Arnold Schwarzenegger er guvernør for verdens tiende største økonomi.
søndag den 31. maj 2009
Den forgyldte stat
Jeg plejer at se angreb mod direkte demokrati som udtryk for det politiske aristokratis foragt for pøbelen: Stemme om EU-traktater? Det er for kompliceret for almindelige mennesker - bryd ikke jeres små hoveder om det!
Men jeg må indrømme, at Californiens deroute er et godt argument...ved ikke, om Schweiz kan diske op med samme type åndssvagheder. I hvert fald er Tyskland i gang med noget af det samme.
Men jeg må indrømme, at Californiens deroute er et godt argument...ved ikke, om Schweiz kan diske op med samme type åndssvagheder. I hvert fald er Tyskland i gang med noget af det samme.
lørdag den 30. maj 2009
En logisk fremtid
Med forbehold for min overfladiske viden om regionen:
Hvis pakistanerne virkelig har besluttet sig for at nedkæmpe talibanerne, så er det vel godt. Pakistans problemer har været et klassisk geopolitisk rod: Man har støttet paramilitære organisationer, der er gået løs på nabolande, i nærmest selvstyrende grænseregioner, som del af et større strategisk spil. En af disse har så haft at gøre med en terrorgruppe, der angreb verdens mægtigste land, og dette land har slået ned med al sin vælde mod gruppen og de paramilitære, der husede gruppen. Men statens og ikke mindst hærens bånd til de paramilitære blev ikke brudt helt, og med en nærmest ikke-eksisterende kontrol med de paramilitæres regioner voksede disses magt ud over alle grænser og begyndte så småt at true selve hovedlandet.
Så: Hvis Pakistan får styr på sit territorie, så er det godt. Løs kontrol med grænsen ender tit i et blodigt rod. Men det er så spørgsmålet, om de gør det. Jeg er stadig skeptisk mht. hærens hensigter og befolkningens støtte: Slår man hårdt ned nu, fordi Swat-provinsen var en provins for langt? Vil man føre krigen til de andre provinser? Ville Pakistan overhovedet gøre dette, hvis landets økonomi var stærk nok til at modstå presset fra USA?
Det har åbenbart hjulpet, at talibanerne endnu engang har vist sig som de røvhuller, de er. Historierne fra Swat er mange - mest berygtet var piskningen af en pige på 16 år. Hvor stærk deres støtte i de pashtunske kerneområder er svært at gætte, men det er værd at bide mærke i, at talibanerne er en relativt ny politisk struktur, der har fortrængt gamle stammestrukturer i løbet af de sidste to årtier. Så ældre er de altså ikke. De er dog heller ikke en decideret fremmed organisation som al-Qaeda.
Faren er, at dette bliver en borgerkrig. Punjabere og sindhere, Pakistans største befolkningsgrupper, har det efter sigende med at se ned på pashtunere, som barbariske bjergfolk. Jeg ved ikke, om det er rigtigt - ved som sagt ikke så meget om området - men talibanernes primært pashtunske identitet er der ikke tvivl om. Den pakistanske hær farer hårdt frem i Swat, og der er nu millioner af flygtninge, de fleste pashtunere. De civile tab må være store; jeg kan ikke forestille mig andet. Og lidelserne vil blive langt større endnu, hvis hæren tager kampen op i resten af Pakistan. Imens sprænger bomberne i Lahore. Det kunne sagtens udarte sig til etnisk krig.
Pakistan er ikke en logisk stat. Bevares, der er minoriteter i de fleste lande, men Pakistan var endnu en af de underlige konstruktioner, som briterne efterlod sig, og som siden har ført til så meget skidt for indbyggerne. Durand-linien mellem Afghanistan og Pakistan, der deler pashtunerne i to, er aldrig blevet fastlagt. Der er striden om Kashmir og krigene med Indien, der førte til en pakistansk strategi om dominans af Afghanistan via talibanerne mod den indisk-støttede Nordalliance, efter USSR trak sig ud. Der er en slumrende opstand i Baluchistan, som rækker ind i Iran. Osv.
Europas homogene nationer er vokset ud af etniske myrderier og tvang. Folk er tvunget til trofasthed, eller også er de illoyale blevet slået ihjel eller fordrevet. Det er også det, man kalder en stærk stat. Europas imperier har samtidig efterladt lande i Asien og Afrika, hvor etniciteterne er rodet sammen - tit med vilje, efter del-og-hersk-princippet - og hvor staten er svag, fordi folk ikke er særligt loyale mod netop den etnicitet, der sidder på magten.
Det får så sine konsekvenser, når nye verdensmagter vælter ind, og så at sige udløser spændingerne. Irak var et pragteksempel. Pakistan kan nu være et andet. Men som man med Irak må håbe på en mere logisk stat, hvor kurderne har sit eget, og shi'a-araberne har lov at fejre deres utallige højtider, må man håbe på en mere solid pakistansk stat i sidste ende. Eller måske en pakistansk og en pashtunsk. Det ville være mere logisk.
Hvis pakistanerne virkelig har besluttet sig for at nedkæmpe talibanerne, så er det vel godt. Pakistans problemer har været et klassisk geopolitisk rod: Man har støttet paramilitære organisationer, der er gået løs på nabolande, i nærmest selvstyrende grænseregioner, som del af et større strategisk spil. En af disse har så haft at gøre med en terrorgruppe, der angreb verdens mægtigste land, og dette land har slået ned med al sin vælde mod gruppen og de paramilitære, der husede gruppen. Men statens og ikke mindst hærens bånd til de paramilitære blev ikke brudt helt, og med en nærmest ikke-eksisterende kontrol med de paramilitæres regioner voksede disses magt ud over alle grænser og begyndte så småt at true selve hovedlandet.
Så: Hvis Pakistan får styr på sit territorie, så er det godt. Løs kontrol med grænsen ender tit i et blodigt rod. Men det er så spørgsmålet, om de gør det. Jeg er stadig skeptisk mht. hærens hensigter og befolkningens støtte: Slår man hårdt ned nu, fordi Swat-provinsen var en provins for langt? Vil man føre krigen til de andre provinser? Ville Pakistan overhovedet gøre dette, hvis landets økonomi var stærk nok til at modstå presset fra USA?
Det har åbenbart hjulpet, at talibanerne endnu engang har vist sig som de røvhuller, de er. Historierne fra Swat er mange - mest berygtet var piskningen af en pige på 16 år. Hvor stærk deres støtte i de pashtunske kerneområder er svært at gætte, men det er værd at bide mærke i, at talibanerne er en relativt ny politisk struktur, der har fortrængt gamle stammestrukturer i løbet af de sidste to årtier. Så ældre er de altså ikke. De er dog heller ikke en decideret fremmed organisation som al-Qaeda.
Faren er, at dette bliver en borgerkrig. Punjabere og sindhere, Pakistans største befolkningsgrupper, har det efter sigende med at se ned på pashtunere, som barbariske bjergfolk. Jeg ved ikke, om det er rigtigt - ved som sagt ikke så meget om området - men talibanernes primært pashtunske identitet er der ikke tvivl om. Den pakistanske hær farer hårdt frem i Swat, og der er nu millioner af flygtninge, de fleste pashtunere. De civile tab må være store; jeg kan ikke forestille mig andet. Og lidelserne vil blive langt større endnu, hvis hæren tager kampen op i resten af Pakistan. Imens sprænger bomberne i Lahore. Det kunne sagtens udarte sig til etnisk krig.
Pakistan er ikke en logisk stat. Bevares, der er minoriteter i de fleste lande, men Pakistan var endnu en af de underlige konstruktioner, som briterne efterlod sig, og som siden har ført til så meget skidt for indbyggerne. Durand-linien mellem Afghanistan og Pakistan, der deler pashtunerne i to, er aldrig blevet fastlagt. Der er striden om Kashmir og krigene med Indien, der førte til en pakistansk strategi om dominans af Afghanistan via talibanerne mod den indisk-støttede Nordalliance, efter USSR trak sig ud. Der er en slumrende opstand i Baluchistan, som rækker ind i Iran. Osv.
Europas homogene nationer er vokset ud af etniske myrderier og tvang. Folk er tvunget til trofasthed, eller også er de illoyale blevet slået ihjel eller fordrevet. Det er også det, man kalder en stærk stat. Europas imperier har samtidig efterladt lande i Asien og Afrika, hvor etniciteterne er rodet sammen - tit med vilje, efter del-og-hersk-princippet - og hvor staten er svag, fordi folk ikke er særligt loyale mod netop den etnicitet, der sidder på magten.
Det får så sine konsekvenser, når nye verdensmagter vælter ind, og så at sige udløser spændingerne. Irak var et pragteksempel. Pakistan kan nu være et andet. Men som man med Irak må håbe på en mere logisk stat, hvor kurderne har sit eget, og shi'a-araberne har lov at fejre deres utallige højtider, må man håbe på en mere solid pakistansk stat i sidste ende. Eller måske en pakistansk og en pashtunsk. Det ville være mere logisk.
Mudderbrydning
USA holder salg af angrebshelikoptere til Israel tilbage:
Men at presset skulle virke forudsætter, at israelerne er rationelle. Problemet er, at de er blevet mere og mere tossede dette årti. Palæstinenserne har altid været tossede, men trods alt magtesløse. Man har sympatiseret med Israel, fordi "de er ligesom os", deres krige har været humane, og ført med tungt hjerte. Med Avigdor Liebermans storsejr og post som udenrigsminister, med venstrefløjen og fredsbevægelsen lagt i ruiner, med den mere og mere åbenlyse mistænkeliggørelse af det arabiske mindretal, og med Israels meget ulige krige, der ikke er meget forskellige fra skydetelte, er Israel ved at miste sit gode image, og sit gode hoved også. Jeg kan stadig huske, hvordan israelske politikere engang skosede Frankrig for ikke at have flere arabere i det franske parlament. Det var dengang.
Hvem siger, at Israel stadig kan prioritere? Hvis de var kloge nok til det, ville de så ikke tænke mere over alt det, jeg har nævnt? Det er det samme problem, jeg har med f.eks. Fareed Zakarias syn på Iran her:
Spørgsmålet er nu, om Obama-administrationen har indenrigspolitisk kapital nok til at overvinde bosætterbevægelsens israelske indenrigspolitiske kapital. Vi får se.
WASHINGTON — The Obama administration has blocked Israel's request for advanced U.S.-origin attack helicopters.Som Fester fra Newshoggers spekulerer, så har dette nok noget at gøre med bosættelserne. Hvis Israel trodser administrationen og fortsætter udvidelserne, hvordan vil USA rent faktisk straffe dem? Således. Det er fordelen ved at være leverandør af militært isenkram.
Government sources said the administration has held up Israel's request for the AH-64D Apache Longbow attack helicopter. The sources said the request was undergoing an interagency review to determine whether additional Longbow helicopters would threaten Palestinian civilians in the Gaza Strip.
"During the recent war, Israel made considerable use of the Longbow, and there were high civilian casualties in the Gaza Strip," a source close to the administration said.
Men at presset skulle virke forudsætter, at israelerne er rationelle. Problemet er, at de er blevet mere og mere tossede dette årti. Palæstinenserne har altid været tossede, men trods alt magtesløse. Man har sympatiseret med Israel, fordi "de er ligesom os", deres krige har været humane, og ført med tungt hjerte. Med Avigdor Liebermans storsejr og post som udenrigsminister, med venstrefløjen og fredsbevægelsen lagt i ruiner, med den mere og mere åbenlyse mistænkeliggørelse af det arabiske mindretal, og med Israels meget ulige krige, der ikke er meget forskellige fra skydetelte, er Israel ved at miste sit gode image, og sit gode hoved også. Jeg kan stadig huske, hvordan israelske politikere engang skosede Frankrig for ikke at have flere arabere i det franske parlament. Det var dengang.
Hvem siger, at Israel stadig kan prioritere? Hvis de var kloge nok til det, ville de så ikke tænke mere over alt det, jeg har nævnt? Det er det samme problem, jeg har med f.eks. Fareed Zakarias syn på Iran her:
Iranians aren't suicidal. In an interview last week, Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu described the Iranian regime as "a messianic, apocalyptic cult." In fact, Iran has tended to behave in a shrewd, calculating manner, advancing its interests when possible, retreating when necessary.Hvis de iranske skakmestre er så skide kloge, ville de så ikke tænke mere over, hvordan Iran bliver set i resten af verden? "De snedige persere" er bare en kliché, og passer ikke: Politik er ikke et spil skak; det er en brydekamp, eller tovtræk (brydning er populært i Iran...), mellem et mudder af forskellige interesser og ikke mindst instinkter. Det samme med Rusland: Putin har konsolideret magten og samlet Rusland, men han har været en decideret katastrofe for Ruslands image. Så klog er han heller ikke.
Spørgsmålet er nu, om Obama-administrationen har indenrigspolitisk kapital nok til at overvinde bosætterbevægelsens israelske indenrigspolitiske kapital. Vi får se.
torsdag den 28. maj 2009
Om rettigheder og det totalitære samfund
Jeg er helt på linie med Mchangama her:
Det er i sig selv en frihedsrettighed for tanken. Det, jeg ser igen og igen, er, at man bruger menneskerettighederne som sidste argument. At der er ting, "man ikke kan gøre", fordi det strider mod menneskerettighederne. Hjernen lukker ned, og diskussionen med. Og vi glemmer, hvorfor de forskellige juridiske principper, som menneskerettighederne kodificerer, i det hele taget er gode. Det er kernen i hele diskussionen om rettigheder: Hvad bør være ubestrideligt, og hvorfor? Hvem kan f.eks. forklare en som Per Stig Møller, hvorfor dette ikke er et problem, men en god ting?
Og det ser jeg igen som del af den større udvikling, hvor de vestlige samfund har glemt, hvorfor de er, som de er; hvorfor de er åbne og frie. Eller bare er blevet trætte af sig selv. Dette udløstes efter 9/11, hvor USA's højrefløj drejede landet i totalitær retning, og tog Vesteuropa med, uden større modstand fra det politiske establissement.
Lad os heller ikke glemme undertrykkelsen af diskussionen om indvandring gennem søgsmål for racisme, der ad veje hænger sammen med det hvide Europas frygt for egen fortid, islam og tolerancen for det totalitære som et middel mod en etnisk Femte Kolonne.
Fordi vi ikke tager diskussionen, men prøver at lukke den ned, til politisk fordel eller af intellektuel dovenskab. Blandt andet. Så færre rettigheder og mere diskussion om rettigheder: Smidigt demokrati er et bedre middel mod totalitaritet end rigide rettigheder. Lad os prøve at huske hvorfor det var godt, at vi vandt Den Kolde Krig.
Med Amnestys indtog på området for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder risikerer Amnesty at gøre sig til en centrum-venstre interesseorganisation snarere end en upartisk, principfast og uafhængig menneskerettighedsorganisation. Jeg kender flere, der netop på grund af den stigende politisering har meldt sig ud af Amnesty. Det er synd og skam, for Amnesty har traditionelt været en stærk forkæmper for basale frihedsrettigheder og der er hårdt brug for internationale NGO’er, der påtager sig denne rolle, så grove overgreb ikke går upåtalte hen og diktaturstater verden over ved, at der bliver holdt øje med dem.Fordi:
...når man som Amnesty indirekte søger at gøre den markedsvenlige holdning til en menneskerettighedskrænkelse og fastslår, at øgede offentlige udgifter er en menneskeretlig forpligtelse, er det svært at opfatte det som andet end et forsøg på at ophøje en bestemt politisk dagsorden til en særlig uangribelig status.F.eks. i spørgsmålet om abort, hvor Amnestys indtog næppe vil få konservative lande til at tage menneskerettighederne mere alvorligt. Men jeg har det selv svært nogle steder med menneskerettighederne - og jeg har det i særdeleshed svært med, at de netop forhøjes til "en særlig uangribelig status", fordi menneskerettighederne er politiske. Alt er politisk, så længe det er omstridt. Amnesty er en politisk organisation. Og alt politisk bør kunne diskuteres.
Det er i sig selv en frihedsrettighed for tanken. Det, jeg ser igen og igen, er, at man bruger menneskerettighederne som sidste argument. At der er ting, "man ikke kan gøre", fordi det strider mod menneskerettighederne. Hjernen lukker ned, og diskussionen med. Og vi glemmer, hvorfor de forskellige juridiske principper, som menneskerettighederne kodificerer, i det hele taget er gode. Det er kernen i hele diskussionen om rettigheder: Hvad bør være ubestrideligt, og hvorfor? Hvem kan f.eks. forklare en som Per Stig Møller, hvorfor dette ikke er et problem, men en god ting?
Alt for mange formodede terrorister vandrer frie ud af retssalene, fordi man ikke kan bevise deres skyld.Den diskussion har vi ikke. Det, vi i stedet har, er forsimplede signaler: Henvisninger til menneskerettigheder og ytringsfrihed. Menneskerettighederne, når de ikke ses som netop venstreorienteret politik, er på linie med oldkundskab: Arkaiske, irrelevante, ligegyldige - for alle andre end muslimske terrorister, de forfærdelige mennesker. Ytringsfrihed, når den ikke er højreorienteret kodesprog for at træde på minoriteter, er som børns ulydighed: Forstyrrende, irriterende og kontrært stupid - for alle andre end pseudofascistiske muslimhadere, de forfærdelige mennesker. De to ord smider de politiske fløje så efter hinanden, som var det - netop - politik.
Og det ser jeg igen som del af den større udvikling, hvor de vestlige samfund har glemt, hvorfor de er, som de er; hvorfor de er åbne og frie. Eller bare er blevet trætte af sig selv. Dette udløstes efter 9/11, hvor USA's højrefløj drejede landet i totalitær retning, og tog Vesteuropa med, uden større modstand fra det politiske establissement.
Lad os heller ikke glemme undertrykkelsen af diskussionen om indvandring gennem søgsmål for racisme, der ad veje hænger sammen med det hvide Europas frygt for egen fortid, islam og tolerancen for det totalitære som et middel mod en etnisk Femte Kolonne.
Fordi vi ikke tager diskussionen, men prøver at lukke den ned, til politisk fordel eller af intellektuel dovenskab. Blandt andet. Så færre rettigheder og mere diskussion om rettigheder: Smidigt demokrati er et bedre middel mod totalitaritet end rigide rettigheder. Lad os prøve at huske hvorfor det var godt, at vi vandt Den Kolde Krig.
Gud bevare Danmark
Niels Lunde mener, at de økonomiske vismænd har "en høj troværdighed". Muligvis - det kan være, de er de bedste i Danmark, når nu Jakob Brøchner Madsen er taget til Australien. Men det eneste, jeg egentlig har bidt mærke i, er, at de ikke mente, at introduktionen af afdragsfrie boliglån på et marked, hvor priserne var gået op de sidste otte-ni år (se selv efter), ikke ville påvirke prisniveauet, da ingen jo ville gribe chancen for at købe nu nu nu inden priserne gik endnu længere op, vel?
onsdag den 27. maj 2009
Næse i grus, numse i vejr
Det er faktisk ikke det frie markeds skyld, at VKO har betalt alt, alt for meget til privathospitalerne. Regeringen har simpelthen ikke sendt udliciteringen i udbud, som Region Hovedstaden og Midtjylland forunderligt nok fandt ud af bragte priserne voldsomt ned. Man har regnet priserne (DRG-taksterne) til privathospitalerne ud fra et indeks, der inkluderer dyre operationer og lange indlæggelser, som privathospitalerne ikke står for. Så de har fået alt for mange penge. Vi ved endnu ikke hvor meget, fordi DF, de fattiges ven, blokerer for offentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport. Og selvfølgelig også V og K.
Det, vi har at gøre med, er simpelthen en næsegrus beundring for "det private erhvervsliv".Det er det fænomen, der gør, at hverken USA eller Tysklands regeringer kan få sig selv til at gribe til midlertidig nationalisering af banksektoren, som Valutafonden normalt regner for den mest effektive og billigste løsning (selvfølgelig uden at dette er tilstrækkeligt - det er kun til begrænsning af skaden), og i stedet griber til kreativ bogføring. Det er grunden til, at man er veget tilbage fra at gribe ind mod konkurrenceforvrængende erhvervsstøtte. Det er grunden til, at man ikke forstår, at grundlaget for effektivitet er konkurrence og ikke bare, at en opgave bliver udført af private.
Det får vi alle lov at betale for. Hvis regeringen genindfører behandlingsgarantien på en måned, vil det alligevel stadig være dyrere end simpelthen at give flere penge til overarbejde i det offentlige, idet den i hvert fald midlertidige underkapacitet giver udbyderne fordelen i forhandlingerne. Det ville være et ret oplagt sted at spare, når nu Danmark åbenbart styrer mod et anseligt underskud.
Det, vi har at gøre med, er simpelthen en næsegrus beundring for "det private erhvervsliv".Det er det fænomen, der gør, at hverken USA eller Tysklands regeringer kan få sig selv til at gribe til midlertidig nationalisering af banksektoren, som Valutafonden normalt regner for den mest effektive og billigste løsning (selvfølgelig uden at dette er tilstrækkeligt - det er kun til begrænsning af skaden), og i stedet griber til kreativ bogføring. Det er grunden til, at man er veget tilbage fra at gribe ind mod konkurrenceforvrængende erhvervsstøtte. Det er grunden til, at man ikke forstår, at grundlaget for effektivitet er konkurrence og ikke bare, at en opgave bliver udført af private.
Det får vi alle lov at betale for. Hvis regeringen genindfører behandlingsgarantien på en måned, vil det alligevel stadig være dyrere end simpelthen at give flere penge til overarbejde i det offentlige, idet den i hvert fald midlertidige underkapacitet giver udbyderne fordelen i forhandlingerne. Det ville være et ret oplagt sted at spare, når nu Danmark åbenbart styrer mod et anseligt underskud.
mandag den 25. maj 2009
Noia
Fra WaPo, Bibi er mødtes med amerikanske politikere:
Men det er da opmuntrende, at USA ser ud til at have en slags plan! Med mndre det bare er lækket for PR. Det er jo kun ord.
Det forunderlige er, at det overhovedet kan diskuteres, om israelerne har ret til at tage palæstinensernes land, fordi Iran.
Ja, hvorfor ikke? Er man paranoid, har alle jo alligevel sværget sig sammen mod én, så at blande alt sammen er paranoid logik. Jf. Cheney en uge siden:
Ræsonnementet er vel nok, at tilbagetrækning fra Gaza lukkede Iran ind gennem Hamas' overtagelse, ergo må Vestbredden under Israel - der er også for mange bosættere nu, og det er jo alligevel Guds vilje.
Det springende punkt: Hvilke konsekvenser ville det få for Israel, hvis udvidelserne af bosættelserne fortsatte? USA's udenrigspolitik er formelt i hænderne på præsidenten, men AIPAC har en vis indflydelse...
During meetings with congressional leaders this week, Netanyahu was stunned by the "harsh and unequivocal statements" with which lawmakers complained about the settlements, according to an account in the Israeli newspaper Yedioth Ahronoth. The newspaper said that although the prime minister tried to highlight the threat of Iran in his talks, lawmakers instead returned repeatedly to the issue of settlements, leading his entourage to conclude that the message had been coordinated with the Obama administration.Og det, selv om Netanyahu prøvede at skifte emne flere gange: "...although the prime minister tried to highlight the threat of Iran in his talks, lawmakers instead returned repeatedly to the issue of settlements".
Men det er da opmuntrende, at USA ser ud til at have en slags plan! Med mndre det bare er lækket for PR. Det er jo kun ord.
Det forunderlige er, at det overhovedet kan diskuteres, om israelerne har ret til at tage palæstinensernes land, fordi Iran.
Ja, hvorfor ikke? Er man paranoid, har alle jo alligevel sværget sig sammen mod én, så at blande alt sammen er paranoid logik. Jf. Cheney en uge siden:
The former Vice President characterized the Iranian goal in negotiations on ending that country's nuclear program as mere stalling for time, and the Europeans as trying to "restrain the U.S." from military action.Hvilket minder om teorierne om, at Frankrig og Tyskland havde svoret sig sammen med muslimerne mod USA af handelsmæssige eller dhimmimæssige grunde, fordi de var imod invasionen af Irak.
"Everybody's in a giant conspiracy to achieve a different objective than the one we want to achieve," Cheney said.
Ræsonnementet er vel nok, at tilbagetrækning fra Gaza lukkede Iran ind gennem Hamas' overtagelse, ergo må Vestbredden under Israel - der er også for mange bosættere nu, og det er jo alligevel Guds vilje.
Det springende punkt: Hvilke konsekvenser ville det få for Israel, hvis udvidelserne af bosættelserne fortsatte? USA's udenrigspolitik er formelt i hænderne på præsidenten, men AIPAC har en vis indflydelse...
fredag den 22. maj 2009
Gør som jeg siger, ikke som jeg gør.
Skatteminister Kristian Jensen:
Det er hårdt at være liberal i en finanskrise.
»Vi har gjort det nemmere at være iværksætter, men samtidig skal folk også gøre sig klart, at hvis de går nedenom og hjem, så er det deres eget ansvar. Altså, man skal have retten til at satse og vinde, men man skal ikke forvente, at vi bagefter kommer rendende og fejer op, hvis det går galt«, siger Kristian Jensen til Berlingske Tidende.Med mindre man hedder Danske Bank.
Det er hårdt at være liberal i en finanskrise.
onsdag den 20. maj 2009
Tys
Lidt om ideologi. Ultraliberale bevæger sig sjældent ned i en diskussion om det finansielle værktøj, der rent faktisk blev brugt op til finanskrisen. Kurrild-Klitgaards indlæg forleden er typisk: Der tales om generel statistik, der bruges overfladiske makroøkonomiske betragtninger. Her og hos andre ideologer finder man ingen diskussion af f.eks. tranching, hvad en collateralized debt obligation er, kreditvurderingsselskaberne og disses rolle i oppustningen af finansmarkederne. "Ekspansiv pengepolitik" får hele skylden, ergo er de mange keynesianske tiltag at sammenligne med Greenspans rentesætning. Beskidt virkelighed ville jo ikke passe ind i Ayn Rands infantile univers, på samme måde som praktiseret kommunisme ikke kunne forliges med Lenins propaganda.
tirsdag den 19. maj 2009
S&P 500
Fortjenesterne på aktieindekset Standard & Poor 500 siden 1935:
Skulle mene, at ovenstående til en vis grad berettiger mine mistanker om en aktieboble. Eller bare et overvurderet marked. Det hele baserer sig på den formodning, at markederne vil "rette sig". Tilbage til udgangspunktet, som i et skuespil af Beckett eller en sitcom. Not bloody likely.
Skulle mene, at ovenstående til en vis grad berettiger mine mistanker om en aktieboble. Eller bare et overvurderet marked. Det hele baserer sig på den formodning, at markederne vil "rette sig". Tilbage til udgangspunktet, som i et skuespil af Beckett eller en sitcom. Not bloody likely.
Votewatch.eu
Vedr. Votewatch.eu, et uvurderligt værktøj, hvis man interesserer sig for EU-parlamentets gøren og landen:
Kald mig gerne kynisk, men formålet med sådan en side er at gøre det nemmere for borgerne at følge med i, hvad der foregår nede i Strasbourg og Bruxelles, og centerpartierne har ikke ligefrem vist den store vilje i det henseende...
I ved, hvor I skal sætte jeres kryds...
---
Også.
EU bruger millioner på propaganda, der skal overbevise borgerne om, at de som europæere er en del af et fantastisk projekt. Men EU spænder ben for sig selv, når journalister og borgere ikke kan finde rundt på fællesskabets hjemmesider.Så har jeg næsten citeret hele indlægget...
Nu har en flok ihærdige forskere lavet en overskuelig hjemmeside, www.votewatch.eu, der gør danskerne og andre europæere klogere på EU. Hvis du endnu ikke har været et smut forbi hjemmesiden, så kan det anbefales. For eksempel har tjenesten en opgørelse, der viser, at Venstres nuværende medlemmer af EU-Parlamentet stemte sammen med deres gruppeflertal i omtrent 95 procent af alle afstemningerne. Set i lyset af, at Venstres nuværende spidskandidat har lovet at stemme for danske holdninger og ikke for den liberale gruppes holdninger, så er det meget interessant.
Det er ydmygende for EU, at det er overladt til en flok uafhængige forskere at lave den slags tjenester.
Kald mig gerne kynisk, men formålet med sådan en side er at gøre det nemmere for borgerne at følge med i, hvad der foregår nede i Strasbourg og Bruxelles, og centerpartierne har ikke ligefrem vist den store vilje i det henseende...
Når Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal stemmer i folketingssalen, er resultaterne altid offentligt tilgængelige.At parlamentet ikke har taget sig sammen til at lave en sådan oversigt som Votewatch.eu mener jeg er en funktion, ikke en fejl. Jeg anser gennemsigtighed for at være det vigtigste emne for hele EU. Det er derfor, jeg mht. retten til internet stejlede over for en så tydelig indblanding i straffelovgivning: Hvis den mur falder, så vælter det ind med særinteresser, som der ikke vil være en jordisk demokratisk chance for at holde styr på - ikke med det elendige system, vi har nu.
Sådan er det ikke, når de folkevalgte politikere stemmer i Bruxelles og Strasbourg.
Men i dag vedtog Europaparlamentet et forslag fra Junibevægelsens Hanne Dahl, der vil indføre elektronisk afstemning på alle afstemninger i parlamentet.
Det gør det muligt at se, hvilke politikere der har stemt hvad. Systemet har indtil i dag kun været brugt til et fåtal af afstemningerne i Parlamentet – og dermed ved man reelt set ikke, hvem der har støttet mange af forslagene. (...)
Der var dog ikke flertal for, at reglerne også skal gælde for afstemninger om de mange ændringsforslag; eller ved afsteminger i parlamentets udvalg.
I ved, hvor I skal sætte jeres kryds...
---
Også.
mandag den 18. maj 2009
søndag den 17. maj 2009
Korstog
Evangeliseringen af den amerikanske hær for fuld udblæsning...
Der er flere, hvor de kommer fra. De var forklæder (som det hedder) til Forsvarsministeriets daglige efterretningsnotat, Worldwide Intelligence Update, der omdeles til kun ganske få i ledelsen, bl.a. præsidenten. Disse lavet under invasionen af Irak.
Al-Jazeera vil nok spinde guld på det her. Men ingen røg uden ild: Anklagen om korstog mod muslimer er svær at bestride, fordi den ikke er meget forkert. Opfattelsen var - og er i stor stil stadig - at man drog ud for at civilisere barbarerne. Og eftersom de ivrigste civilisationskrigere mener, at islam er uforeneligt med demokrati, er det jo alligevel god logik at gøre muslimer kristne, når man påstår at slås for demokrati og ytringsfrihed.
Der er flere, hvor de kommer fra. De var forklæder (som det hedder) til Forsvarsministeriets daglige efterretningsnotat, Worldwide Intelligence Update, der omdeles til kun ganske få i ledelsen, bl.a. præsidenten. Disse lavet under invasionen af Irak.
Al-Jazeera vil nok spinde guld på det her. Men ingen røg uden ild: Anklagen om korstog mod muslimer er svær at bestride, fordi den ikke er meget forkert. Opfattelsen var - og er i stor stil stadig - at man drog ud for at civilisere barbarerne. Og eftersom de ivrigste civilisationskrigere mener, at islam er uforeneligt med demokrati, er det jo alligevel god logik at gøre muslimer kristne, når man påstår at slås for demokrati og ytringsfrihed.
The Army Way
For god ordens skyld bør jeg fordømme Obamas fortsættelse af Bush/Cheneys værste excesser. Jeg kunne sikkert fortælle en god historie om hvilken fantastisk udspekuleret plan Obama har for i sidste ende at gøre det modsatte af det, han gør...men det er, hvad det er. Det dumme årti fortsætter for fuld styrke.
Skuffet, men ikke overrasket. Særinteresserne i Washington D.C. er så stærke og systemet så trægt og tungt, at næsten ethvert politisk tiltag skaber sin egen støttekreds - med særlig tyngde i de distrikter og stater, som nyder godt af tiltaget - der vil udnytte systemets indbyggede muligheder for på den ene eller anden måde at kaste grus i maskineriet, hvis en majoritet prøver at nedlægge tiltaget.
Sammenhængen mellem de amerikanske krige, torturprogrammet og Obamas ynkelige retræte på borgerrettighedsområdet ligner meget. Hæren, efterretningstjenesterne og de politikere, der støttede skidtet, er nødvendige for at føre krigene til ende, og skal derfor nusses. Derfor f.eks. udnævnelsen af dentorturelskende hårdhændede McChrystal til øverstkommanderende i Afghanistan samtidig med fortsættelsen af krigsretssystemet i Guantanamo.
Kort sagt: For at føre Bush's krige må Obama føre Bush's politik.
Og man kan jo ikke bare trække sig ud, vel? Vælgerne stemte jo på krig i Afghanistan, med åbne øjne. Så selv om Det Republikanske Parti ligger i ruiner, fortsætter Bush/Cheney-administrationens politik som følge af det amerikanske politiske systems afsindige inerti, og Reagan er alt andet end fortid.
Skuffet, men ikke overrasket. Særinteresserne i Washington D.C. er så stærke og systemet så trægt og tungt, at næsten ethvert politisk tiltag skaber sin egen støttekreds - med særlig tyngde i de distrikter og stater, som nyder godt af tiltaget - der vil udnytte systemets indbyggede muligheder for på den ene eller anden måde at kaste grus i maskineriet, hvis en majoritet prøver at nedlægge tiltaget.
Sammenhængen mellem de amerikanske krige, torturprogrammet og Obamas ynkelige retræte på borgerrettighedsområdet ligner meget. Hæren, efterretningstjenesterne og de politikere, der støttede skidtet, er nødvendige for at føre krigene til ende, og skal derfor nusses. Derfor f.eks. udnævnelsen af den
Kort sagt: For at føre Bush's krige må Obama føre Bush's politik.
Og man kan jo ikke bare trække sig ud, vel? Vælgerne stemte jo på krig i Afghanistan, med åbne øjne. Så selv om Det Republikanske Parti ligger i ruiner, fortsætter Bush/Cheney-administrationens politik som følge af det amerikanske politiske systems afsindige inerti, og Reagan er alt andet end fortid.
lørdag den 16. maj 2009
W
Centralbankernes lave renter ser ikke ud til at have sat gang i udlånet til erhvervslivet, så hvor bliver alle de penge af, når de åbenbart heller ikke ender i mursten? Mit bud er aktier, jf. nogle besynderlige kurshop. Men aktier har kun reel investeringsværdi, fordi de giver afkast i form af dividende etc. Jeg vædder hermed min gamle hat på, at vi er vidne til en aktieboble, som bliver punkteret, når økonomien på et tidspunkt kommer i gang, inflationen uværgerligt kommer, og diskontorenten ryger i vejret for at holde inflationen nede. Eller måske ryger renten i luften en del før, for at sælge gældsobligationerne til udlandet. Nogen skal jo betale for ballet, hvis jeg har forstået det ret.
Jeg er af den opfattelse, at Kinas sløve opkøb af USA's gæld på det seneste har mere at gøre med Kinas økonomi end tiltroen til USA. Kina har vel lige så store problemer med at køre et overskud som Japan (første handelsunderskud i 28 år). Men "diversiferingen", som det kaldes, er i gang.
(titelforklaring)
Jeg er af den opfattelse, at Kinas sløve opkøb af USA's gæld på det seneste har mere at gøre med Kinas økonomi end tiltroen til USA. Kina har vel lige så store problemer med at køre et overskud som Japan (første handelsunderskud i 28 år). Men "diversiferingen", som det kaldes, er i gang.
(titelforklaring)
fredag den 15. maj 2009
Kortere Peter Kurrild-Klitgaard
Myten om de uregulerede markedskræfter
Jeg behøver ikke læse noget om finanskrisen, fordi jeg har nogle tal fra de her ultraliberale institutioner.
fredag den 8. maj 2009
Hallo?
Mere Afpak. Josh Faust om USA's nyfundne finfølelse for, at bombardementer muligvis har slået en masse civile afghanere ihjel:
These are good moves, and a healthy sign the Coalition has realized that civilian casualties are as vitally important to the war effort as base security and securing the roads.Dette gælder naturligvis ikke for Pakistan, hvor befolkningens støtte er ligegyldig, og det eneste, man skal have med sig, er generalerne.
Altid skeptisk
Vedr. den pakistanske offensiv (hærens!), der bliver solgt som en ny, afgørende vending i krigen, alternativt som en altødelæggende kampagne, hvor (indtil videre) en halv million mennesker er flygtet i rædsel: Det er sket før, i Bajaur og andre steder, for ikke så mange måneder siden.
Jeg vil stadig se det, før jeg tror det. Måske det blot er mere af det sædvanlige, ubeslutsomme dobbeltspil, hvor Pakistan prøver at formilde USA uden at gøre noget for alvor. Måske ikke. Det går i hvert fald ud over de civile. Inde i knibtangen er der jo en masse mennesker.
An estimated 200,000 people from the tribal areas bordering Afghanistan have been displaced since the Pakistani army launched the Bajaur operation early this month in response to growing U.S. pressure to take action against the Taliban in the region, according to the International Committee of the Red Cross. Local officials say the flood of refugees into northwestern and central Pakistan has overwhelmed cities such as Peshawar. And as the army began to push into the tribal area of Kurram last week, government officials in cities as far away as Karachi were bracing for more waves of people.Og da offensiven var forbi - uden større resultat - flyttede langt de fleste af flygtningene tilbage igen. Jeg vil tro, at dette er mere af det samme, blot med ekstra accent, fordi der har været møde mellem præsident dit, dat og dut, fordi Petraeus nærmest har truet regeringen på livet, og fordi USA vifter en bunke uimodståelige pengesedler om næsen på det snart ludfattige Pakistan, der skal få dem med i knibtangsmanøvren.
Jeg vil stadig se det, før jeg tror det. Måske det blot er mere af det sædvanlige, ubeslutsomme dobbeltspil, hvor Pakistan prøver at formilde USA uden at gøre noget for alvor. Måske ikke. Det går i hvert fald ud over de civile. Inde i knibtangen er der jo en masse mennesker.
torsdag den 7. maj 2009
Terror og spionage
PET:
Jeg er i øvrigt vis på, at de videnstunge virksomheder, der ansætter forskere fra udlandet, allerede er opmærksomme på industrispionage. Der har været rigeligt med eksempler til skræk og advarsel.
Terror og spionage.Kan PET ikke sige ligeud, at vi alle sammen skal spionere mod hinanden? For lige at terrorisere os en tand til? Er der nogen, der kender til eksempler på terrorisme muliggjort ved ansættelser, som ville have kunnet forhindres ved at checke baggrund?
De ord skal i dag stå i baghovedet på arbejdsgivere, når de ansætter nye folk.
Det er Politiets Efterretningstjeneste (PET), der på baggrund af en stigende terrortrussel mod Danmark offentliggør pjecen 'Tænk sikkerhed når du ansætter'.
Jeg er i øvrigt vis på, at de videnstunge virksomheder, der ansætter forskere fra udlandet, allerede er opmærksomme på industrispionage. Der har været rigeligt med eksempler til skræk og advarsel.
Kup og kup
Åbenbart gik det "russiske kup" i Georgien ud på, at en enhed holdt sig til sin base og ikke adlød ordrer. Hvis det var mig, der orkestrerede et kup, så ville det ikke være sådan, jeg greb det an. Det ville nok være noget i retning af en hurtig, overraskende overtagelse af magtens tinder, eller sådan noget. Et mytteri er ikke det samme som et kup, men måske det er sådan, Saakashvili opfatter verden. Tossede mennesker.
Og endnu en gang må man tage hatten af for, at NATO driller Rusland, alt imens styrken i Afghanistan gisper efter forsyninger.
Og endnu en gang må man tage hatten af for, at NATO driller Rusland, alt imens styrken i Afghanistan gisper efter forsyninger.
onsdag den 6. maj 2009
Sejr?
At Sarkozy vil have en tosset lov om blokering af internetadgang igennem i Frankrig er franskmændenes problem, og EU burde ikke blande sig overhovedet. At EU-parlamentet gør internetadgang til en fundamental rettighed kan jeg derfor ikke se som en sejr for andre end føderalisterne, eller hvad man skal kalde dem, der ønsker nationale retspolitiske spørgsmål afgjort i EU-regi. Det har ikke noget - burde ikke have noget med EU at gøre. Der er allerede vide problemer med retspolitisk snusk, som smugles ind via Ministerrådet.
Ministrene er jo noget så begejstrede for EU's indviklede og uigennemsigtige processer, der gør passagen af upopulære love langt nemmere end i de nationale parlamenter - og bagefter kan man jo altid skyde skylden på EU, bedyre sin uskyld og sin magtesløshed. Med en sejr som denne åbnes der op for mere.
Når man snakker om mere demokrati i EU, så burde det være mht. de enkelte nationers muligheder for at vælge elementer af samarbejdet fra eller til, i stedet for yderligere magt til EU-parlamentet. Så kunne lande selv bestemme, om de vil skrive retten til internetadgang ind i deres forfatninger. Og hvad er der så slemt ved det?
Ministrene er jo noget så begejstrede for EU's indviklede og uigennemsigtige processer, der gør passagen af upopulære love langt nemmere end i de nationale parlamenter - og bagefter kan man jo altid skyde skylden på EU, bedyre sin uskyld og sin magtesløshed. Med en sejr som denne åbnes der op for mere.
Når man snakker om mere demokrati i EU, så burde det være mht. de enkelte nationers muligheder for at vælge elementer af samarbejdet fra eller til, i stedet for yderligere magt til EU-parlamentet. Så kunne lande selv bestemme, om de vil skrive retten til internetadgang ind i deres forfatninger. Og hvad er der så slemt ved det?
tirsdag den 5. maj 2009
Knibtang
Sharif i regering med Zardari - eller militærkup.
USA's strategi er vist at foretage en art knibtangsmanøvre meget snart på de militante, med den pakistanske hær som det ene led i tangen og ISAF/USA som den anden. Derfor er presset på Pakistan øget voldsomt. Sharif skal med i regeringen og derved give den politisk kapital til at føre kampen med hård hånd - og vil han ikke, så er det direkte militærstyre. Sharif vil vist, men det er kun rygter. Ikke desto mindre er det en farlig udvikling, idet:
1. Sharif har været det demokratiske fokus for den folkelige modstand mod Terrorkrigen og præsidentdiktaturet. Hvis han hopper af, så ved jeg ikke, hvor det pakistanske folk er på vej hen - for jeg tror ikke, at holdningen ændrer sig særligt. Måske en smule. Men islamisterne er et oplagt bud, og de klæder sig gerne i nationalistiske gevandter, hvis det er opportunt.
2. Sharif kan ikke med Zardari, og vice versa. De hader hinanden. Regeringen vil sandsynligvis være aldeles dysfunktionel.
3. Der er en god chance for, at et evt. militærkup vil skabe massive optøjer, og hærens efterfølgende nedslagtninger vil igen være en total PR-fiasko for USA og fantastisk rekrutteringsværktøj for jihadierne.
Det kan godt være, at Sharif går i regering, og at der ikke vil ske mere end nu; de vil holde USA hen med symbolske aktioner. Men det ser alvorligt ud, og Pakistans mere end almindeligt rådne økonomi gør det reelt umuligt at opretholde national suverænitet. Men pres på et råddent hus gør det ikke stærkere. TTP & Co. vil presse igen fra anden side; måske det braser sammen fra to sider. Jeg ved det fandeme ikke.
Jeg ved heller ikke, hvad man ellers kunne gøre, hvis man ikke vil gå uden om Pakistan. Planen nu for krigen er vist at få den afghanske hær på fode, men efter syv år er den næsten fjenden til større hjælp end NATO:
---
Steve LeVine mener, at Sharif er militært irrelevant. Men han er sgu ikke politisk irrelevant, med 80% tilslutning blandt befolkningen. Måske han skal give politisk dække for en paladsrevolution i hærens favør, men måske et, hvor det er hæren og Sharif, der sammen spiller USA. Hverken hæren eller Sharif er jo særligt begejstrede for Terrorkrigen. Det kunne være, at hæren så Sharif som en mulighed for at slippe af med Zardari, så hvorfor ikke lege med?
Aner det selvfølgelig ikke.
USA's strategi er vist at foretage en art knibtangsmanøvre meget snart på de militante, med den pakistanske hær som det ene led i tangen og ISAF/USA som den anden. Derfor er presset på Pakistan øget voldsomt. Sharif skal med i regeringen og derved give den politisk kapital til at føre kampen med hård hånd - og vil han ikke, så er det direkte militærstyre. Sharif vil vist, men det er kun rygter. Ikke desto mindre er det en farlig udvikling, idet:
1. Sharif har været det demokratiske fokus for den folkelige modstand mod Terrorkrigen og præsidentdiktaturet. Hvis han hopper af, så ved jeg ikke, hvor det pakistanske folk er på vej hen - for jeg tror ikke, at holdningen ændrer sig særligt. Måske en smule. Men islamisterne er et oplagt bud, og de klæder sig gerne i nationalistiske gevandter, hvis det er opportunt.
2. Sharif kan ikke med Zardari, og vice versa. De hader hinanden. Regeringen vil sandsynligvis være aldeles dysfunktionel.
3. Der er en god chance for, at et evt. militærkup vil skabe massive optøjer, og hærens efterfølgende nedslagtninger vil igen være en total PR-fiasko for USA og fantastisk rekrutteringsværktøj for jihadierne.
Det kan godt være, at Sharif går i regering, og at der ikke vil ske mere end nu; de vil holde USA hen med symbolske aktioner. Men det ser alvorligt ud, og Pakistans mere end almindeligt rådne økonomi gør det reelt umuligt at opretholde national suverænitet. Men pres på et råddent hus gør det ikke stærkere. TTP & Co. vil presse igen fra anden side; måske det braser sammen fra to sider. Jeg ved det fandeme ikke.
Jeg ved heller ikke, hvad man ellers kunne gøre, hvis man ikke vil gå uden om Pakistan. Planen nu for krigen er vist at få den afghanske hær på fode, men efter syv år er den næsten fjenden til større hjælp end NATO:
There is an arrangement between the Taliban and ANA all over the south of Afghanistan, especially in Khost, Paktia, Paktika, Helmand and Ghazni provinces.Møde på onsdag mellem USA, Afghanistan og Pakistans ledere.
Under this, when ANA troops are sent on patrol inside Taliban areas, they pay the Taliban to avoid being killed. The price is arms, ammunition or rockets, which is handed over and then reported as having been lost during an encounter with the Taliban. In turn, when ANA arrests any Taliban fighters, they demand cash money for their release. If the fighters are Pakistani or non-Afghan, ANA takes a little longer to negotiate a price, but if the fighters are Afghans, ANA personnel will not take unnecessary risks. Either they strike a deal then and there and release the Taliban fighters, or within a few days they hand them over to NATO. The reason is to avoid direct confrontation with the Afghan Taliban and their tribal constituencies, which could cause problems in any prolonged negotiations.
---
Steve LeVine mener, at Sharif er militært irrelevant. Men han er sgu ikke politisk irrelevant, med 80% tilslutning blandt befolkningen. Måske han skal give politisk dække for en paladsrevolution i hærens favør, men måske et, hvor det er hæren og Sharif, der sammen spiller USA. Hverken hæren eller Sharif er jo særligt begejstrede for Terrorkrigen. Det kunne være, at hæren så Sharif som en mulighed for at slippe af med Zardari, så hvorfor ikke lege med?
Aner det selvfølgelig ikke.
mandag den 4. maj 2009
Eurabien aflyst
Ahem.
Det viser sig, at muslimske indvandrere til Europa ikke er "DEM!" - men opfører sig som andre indvandrere af menneskearten - hvilket vil sige at blive mere og mere som de indfødte. Dette inkluderer fødselsrater. Fra det amerikanske Woodrow Wilson Center:
Det tager også luften ud af højrefløjens demografiske argument for velfærdsnedskæringer, som påstås at være nødvendige nu, fordi de vil være nødvendige i fremtiden. Det har altid været et uærligt argument: Hvad ville egentlig have forhindret os i at skære ned i fremtiden, hvis underskuddene kommer? Velfærdskommuhammedanazisme? Det fortaber i det uvisse.
Det viser sig, at muslimske indvandrere til Europa ikke er "DEM!" - men opfører sig som andre indvandrere af menneskearten - hvilket vil sige at blive mere og mere som de indfødte. Dette inkluderer fødselsrater. Fra det amerikanske Woodrow Wilson Center:
Data on birthrates among different religious groups in Europe are scarce, but they point in a clear direction. Between 1990 and 2005, for example, the fertility rate in the Netherlands for Moroccan-born women fell from 4.9 to 2.9, and for Turkish-born women from 3.2 to 1.9. In 1970, Turkishborn women in Germany had on average two children more than Germanborn women. By 1996, the difference had fallen to one child, and it has now dropped to half that number.Og det er ikke begrænset til Europa:
The decline of Muslim birthrates is a global phenomenon. Most analysts have focused on the remarkably high proportion of people under age 25 in the Arab countries, which has inspired some crude forecasts about what this implies for the future. Yet recent UN data suggest that Arab birthrates are falling fast, and that the number of births among women under the age of 20 is dropping even more sharply. Only two Arab countries still have high fertility rates: Yemen and the Palestinian territories. (...)Måske Iran er det nye USSR. Og hvad med den ariske race?
Iran is experiencing what may be one of the most dramatic demographic shifts in human history. Thirty years ago, after the shah had been driven into exile and the Islamic Republic was being established, the fertility rate was 6.5. By the turn of the century, it had dropped to 2.2. Today, at 1.7, it has collapsed to European levels.
The falling fertility rates in large segments of the Islamic world have been matched by another significant shift: Across northern and western Europe, women have suddenly started having more babies. Germany’s minister for the family, Ursula von der Leyen, announced in February that the country had recorded its second straight year of increased births. Sweden’s fertility rate jumped eight percent in 2004 and stayed put. Both Britain and France now project that their populations will rise from the current 60 million each to more than 75 million by midcentury.Men det er vel bare fordi indvandrerne yngler som rotter?
In Britain, the number of births rose in 2007 for the sixth year in a row. Britain’s fertility rate has increased from 1.6 to 1.9 in just six years, with a striking contribution from women in their thirties and forties just the kind of hard-to-predict behavioral change that drives demographers wild. The fertility rate is at its highest level since 1980.
Immigrant mothers account for part of the fertility increase throughout Europe, but only part. And, significantly, many of the immigrants are arrivals from elsewhere in Europe, especially the eastern European countries admitted to the European Union in recent years. Children born to eastern European immigrants accounted for a third of Scotland’s “mini baby boom,” for example.Og så lidt om Kina.
In 2007, France’s national statistical authority announced that the country had overtaken Ireland to boast the highest birthrate in Europe. In France, the fertility rate has risen from 1.7 in 1993 to 2.1 in 2007, its highest level since before 1980, despite a steady fall in birthrates among women not born in France. France’s National Institute of Demographic Studies reports that the immigrant population is responsible for only five percent of the rise in the birthrate.
Det tager også luften ud af højrefløjens demografiske argument for velfærdsnedskæringer, som påstås at være nødvendige nu, fordi de vil være nødvendige i fremtiden. Det har altid været et uærligt argument: Hvad ville egentlig have forhindret os i at skære ned i fremtiden, hvis underskuddene kommer? Velfærdskommuhammedanazisme? Det fortaber i det uvisse.
Brænding
Jari Den Dumme er i Baghdad, rapporterer om The Waiting Game. I kuglehuller:
Desuden: Den irakiske hær er voldsomt overvurderet. De gik ind i Mosul, Maisan, Sadr By og Basra, og takket være manglende modstand eller iransk indgriben fik de genskabt lidt af det skær, den irakiske hær havde engang - nationens rygrad - før Paul Bremer opløste den. Pt. er der modstand og opstand i Dijala- og Mosul-provinserne; det har der været siden 2005, og den irakiske hær er ikke kommet nogen vegne.
Men ja: Når USA begynder - begynder - for alvor at trække sig ud for at hellige sig den skidegode krig i Afghanistan, så bryder fanden løs. Det vil give anledning til stor indenrigspolitisk ståhej i USA, når de sædvanlige idioter beskylder Obama for at bryde Bush's Brilliante Bølge.
- USA's styrker vil ikke trække sig ud af byernes midter d. 30. juni - kun lade som om.
- Politiet vil nu holde lov og orden i byerne i stedet for hæren. Det vil den ikke kunne.
- Betonmurene blev fjernet for tidligt, hvor de blev fjernet, jf. dødstallet i april.
- Det er ikke længere shi'a mod sunni; nu er det arabere mod kurdere. Og bomberne i april er for at stikke en finger i øjet på al-Maliki.
- USA er på vej ud - det er derfor, de amerikanske styrker ikke længere angribes i stor stil. Irakerne gemmer krudtet til hinanden.
Desuden: Den irakiske hær er voldsomt overvurderet. De gik ind i Mosul, Maisan, Sadr By og Basra, og takket være manglende modstand eller iransk indgriben fik de genskabt lidt af det skær, den irakiske hær havde engang - nationens rygrad - før Paul Bremer opløste den. Pt. er der modstand og opstand i Dijala- og Mosul-provinserne; det har der været siden 2005, og den irakiske hær er ikke kommet nogen vegne.
Men ja: Når USA begynder - begynder - for alvor at trække sig ud for at hellige sig den skidegode krig i Afghanistan, så bryder fanden løs. Det vil give anledning til stor indenrigspolitisk ståhej i USA, når de sædvanlige idioter beskylder Obama for at bryde Bush's Brilliante Bølge.
lørdag den 2. maj 2009
Obmar IV
Meget underligt sammenfald, men Christian fra Ghosts of Alexander har lige anmeldt Rambo III, apropos mine egne skriverier. Noget i luften?
I hvert fald, vedr. den to-ugers frist, som Petraeus ifølge "anonyme kilder" har udstukket for Pakistans civile regering, og som jeg har grublet over: Obamas administration snakker om, at regeringen vakler, er skrøbelig og handlingslammet, mens barbarerne står ved porten, etc.
Men hvordan præcis skulle regeringen falde, hvis ikke ved at miste sit parlamentariske flertal? Jeg kan ikke læse historien som andet end at USA vil forsøge at vælte regeringen med den pakistanske hær. Hvordan fanden skulle den ellers falde? Ikke for TTP's hånd - det er latterligt at tro - men det kan sagtens være, at amerikanerne tror på terroristernes superskurkbarhed, en arv fra Bush's mareridtsdemagogi (terrorister er jo langt, langt farligere end seriemordere).
Og nu vil administrationen åbenbart have Sharif med i kampen mod talibberne, fordi Sharif er så populær. Uagtet at Sharif er så populær, fordi han ikke vil være med i kampen mod talibberne.
I hvert fald, vedr. den to-ugers frist, som Petraeus ifølge "anonyme kilder" har udstukket for Pakistans civile regering, og som jeg har grublet over: Obamas administration snakker om, at regeringen vakler, er skrøbelig og handlingslammet, mens barbarerne står ved porten, etc.
Men hvordan præcis skulle regeringen falde, hvis ikke ved at miste sit parlamentariske flertal? Jeg kan ikke læse historien som andet end at USA vil forsøge at vælte regeringen med den pakistanske hær. Hvordan fanden skulle den ellers falde? Ikke for TTP's hånd - det er latterligt at tro - men det kan sagtens være, at amerikanerne tror på terroristernes superskurkbarhed, en arv fra Bush's mareridtsdemagogi (terrorister er jo langt, langt farligere end seriemordere).
Og nu vil administrationen åbenbart have Sharif med i kampen mod talibberne, fordi Sharif er så populær. Uagtet at Sharif er så populær, fordi han ikke vil være med i kampen mod talibberne.
Fra sildesalat til sildesalat
Præsidentgeneralissimo Petraeus om Pakistan (via):
Men det ser ud til, at dette er lækket med vilje for at få Pakistan til at gå til den i de næste to uger, ellers vil USA trække sin finansielle og øvrige støtte væk under regeringen, og tillade hæren at tage over, fordi hæren åbenbart er den civile regering - og jeg citerer - "overlegen".
Og så ikke et ord om, at ISI, der opfostrede talibanbevægelsen, er hærens efterretningstjeneste; at hæren er manisk fokuseret på Indien og Kashmir; at talibanerne var Pakistans stedfortræder i krigen om Afghanistan, hvor Indien støttede Nordalliancen. Musharraf var hærens mand; han så advokaterne og højesteretten som langt større trusler end de militante.
Den militariserede amerikanske udenrigspolitik søger mage. Intet demokrati, når generalerne overtager. Og hvad så, når det ikke virker? Flere kup?
Gen. David Petraeus, commander of U.S. Central Command, has told U.S. officials the next two weeks are critical to determining whether the Pakistani government will survive, FOX News has learned.Som man siger på godt amerikansk: This is fucked up on so many levels.
"The Pakistanis have run out of excuses" and are "finally getting serious" about combating the threat from Taliban and Al Qaeda extremists operating out of Northwest Pakistan, the general added.
But Petraeus also said wearily that "we've heard it all before" from the Pakistanis and he is looking to see concrete action by the government to destroy the Taliban in the next two weeks before determining the United States' next course of action, which is presently set on propping up the Pakistani government and military with counterinsurgency training and foreign aid.
Petraeus made these assessment in talks with lawmakers and Obama administration officials this week, according to individuals familiar with the discussions.
They said Petraeus and senior administration officials believe the Pakistani army, led by Chief of Staff Gen. Ashfaq Kayani, is "superior" to the civilian government, led by President Ali Zardari, and could conceivably survive even if Zardari's government falls to the Taliban.
Men det ser ud til, at dette er lækket med vilje for at få Pakistan til at gå til den i de næste to uger, ellers vil USA trække sin finansielle og øvrige støtte væk under regeringen, og tillade hæren at tage over, fordi hæren åbenbart er den civile regering - og jeg citerer - "overlegen".
Og så ikke et ord om, at ISI, der opfostrede talibanbevægelsen, er hærens efterretningstjeneste; at hæren er manisk fokuseret på Indien og Kashmir; at talibanerne var Pakistans stedfortræder i krigen om Afghanistan, hvor Indien støttede Nordalliancen. Musharraf var hærens mand; han så advokaterne og højesteretten som langt større trusler end de militante.
Den militariserede amerikanske udenrigspolitik søger mage. Intet demokrati, når generalerne overtager. Og hvad så, når det ikke virker? Flere kup?
Der er altid plads til en sanktion til
En dag med smagløse nyheder:
Jeg er ved at tro, at Obama faktisk ikke helt forstår, hvad der foregår omkring ham. Han tager åbenlyse politiske risici i sine taler og udmeldinger, om samhørighed og retsorden og alt det pjat, som den amerikanske højrefløj ikke tøver med at udnytte, mens hans administration ser ud til direkte at modarbejde Obamas erklæringer.
Eller også forestiller han sig måske, at hans fine taler om samhørighed faktisk er alt, der bør skulle til, jf. DC's surrealistiske politiske virkelighed og Obamas urokkelige tro på egen overtalelsesevne. Iran er ikke dog ikke imponeret og udbeder sig reelle ændringer. Hvilken frækhed.
Jeg tror stadig mest på, at der hverken er hoved eller hale på udenrigspolitikken. Som på alt andet i øvrigt.
The Iran Sanctions Enhancement Act, introduced by a bipartisan group of US senators, states in its preamble that its purpose is "to enhance US diplomatic efforts with respect to Iran by expanding economic sanctions against Iran to include refined petroleum, and for other purposes". (...)AIPAC, Lieberman, Dennis Ross og Hillary på en gang. Så bliver det da helt antisemitisk...
Coinciding with an Iran-focused annual conference of the powerful pro-Israel lobby group, the American Israel Public Affairs Committee (AIPAC), over the weekend, the purpose of this pending legislation is to provide "a powerful new weapon to use against Iran", to paraphrase Democratic Senator Evan Bayh, one of its sponsors.
Another key sponsor, Senator Joseph Lieberman, has also referred to it as "another stick" and, according to reports in the US media, has solicited the approval of the Obama administration's point man on Iran, Dennis Ross, who is touring the Persian Gulf region to whip up support for the US's diplomacy on Iran. He is an avid supporter of the "tougher sticks rather than carrots" approach toward Iran.
Jeg er ved at tro, at Obama faktisk ikke helt forstår, hvad der foregår omkring ham. Han tager åbenlyse politiske risici i sine taler og udmeldinger, om samhørighed og retsorden og alt det pjat, som den amerikanske højrefløj ikke tøver med at udnytte, mens hans administration ser ud til direkte at modarbejde Obamas erklæringer.
Eller også forestiller han sig måske, at hans fine taler om samhørighed faktisk er alt, der bør skulle til, jf. DC's surrealistiske politiske virkelighed og Obamas urokkelige tro på egen overtalelsesevne. Iran er ikke dog ikke imponeret og udbeder sig reelle ændringer. Hvilken frækhed.
Jeg tror stadig mest på, at der hverken er hoved eller hale på udenrigspolitikken. Som på alt andet i øvrigt.
fredag den 1. maj 2009
TTP
Der er megen snak blandt de skriftkloge om de pakistanske militantes magt: Vil de kunne ødelægge, eller ligefrem overtage Pakistan? Eller er det vestlig islamofobisk paranoia; absurd overhovedet at forestille sig?
Det virker absurd: Tehrik-i-Taliban-Pakistan (TTP), den største paraplyorganisation for de militante i Pakistan, er næppe flere end 10.000 paramilitære. Og Pakistan har 173 mill. indbyggere. Men Pakistan bevæger sig som en søvngænger. Befolkningen er halvt opgivende og halvt ligegyldig over for de militante, og er alligevel overbevist om, at det hele er USA's skyld. Og USA, der ikke forstår denne mentalitet, eller hvad der skal til for at ændre den, kaster bomber over pakistanere fra pakistansk jord, som for bevidst at trodse offentligheden.
Jeg har teoretiseret, at islamisme er den bedste kur for islamisme. Men det er ikke noget, jeg ville ønske for nogen.
Destabilisere Pakistan: Det vil de militante kunne. Det gør de allerede strålende.
Det virker absurd: Tehrik-i-Taliban-Pakistan (TTP), den største paraplyorganisation for de militante i Pakistan, er næppe flere end 10.000 paramilitære. Og Pakistan har 173 mill. indbyggere. Men Pakistan bevæger sig som en søvngænger. Befolkningen er halvt opgivende og halvt ligegyldig over for de militante, og er alligevel overbevist om, at det hele er USA's skyld. Og USA, der ikke forstår denne mentalitet, eller hvad der skal til for at ændre den, kaster bomber over pakistanere fra pakistansk jord, som for bevidst at trodse offentligheden.
Jeg har teoretiseret, at islamisme er den bedste kur for islamisme. Men det er ikke noget, jeg ville ønske for nogen.
Destabilisere Pakistan: Det vil de militante kunne. Det gør de allerede strålende.
Obamar III
Mere sjov med film.
Every day, your war machines lose ground to a bunch of poorly-armed, poorly-equipped freedom fighters! The fact is that you've underestimated your competition. If you'd studied your history, you'd know that these people have never given up to anyone. They'd rather die than be slaves to an invading army. You can't defeat a people like that. We tried. We already had our Vietnam! Now, you're gonna have yours.Selvfølgelig invaderede talibanerne fra Pakistan og lagde de andre ned, men altså. Jeg vil nødigt beskylde Rambo for at være defaitistisk.
Dårlig smag og zombiefilm
Ikke nogen hemmelighed med "araberne" i Afpak, men behøver nutiden ligne fortiden så meget? Jeg foretrækker mine historiske paralleller knap så grove.
Zombie-USSR NATO? Kender vi ikke til visdommen i vor egen filmskat?
The US has told its Nato partners that funds from individuals in Gulf states such as Saudi Arabia now rival drug money as a source of financing for Taliban insurgents in Afghanistan. (...)Måske Zombie-Carter og Zombie-Reagan også bidrager fra graven til de brave mujahideen i kampen mod
The Saudi embassy in Washington did not immediately reply to a request for comment late on Wednesday.
- This is Afghanistan... Alexander the Great try to conquer this country... then Genghis Khan, then the British. Now Russia. But Afghan people fight hard, they never be defeated. Ancient enemy make prayer about these people... you wish to hear?Ikke for at sige, at afghanere er uovervindelige, men at Rambo næsten er et anagram for Obama.
- Um-hum.
- Very good. It says, 'May God deliver us from the venom of the Cobra, teeth of the tiger, and the vengeance of the Afghan.' Understand what this means?
- That you guys don't take any shit?
- Yes... something like this.
Abonner på:
Opslag (Atom)