeler nyhedsbureauet RIA-Novosti.

Stalin skulle også have været et geni til skak...

Præsident-agtig

Se svarene på disse to spørgmål:

"Do you think John McCain's choice of Sarah Palin reflects favorably or unfavorably on McCain's ability to make important presidential decisions?"

Favorably: 57%
Unfavorably: 40%
Not sure: 2%

Og:

"John McCain chose Sarah Palin because he thought having a woman on the ticket would help him get elected."

Agree: 75%
Disagree: 25%

Hvilket vil sige, at i hvert fald næsten halvdelen (35% ud af 75%) af dem, der mener, at McCain valgte en kvinde for at vinde valget, også mener, at det viser, at han kan foretage vigtige, præsident-agtige valg.

Det politiske cirkus er virkeligt blevet selvomsluttet, når selv vælgerne mener, at en leder først og fremmest bør være god til at blive valgt. Intet under det går ned ad bakke.

Indenfor murene

Selv om det ville være rart at slippe for at gå rundt og være småliderlig hele tiden, og selv om de vestlige samfunds pornoficering sandsynligvis har drastiske negative sociale konsekvenser, så burde afsmag for dette ikke føre en vestlig feminist til at lovprise patriarkalske samfund, hvor kvindelig seksualitet kun er tilladt indenfor hjemmets fire vægge, og hvor det udenfor er kvinders pligt at dække sig til, for ikke at spille op til mænds åbenbart ukontrollerbare sexlyst - ellers er de selv ude om det.

Det virker ikke engang.

Kvælningsfornemmelser

Al bøvlet med forsyningslinierne til Afghanistan kunne være undgået, hvis ikke Bush havde skubbet Iran over i fjendelejren ved at udnævne landet til en del af Ondskabens Akse. Hvad det egentlig skulle nytte er svært at sige. Men resultatet er, at omtrent 70% af forsyningerne til styrkerne i Afghanistan går gennem et enkelt pas i Pakistan: Khyber-passet. Det er nu under belejring:

Taliban fighters are trying to strangle Nato's mission in Afghanistan by stepping up attacks on convoys in the Khyber Pass, the perilous mountain trail that carries most supplies into the country.

Using age-old guerrilla tactics, they hijack or destroy the ponderous lorries creeping up the narrow road and sell the contents in local bazaars to finance new raids.

A prominent, independent tribesman from the Khyber region, who cannot be named for his own safety, told The Sunday Telegraph that the Pakistani army was close to losing control of the pass.

"You see vehicles destroyed by rockets on the side of the road," he said. "The wreckage isn't there for long, the army soon removes it to make it look as if they are still in control of the road. But they are on the verge of losing it."

Alternativet til Pakistan er først og fremmest Iran og Rusland. Iran har krammet på os. Rusland har vi ingen midler mod, undtagen en gensidig handelsblokade, der vil skade begge. Rusland har også godt fat om de centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker - Uzbekistan, Turkmenistan og Tajikistan - der udgør Afghanistans grænse mod nord. Og pga. Vestens reaktion på krigen med Georgien har Rusland netop suspenderet en aftale indgået ved NATO-topmødet i Bukarest tilbage i april, der ellers åbnede for forsyningslinier gennem selve Rusland. Og selv hvis der skulle stå flere soldater til rådighed (frigjort fra Irak), så er det godt spørgsmål, om det overhovedet kan lade sig gøre at forsyne dem.

Altså, hvad fanden er der tilbage at sige? Don Ranudo?

Bare lidt realisme. Bare en smule realpolitik. Det ville være så rart.