The silent majority

Gallup af danskere:

Blandt de 1108 repræsentativt udvalgte svarpersoner svarer 80 procent direkte, at de håber på, at Obama bliver præsident. Blot 5,8 procent håber på den republikanske modkandidat, John McCain. De øvrige svarpersoner har ikke taget stilling.

Med data i hånd er det vist forsvarligt at sige, at den danske blogosfære ikke repræsenterer det danske folk særligt godt. Jeg har tit tænkt, at man her fokuserer for meget på ultraliberale og islamomanikere, fordi de er overrepræsenteret blandt bloggere. Og de er netop overrepræsenteret blandt bloggere, fordi de hører til i yderkanten af det politiske spektrum. Sådan fungerer blogosfæren.

Ang. Syrien

Interessant.

Israels fungerende premierminister Ehud Olmert vil snart genindlede indirekte forhandlinger med Syrien med Tyrkiet som mellemmand.

Det fremgår af samtaler mellem den danske udenrigsminister Per Stig Møller og Israel i denne uge. En dansk diplomatisk delegation har i løbet af ugen besøgt både Syrien og Israel og ageret som uformelt sendebud. Den israelske avis Haaretz citerede i går danske diplomatiske kilder for, at den syriske præsident, Bashar Assad, under et to timer langt møde med danskerne udtrykte stor entusiasme omkring fortsatte forhandlinger med Israel. Præsidenten var »meget seriøs« omkring forhandlingerne, sagde han til den danske delegation.

Dette er før USAs angreb på Syrien.

Udsigten til nye forhandlinger besværes imidlertid af det amerikanske luftangreb på syrisk territorium i søndags, der tilsyneladende havde til formål at få ram på en ledende ekstremist med bånd til al-Qaeda.

En af spekulationerne om motiverne for USAs angreb på Syrien er netop, at det var for at ødelægge mulighederne for fred mellem Syrien og Israel, og give Likud en hjælpende hånd i det forestående valg. Ville meget gerne se kommandogangen for ordren.

Per Stig er normalt gevaldigt dum at høre på, men det kan være ligemeget nu, for dette rehabiliterer ham, og mere til, i mine øjne. Selv om Syrien ikke fortjener nogen hjælp overhovedet, efter alt det lort, de hældte ud over os under Tegneseriekrisen. Bliver stadig forbandet af at tænke på det. På den anden side er det jo godt for Israel, og regionen i det hele taget.

Firs dage tilbage før en ny amerikansk administration.

Iraq-rolled

Irakerne tog ikke vel imod USAs togt mod Syrien.

The United States raid on Syria on October 27, which led to the killing of eight civilians, sent shockwaves throughout Iraq, mainly enraging the Sunni community, former Ba'athists and tribal leaders who are pro-Syrian.

It came as such a surprise to Prime Minister Nuri al-Maliki that he was completely dumfounded at commenting. Here was the prime minister of Iraq, an ally of Iran and a former resident of Syria, watching Syria being attacked from his own territory - without his knowledge.

Læs endelig det hele. Syrien er i en særlig position, i midten af mellemøstlig magtpolitik, uden for alvor at være draget ind i den. Indbyggerne er sunni, og en del af Iraks største stammer har store syriske kontingenter. I spidsen er Assad-familien, der er alawi, en noget obskur gren af shi'a-islam, som både konservative sunni og shi'i anser for kættere. Landspartiet er Ba'ath-partiet, ophav og søsterparti til den irakiske fraktion. Og rivaler. Men rivaliseringen er gået noget i glemmebogen på det seneste. Syrien har selvfølgelig haft gang i Libanon, og har en bunke kurdere i østen, og sikkert en masse andet, jeg ikke er klar over.

Sum: Både de irakiske sunni og shi'i ønsker et godt forhold til Syrien, shi'a-araberne ikke mindst for at gøre Iran glade. Mod det taler intern irakisk realpolitik, hvori den irakiske regerings magt afhænger af USA. Mon olieprisens fald også har noget at sige? Mon dog ikke.

SOFA-aftalen med USA er så godt som død, tyder det på, så al-Maliki vil nok vride så meget politisk kapital som muligt ud af den. Men USA skal nok til at passe på ikke at lægge for meget pres på ham, med yderligere togter mod Syrien. Spørgsmålet er nu, hvor langt en udgående Bush/Cheney-administration vil gå, hvis Obama vinder. Realpolitik interesserer dem jo ikke, hverken irakisk eller amerikansk.

Find på en tekst

"Nargzab-izg izubu Nazgul th'arlmak nourazhi Gulme'thz!"

Postkrigsmusik

Ugens aktietip: Brecht og Weill kommer på mode igen, jeg har 1920-fornemmelser i maven.



Imponerende god optagelse, fra 1978.

BioAutoLobby

EU-kommissionen synes nu, at et lavtforrentet lån til bilindustrien på fyrre milliarder euro lyder som en god idé. Grunden:

Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter (ACEA) ønsker at optage et EU-lån på 40 milliarder euro – eller 300 milliarder kroner – til udviklingen af grønnere biler. Lånet svarer til mere end en tredjedel af EU´s samlede budget.

Bilindustrien mener, det vil være for risikabelt at udvikle miljøvenlige biler, som der ikke er nogen garanti for, vil blive købt af borgerne.

Og samtidig kan de nu konstatere at bilsalget er faldet med 3,9 procent i de første otte måneder af 2008 – altså før finanskrisen brød ud.

Endelig mener de, at det vil være et konkurrencemæssigt problem i forhold til resten af verden, da det er dyrt at omlægge produktionen.

Forklaringen er altså, at EU har stillet nogle miljøkrav, som bilerne i EU skal leve op til om nogle år. Bilfabrikanterne skal bruge penge på udvikle teknologien, og de er bange for, at folk ikke vil købe bilerne. Derfor vil de have et billigt lån.

Jeg syner vraget: Da alle nye biler i EU skal leve op til de højere krav, når disse træder i kraft, skal udenlandske mærker også bruge penge på miljøforskning, hvis de vil sælge biler i EU. Og da biler solgt udenfor EU ikke behøver leve op til kravene, konkurrerer EUs bilfabrikanter på samme betingelser som andre mærker både indenfor og udenfor EU.

Dette har altså intet at gøre med Sarkozys epokegørende idé om indirekte statsstøtte til bilproducenter. Og har heller ikke noget at gøre med en rask lille handelskrig med USA, til formedelst 25 milliarder US$ over there, og 40 milliarder € på denne side, indtil videre.

Politiken fandt da den rigtige underoverskrift: EU-kommissionen giver efter for bilindustrien. Men de er ikke færdige - se, hvad kommissionen også lige har fundet på:

The European Commission has amended its values for the amount of greenhouse gas emissions biofuels release so that certain fuels produced in Europe that previously would not have met new "green" thresholds approved by MEPs now meet them.

Udregningerne er ikke tilgængelige.

"The timing and lack of transparency surrounding these new figures raises serious questions about how the biofuel lobby has been able to influence the debate."

Jo, jo da. Men det er da flot, at kommissionen kan komme to industrilobbyer i møde på så elegant en måde. Bilindustrien sluger lånene, bruger dem til at dække tabene, og behøver ikke udvikle til meget andet end biobrændsel, hvis egen miljø-ødelæggende industri nu kan skue en lys fremtid. Tyskland får til sin billobby, Frankrig til sine landmænd. Alle er glade.

Meget mere her.

Sarkozy kunne for i øvrigt godt tænke sig at være en slags permanent minister for økonomi i EU. Det er nok det sidste, han bør være.

---

Selvfølgelig blegner alt det her lidt i forhold til redningspakkerne til finanssektoren. Men jeg vil have lov at være bare lidt forarget over fyrre milliarder euro ud af vinduet. Det er og penge.

---

Det her er til gengæld rigtig godt.

MEPs have supported Commission proposals for updating the EU Emissions Trading Scheme (ETS) in a vote that could have significant implications for aviation and shipping. (...)

T&E policy officer Bill Hemmings said: 'It's right that the environment committee should treat aviation just like any other industrial sector. Aviation has enjoyed preferential treatment, with no fuel tax, emissions charges or value-added tax, which is not a sustainable approach if the EU is serious about its greenhouse gas reduction targets.'

Punkmusik

På en måde.

Verdens Største Svindelnummer

Jeg kan fandeme ikke tro det. Hvis man er ude efter et bevis på, hvor lidt Krigen Mod Terror rent faktisk betyder for de krigsførende, skal man se til Pakistan, der stadig ikke kan få et lån på fem milliarder US$ for at holde sammen på nationen, og må gå tiggergang til Valutafonden. Den vil betinge lånet med tiltag, der garanteret skaber uro - lige, hvad Verdens Mest Rådne Melon Med Atombomber har brug for.

Tolv milliarder US$ om måneden til Irak, bliver der brugt. To til Afghanistan. Næsten hundrede på AIGs bankkonkursforsikringer, AIG er åbenbart forbundet til samtlige de bundløse huller, der tilsammen kaldes bankbranchen. Amerikansk redningspakke til syv hundrede milliarder US$. Britiske, hollandske, belgiske, tyske, danske banker pumpet med tusindvis milliarder €.

Men fem milliarder dollars til Pakistan? Det kunne vi sgu klare, der blev brugt flere penge på Roskilde Bank.

Prioriteter, ja. Pakistans økonomiske sammenbrud prioriteret omtrent lige så højt som krigen i Afghanistan. Det hænger jo sammen. Så kan de jo lære ikke at have olie.

Måske underligt

Jeg kan heller ikke se megen anden grund til angrebet mod Syrien, end at det er for at hjælpe McCain. Men det forklarer angrebet rationelt; det behøver det ikke have været. En talsmand fra USAs hær har bekræftet aktionen.

A U.S. military official in Washington confirmed that special forces had conducted a raid in Syria that targeted the network of al Qaeda-linked foreign fighters moving through Syria into Iraq.

The Syrian government said four U.S. military helicopters attacked a civilian building under construction shortly before sundown Sunday, killing eight people in the village of Sukkariyeh -- about five miles inside the Syrian border.

"We are taking matters into our own hands," the official told the Associated Press Sunday, speaking on condition of anonymity because of the political sensitivity of cross-border raids.

Hvorfor anonymt? Var aktionen ikke godkendt ovenfra? Syrien er ikke Pakistan, grænsen er ikke Durand-linien, og der var ingen chance for, at aktionen bare kunne skjules. Er det for at give indtrykket, at USAs hær er ude af kontrol, eller den civile ledelse utilregnelig, og at Syrien derfor bør være meget bange, og adlyde?

Der foregår noget sprødt her. USAs tabstal i Irak er lavere end nogensinde (dog ikke irakernes), og de fremmede jihadi var aldrig det, medierne gjorde ud af dem. Jeg kan overhovedet ikke se nogen grund til, at USA slår til netop nu. Jo, valget. Men derfor behøver det ikke nødvendigvis være godkendt fra oven. Den irakiske regerings talsmand, al-Dabbagh, har anerkendt og godkendt angrebet, men spørgsmålet er, om regeringen var blevet oplyst om det på forhånd. Sandsynligvis ikke. Og hvad vil Iraks partier og fraktioner sige, og Iran?

Developing...

Kviksand

Hvis historien om, at amerikanske soldater angreb inde i Kambodia Syrien, er god nok, så spørger jeg mig selv, om der er fuld kontrol med hæren. Det er sådan noget, jeg normalt spørger mig selv om lande som Iran og Pakistan.

Bindegalt globalt

Der synes at være et element af global panik over verdensmarkederne. I en globaliseret økonomi ser det ud til, at en "flight to safety" betyder at trække alt ud af udviklingsøkonomierne.

Er markedet rationelt? Er det ikke ligegyldigt? Det er jo selvforstærkende rationelt: folk sælger, fordi prisen falder, ergo falder prisen, og folk sælger. Men nu i global skala - Asien, Europa, USA, Asien, Europa, USA, Asien, Europa - hver reagerer på den forrige - ad infinitum. Solen går aldrig ned over dette imperium.

Markederne faldt med endnu fire procent i fredags; det kom knap nok på forsiderne. I morgen er det mandag.

Penge og prioriteter

I en tid, hvor verdens største økonomier bruger hundredevis af milliarder på at redde tusindvis af fantasilliarder, er det bindegalt (ja, jeg bruger det ord en del i øjeblikket), at ingen gider låne en atommagt sølle fem milliarder US$, så den ikke falder fra hinanden. Nej, Kina ville åbenbart ikke låne penge til Pakistan alligevel. Gilani og Zardari forhandler nu med den forbandede Internationale Valutafond - som interessant nok forlanger, at Pakistan skal skære en tredjedel af sine militærudgifter. Det synes nok hverken Rawalpindi eller Pentagon om. Fem milliarder US$ ville være et greb i lommen for USA, og EU også. Og Kina, og Japan.

Faktisk en god chance for at få sig lidt pakistansk goodwill.

Er Bud for sjov?

Otte år siden.



I dag.



Yeah, well. Jeg lover en mindre US-centrisk blog efter valget. Men det er måske kun et valgløfte.

Krig og fred

Vedr. Georgien: Jeg er faktisk en anelse betuttet over, at det udenfor Tyskland og Frankrig nærmest er accepteret, at Rusland var aggressoren i krigen om Syd-Ossetien - i direkte modstrid med det, der skete, og uden at inddrage det, der gik forud. Så Glenn Greenwald priser Europa mere, end vi fortjener. Man bliver vist altid lidt overrasket, når sandheden begraves levende.

Og ikke bare det: Også mht. Iran. Den offentlige mening har fastslået, at Iran er i gang med at udvikle atomvåben, selv om der ikke er skyggen af håndfaste beviser. Det eneste, man holder sig til, er en bærbar, som den iranske modstands/terroristgruppe Mujahideen e-Khalq (det skifter med de politiske vinde) har afleveret til CIA. IAEA har siden kaldt informationen om det iranske atomvåbenprogram på den bærbare for "tvivlsom". Og mere er der ikke - pr. de amerikanske efterretningstjenesters National Intelligence Estimate fra 2007, der konkluderede, at Iran ikke pt. har et atomvåbenprogram.

Jeg spekulerer på, at grunden til, at vi har så nemt ved at tro det værste om lande som Iran, Rusland og Irak, er, at de er rådne lande: Elendige, korrupte autokratier, hvor uretfærdighed er livets lod, og hvor gode mennesker dør som køtere, hvis de gør oprør. Jeg vil tro, at det ikke er den store kunst at få folk til at tro på en løgn om et sådant land, fordi det passer godt med resten. Dertil skal man lægge disse landes opsætsighed: De dukker sig ikke under radaren, men signalerer deres modstand mod Vesten med stolthed, skønt de ikke har noget at have det i.

Nuvel. Jeg er overbevist om, at McCain som præsident vil være en katastrofe for verden. Han skal have sig en krig: Hans livsprincip er ære, militær ære. Han har både en far og en bedstefar at leve op til. Patetisk er det, men det bliver det ikke mindre farligt af.

Spørgsmålet er bare, om det bliver en stedfortræderkrig mod Rusland via Georgien, eller om det bliver mod Iran i Golfen. McCains udenrigspolitiske toprådgiver er som sagt Randy Scheunemann, der indtil for nyligt var lobbyist for Georgien. McCain er desuden rigtigt gode venner med Saakashvili. En McCain-administration vil sandsynligvis overøse Georgien med amerikanske våben, og verden vil på et tidspunkt få en situation, der ligner Cubakrisen.

Iran er mere ligetil: McCain og hans bindegale rådgivere forestiller sig, at man kan bombe atomvåbenprogrammet væk, uden at vide hvor eller om det er, og at det selvmorderiske Iran - det er derfor, de skal bombes - vil tigge om nåde. Nyd selvmodsigelsen. Valgkampagnen er endda temmeligt kry; her er en af McCains talsmænd fra i forgårs:

"Let me assure you of this," Grayson said after the student presentation on foreign policy. "The next president, whether it is Senator Obama or John McCain, will go to war, and he will go to war with Iran.

"They are very busy developing nuclear weapons. They will use those nuclear weapons against Israel or any of its allies, and that is a war that we're going to fight," Grayson said.

Situationen er den absurde, at det er den politiske ledelse, der er stopklodsen for begge krige, fordi den brede offentlighed har accepteret løgnene, der er gået forud. Og skønt en krig med enten Iran eller Rusland nok vil ødelægge resterne af USAs verdensdominans på hver sin måde, så vil en noget vigtigere konsekvens være, at en masse uskyldige mennesker bliver slået ihjel.

Så det er et vigtigt valg. Og jeg gider ikke høre på folk, der siger, at der ikke er forskel på Obama og McCain. Obama, med sit instinkt for fornuft, forhandling og forbrødring, vil til gengæld løbe hovedet ind i Washington DCs udenrigspolitiske establissement, der er mere cement-idiotisk end nogensinde. Under valgkampagnen er han rykket et godt nøk til højre, men det er svært at sige, om han er assimileret, eller lader som om. Det er det absurde; når krigstrommer er musik for vælgernes ører. Obama spiller flot.

Dagens dumme spørgsmål

Burde huspriser ikke regnes med i inflationsindekset?

Lotta money

Det er nok ikke gået nogens næser forbi, men der sker ting og sager på markederne i øjeblikket.


Holy macaroni.

Så: Fordi der er købt dårlige amerikanske boliglån i Europa og Asien, skal tabene på de dårlige investeringer dækkes i US$, som derfor går op, og derved presser olieprisen ned, der også lider under svigtende efterspørgsel. Vist nok. Jeg har ingen anelse om hvor det her ender. Venter tålmodigt på kapitalfondene og genfinansieringen af boligflekslån.

McCain '08!

Fra al-Hesbah, et jihadi forum:

Al-Qaida supporters suggested in a Web site message this week they would welcome a pre-election terror attack on the U.S. as a way to usher in a McCain presidency.

The message, posted Monday on the password-protected al-Hesbah Web site, said if al-Qaida wants to exhaust the United States militarily and economically, "impetuous" Republican presidential candidate Sen. John McCain is the better choice because he is more likely to continue the wars in Iraq and Afghanistan.

"This requires presence of an impetuous American leader such as McCain, who pledged to continue the war till the last American soldier," the message said. "Then, al-Qaida will have to support McCain in the coming elections so that he continues the failing march of his predecessor, Bush."

Næsten lidt for perfekt forklaret. Hm. Selv om det er rigtigt nok - McCain er kortere for hovedet end slagne Bush, og vil være endnu nemmere at trække rundt i manégen. Hans overdramatisering af krigen om Syd-Ossetien ("den første, store krise siden Den Kolde Krig"), eller af græsrodsorganisationen ACORN, der registrerer minoritetsvælgere ("som måske er i gang med et af de største valgbedragerier i dette lands historie, og måske er ved at ødelægge demokratiets struktur"), og mange andre ting, er igen tegn på McCains hysteriske karakter. Det er bare det, han er.

Irak og Rusland

Parlamentet i Irak har ikke lyst til at godkende noget som helst med USA. Jeg holder fast i, at det mest sandsynlige er en forlængelse af FN-mandatet. Obama bliver højst sandsynligt valgt, og som tegn på velvilje godkender Rusland forlængelsen. Så længe olieprisen er så lav og den russiske økonomi halter, så har de næppe lyst til flere diplomatiske slagsmål med Vesten. McCain, på den anden side...

Men underligt forløb - på typisk irakisk parlamentarisk manér: Lige siden maj har regeringen skiftevis annonceret, at aftalen med USA er så godt som færdig, og at den er uacceptabel og skal genforhandles. Mange af udmeldingerne har vist også været kurdisk ønsketænkning.

Ikke for klog

Dårlig idé.

Nicolas Sarkozy risked blowing apart the European consensus over how to deal with the financial crisis by proposing today that each country launch sovereign wealth funds to take stakes in key industries to stop them falling into foreign hands.

The French President argued that falling share prices meant that big industries were in imminent danger of being taken over and called for the EU to follow the US Congress pledge to take $25 billion stakes in the country's three main car-making companies.

Det kan godt være, at USA begyndte, men at lade staten købe ind af ikke-essentiel industri, kun for at holde udlændinge ude af markedet, er økonomisk idioti og selvdestruktiv nationalistisk populisme. Lige nu har Europa og USAs økonomi faktisk godt af, at asiater køber op af vestlig industri og pumper lidt penge ind i økonomien, der ved gud kunne bruge lidt liv udefra. Sarkozy siger videre:

"We should be able to manufacture ships, cars, aeroplanes in Europe because Europe needs a strong industry and on that policy the presidency will stand up and fight."

Jeg går ikke ud fra, at folk udefra har tænkt sig at købe industri for at køre den i sænk, eller outsource noget, som europæiske ledere ikke allerede har set økonomisk fordel i at outsource. At lade staten eje industri skaber også tit interessekonflikter og tilskynder konkurrenceforvridning. USAs manøvrer er udmærkede eksempler, og hvis der er et problem, så er det op med handelbarriererne og WTO. Jeg håber da sandelig også, at planen er at sælge statens andel i finanssektoren, så snart den er kommet på benene.

---

Ah, bollocks.

German and French carmakers, which have asked the European Commission for €40bn ($53bn) in cheap loans, are eligible to tap their governments’ banking rescue plans, according to government officials.

Both the German and French finance ministries said on Monday that the financing arms of carmakers could use the state guarantees for new lending of up to €400bn and €320bn respectively.

Ikke direkte statsstøtte, men indirekte. Åndssvagt, fordi:

The availability of government credit guarantees comes as the European car industry faces up to its toughest time in decades as demand is plummeting in countries including the US, the UK and Spain.

Efterspørgslen er i bund, så der er ikke et marked til statens billige lån. Måske man ikke får de penge at se igen. Det ville være en bedre idé at bruge pengene på, hvad ved jeg, at skabe arbejdspladser eller endda skattelettelser til lavere indkomster, i stedet for at smide dem efter en industri, der nødvendigvis må skrumpe.

Refleks

Endvidere, om den danske højrefløj og Obama. Karl (der burde have en blog) spørger:

Hvad er det præcis, man har det svært med som fornuftig dansk højrecentrist?

Politik kan det ikke være - jeg tror ikke på argumentet om frihandel over en dørtærskel. Det er simpelthen for tyndt, i betragtning af hvad der ellers er kommet fra USAs højrefløj de seneste år: Tortur, politiske forfølgelser, politisk screening af offentlige ansatte, krig på grundlag af løgne, bundløs inkompetence, korruption, og en rådden økonomi tilmed. Jeg mener, at højrefløjens modvilje mod Obama har grund i identitetspolitik, som jeg skrev - andet giver ikke mening. Men den borgerlige politiske elite - de blå - skal nok falde til ro, når Obama er på plads. Med tiden vil de nok ende med helt at holde af ham, for særligt venstreorienteret er han ikke.

Men dette årti bevidner, hvor solidt Rebildrefleksen sidder i ryggen på Europas højrefløj: Med USA, i tykt og tyndt. Det er sådan, USA påvirker Europa; ved først og fremmest at påvirke højrefløjen, i værdier og ført politik. Så det er et vigtigt valg for Europa, netop fordi det i den grad har formet sig omkring værdier.

Jalving min kære

Jalving gjorde det endelig - forsøgte sig med Jonah Goldbergs bog Liberal Fascism, der sammenligner den amerikanske venstrefløj med fascismen. Jeg er taknemmelig; det er nemt at gøre grin med.

Hele konceptet taler selvfølgelig til civilisationskrigerens ego: Når man nu er i gang med at genudkæmpe 2. Verdenskrig, og allerede har gjort islam til den nye nazisme, uanset forskellene mellem al-Qaeda (ultra-wahhabisme), Saddam Hussein (sekulær, pseudosocialistisk diktator) og Khomeinis iranske styre (skindemokrati kastreret af shi'itisk fundamentalisme), for ikke at sige noget om forskellene mellem islamisme og nazisme generelt, så ville det passe som fod i hose, hvis den hjemlige opposition også var del af denne fascisme. Kampen mod topskatten er Slaget Om England, DR er Göbbels propagandakontor, og skolelærere opdrager vores børn til Hitlerjugend. I denne kamp er vi alle Churchill, og hvert år er 1938. Stort set.

Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg sige, at folk som Jalving og Goldberg ikke tager civilisationskrigen særligt alvorligt.

Substans

Carsten Agger kommenterer:

Gode borgerlige støtter McCain, for McCain er Borgerlighedens Stemme, og alle medier, der vover at antyde, at han måske kunne have et eller andet problem (eller to), er følgelig købt og betalt af de røde. Og så er han sort, og de sorte stemmer altid på de sorte. Eller noget.

Og linker til et læserbrev af Dennis Nørmark, der fylder på:

Nu kender jeg Mikael Jalving som en kompetent, borgerlig liberal kritiker

Bortset fra det, lol...

Støtten til McCain bliver nemlig overraskende ofte nævnt i sammenhæng med en kritik af venstrefløjens forelskelse i demokraternes kandidat.

Derfor bliver McCain til ”vores fjenders fjende” og dermed til ”vores ven”. Hvis Villy og Helle kan lide Obama, så kan vi naturligvis ikke.

På den måde gør borgerlige debattører sig skyldig i nøjagtigt den samme idiotiske kassetænkning, som op igennem dette århundrede placerede venstrefløjen på den forkerte side af den moralske skillelinje. Ud fra betragtningen om, at alle, der hadede USA, Vesten og kapitalismen sådan generelt, var på rette vej, gjorde man sig venner med en række udemokratiske, terroristiske og menneskefjendske ideologer og grupper. Den moralske pil pegede altid i modsat retning af USA, og man støttede alt, hvad man så den vej.

Tja. Lur mig, om ikke de borgerlige ville have meget nemmere ved at støtte Hillary Clinton. For Barack Obama repræsenterer, alene ved sin baggrund, en multiracialitet, der i sig selv provokerer de nationalkonservative. Hans mor var en hvid agnostiker fra Kansas, hans far en sort muslim fra Kenya, han blev født på Hawaii, fik et arabisk mellemnavn, voksede op nogle år i muslimske Indonesien, og flyttede tilbage til USA, hvor han har levet siden.

Det er sgu da provokerende!

Og mest af alt siger det noget om højrefløjen herhjemme, hvis kritik mest går ud på, at Obama er en tomhjernet mediedarling, på trods af, at det er McCain, der ikke rigtigt har styr på det med økonomi og budget, og hellere vil tale om noget andet - f.eks. Obamas angivelige forbindelser til terrorister. Det er vel den slags substans, man foretrækker til højre nutildags.

Klavermusik

You betcha!

De ubekendte

Der er to store ubekendte i præsidentvalget: Republikanernes traditionelle snyderi, og Obamas græsrodsorganisation.

Den første kender vi til. Den anden er ny. Da Obama vandt med 27 procentpoint i South Carolinas primærvalg, var Selzer & Co den eneste meningsundersøger (siger man det?), der kom tæt på, fordi Selzer vægtede en højere stemmeprocent blandt unge og sorte end andre.

Det er vægtning af de demografiske snit. Betyder alt. Forskellene mellem meningsundersøgelserne kan langt hen ad vejen forklares med forskellig vægtning. De modeller, der bruges i dag, er fra 2004 og før. Men dette valg er anderledes; det så man i primærvalget. Obama er sort, han er inspirerende, og hans monstrøse græsrodsorganisation, der før registrerede vælgere, arbejder nu på at få folk ud at stemme. De er begyndt. Det slår den normale vægtning helt ud af balance, og sandsynligvis til Obamas side.

Der er også Bradley-effekten, og kun-mobiltelefon-brugere, og hvad ved jeg. Selv tror jeg på en Palin-effekt, når folk står i boksen. Åh, hvor får vi at se.

---

For eksempel.

Hotspot

Pakistan er uformelt allieret med Kina, som Indien er allieret med USA. Ergo atomenergi til den ene og til den anden. Kina er vist ved at komme Pakistan til hjælp nu, med lån til økonomien. Kina er jo i forvejen en af verdens største kreditorer - bl.a. til USA. Lånene til Pakistan vil selvfølgelig udfordre USAs monopol på livslinien, som tvinger Pakistan til at handle mod grænseprovinsernes militante, samtidig med de militante angriber konvojerne fra Pakistans kyst til USAs styrker i Afghanistan, hvor Kabul er ved at blive lukket af fra omegnen.

Hvor er det fucked up.

Durban og det

Må hellere sige noget om Durban. Jeg mener ikke, at menneskerettigheder burde være del af FN overhovedet. Menneskerettighedsrådets rådne tilstand følger logisk af at gøre FN til et værdipolitisk organ, da de fleste lande i verden har slagside mod autokrati og undertrykkelse. Så klarer et simpelt flertal resten. Menneskerettighederne i FNs version ville have bedre af at stå udenfor møget: De er jo principper. Synes allerede, principperne er blevet udvandet af pro forma underskrifterne på deklarationen.

FNs vigtigste funktion er at være et verdensforum - et sted, hvor alle kan komme i tale med hinanden. Uanset hvor store fjender de er, så kan de jo støde ind i hinanden i korridorerne, uden at tabe ansigt, hvis der ikke kommer noget ud af det, eller ved blot at anmode om forhandlinger.

Som EUs udenrigspolitik er hæmmet af, at de europæiske lande ikke kan blive enige om noget som helst, så er FNs ditto tit paralyseret, pga. veto og hint. Fint med mig, for min mening er, at vestfalisk suverænitet bør være det bærende princip i international politik. Det følger af suverænitetens princip, at man ikke er forpligtet til at slække på éns egne værdier i forståelsens navn. Forståelsen sker alligevel ikke på regeringsplan; der er kun tale om diplomati. Danmark bør ikke boykotte konferencen, men møde op og gå hjem. Det er fint, og laver lidt larm. Bagefter kan vi så vende tilbage til verdens virkelige problemer.

Ikke Clinten

Lidt mere til før. Af de to ærketyper enspændere falder McCain ned i den upålidelige kategori, fordi det er det, han er.

Simpelthen. Det er underligt, at han har det ry, han har: En hædersmand, principfast og uafhængig. Ikke til salg. Et ry, der blev bygget op på McCains skriftemål efter Keating Five, og siden ved hans opsætsighed efter nederlaget til Bush i 2000, hvor han en del gange stemte direkte imod partiet. Men det er fortid, og McCain har slugt alle kameler uden brok eller besvær, fordi han så gerne vil være præsident. Og til helvede med politisk integritet.

McCains venner i pressen har mere eller mindre bevidst dækket over hans mangler, men min udgave af valget er, at tiøren faldt for en god klat af vælgerne, da McCain farede rundt som en høne uden hoved i ugen, hvor administrationen skulle forhandle med kongressen om redningspakken til finanssektoren. Den svinske kampagne, de mange løgne, og, vigtigst af alt, valget af Palin, lagde grunden for denne fortolkning af McCain som et uansvarligt, ubetænksomt brushoved. Og det er det, han er. Så verden hænger stadig sammen.

Obama faldt på noget af det samme i sommers. Han arbejdede hårdt på at markedsføre sin vision om "ny politik", hvor politikere ikke længere spillede skuespil for vælgerne. Men næsten samme dag, han vandt primærvalget, tog han et ordentligt hak til højre, og kyssede AIPACs numse, stemte ja til FISA-loven, gik ind for dødsstraf til pædofile, og andet. Sådan noget gør politikere jo - men Obama gjorde det alt for tydeligt, decideret uprofessionelt. Det eroderede - ganske fortjent - hans formfuldendte image, og lagde fint op til McCains personangreb. Til gengæld skete alt dette før konventerne, så skaden var til at reparere.

Det er så min spekulationsversion.

Declino della Italia

Billede fra FT, Bush skriver af fra Europa.


Skidt med resten: For en tredive år siden ville Italien have været med til højre. Det er nok noget med sigøjnere. Eller også er det fordi, Italien ikke længere er med til højre, at der er noget med sigøjnere.

McFail

Kampagnen opsummeret i billeder:



Det, som McCain aldrig forstod, var, at amerikanere vil have en præsident, der er en klippe. Nogle af dem ender endda sådan. En rolig, fast faderfigur, der ved, hvad han gør. Så selv om McCains enspænder-image var meget amerikansk, så fattede han aldrig, at den enspænder, som de ville have, var Clint Eastwood, og ikke Jim Carrey. Ikke én, der er uforudsigelig og upålidelig, fordi han kun gør, hvad han vil, men en, man kan stole på, fordi han altid gør det, der er rigtigt, uanset hvad andre siger.

Tre uger er lang tid i politik, men historien fortæller, at løbet er kørt nu. Det kan stadig være, at vi får at høre fra al-Qaeda - hvilket i teorien burde hjælpe McCain, som det hjalp Bush i 2004. Måske islamhaderne burde tænke lidt på, hvorfor bin Laden gerne vil hjælpe republikanerne.

Vækstmusik

Grænser for?

Røde Oktober

Om det har noget med finanskrisen at gøre, ved jeg ikke, men den økonomiske afgrund, der har åbnet sig under Pakistan, har leveret landet til USA.

Last week, in a special briefing session of a Senate committee, Pakistani Secretary of Defense Kamran Rasool briefed lawmakers on the recent dynamics of Pakistani support for the "war on terror". Rasool openly admitted that Pakistan does not have any option but to follow US dictates, whatever they may be, because the country would collapse within three days if US financial assistance was withdrawn. His statement was widely criticized by the media and opposition parties.

Det var altså forsvarsministeren. Så Pakistan er ved at blive den nye front i Terrorkrigen. De er endda ved at få sig en Grøn By, ligesom Baghdads Grønne Zone:

Official premises in the present "Red Zone" - the president's quarters, prime minister's house, parliament, supreme court and the diplomatic enclave - are to be secured in a highly protected "Green City". This new complex will reportedly be separated from the rest of Islamabad by an enormous wall.

Med store, store militærbaser nord for Islamabad, og kilometerlange landingsbaner, og jeg skal komme efter dig. Den ineffektive pakistanske hær har iværksat en storoffensiv, først mod Bajaur, og siden mod Nordwaziristan, begge grænseprovinser. Alt dette er sket relativt ganske hurtigt. Hvorfor, og hvorfor netop Bajaur og Nordwaziristan? Åbenbart for at hjælpe McCain med at vinde præsidentvalget.

Supposedly, the frenzied US military preparations have an aspect of "October Surprise" - a longstanding term for unexpected twists that can help or hinder candidates in the month before US presidential elections.

For example, there is now an increased focus on attacks in areas where al-Qaeda leaders could potentially be spotted, arrested or killed. Rather than destroying Taliban sanctuaries or attacking the Pakistan Tehrik-i-Taliban center in South Waziristan, all focus has been on Bajaur - where a huge battle continues, causing the displacement of 500,000 residents.

Although the Pakistani military has failed to control the ground in Bajaur, preparations are now being made to assault North Waziristan, where most high-profile al-Qaeda leaders are believed to have shifted. Any al-Qaeda "successes" by US or Western forces would likely be used to the advantage of Republican candidate McCain.

Og det er jo ret bindegalt. En halv million mennesker er flygtet fra kampe, der er sat i gang pga. USAs valgcirkus. Lad ingen sige, at demokrati ikke kræver ofre, eller at valg ikke har konsekvenser. Deprimerende absurd.

Pakistan er et meget skrøbeligt land, hvor Terrorkrigen er meget upopulær. At udnytte Pakistans økonomiske krise til at militarisere og optrappe konflikten endnu mere end den allerede er, ser for mig ud til at være den direkte vej til nationens opløsning - hvilket militæret næppe vil lade ske. Der er dermed udsigt til direkte militærstyre. Via China Hand, der spekulerer i dette - og meget mere.

Betingelser

Mht. krigen i Afghanistan, og hvorvidt den kan vindes eller ej: Før man begiver sig ud i sådan noget, må man forstå, at offentlighedens tålmodighed med tab er begrænset, og at man kan forvente en indsats, der manøvrerer i det fremmede som en elefant i en porcelænsbutik. Netop fordi det er så langt væk, og så forskelligt fra os. Og fordi soldater ikke er antropologer.

Derfor bør en militærindsats kun sættes i gang, hvis den kan overstås i løbet af højst et halvt dusin år, og ikke forlanger den store finfølelse med den lokale kultur. Ellers går det galt i sidste ende, og det er hermed erklæret forudsigeligt og forudsagt for al fremtid. Ja.

Værdikoloni

En dansk sprogofficer fortæller om Afghanistan:

Når man hører hende fortælle om fremskridt og modige afghanske kvinder, der trodser kultur, tradition og religion for at få uddannelse og bedre forhold for deres egne børn, giver det en anden form for mening, end når forklaringen på danske soldater i Afghanistan er, at vi skal forhindre terrorisme i Danmark.

...undskyld, er det ikke noget naivt at kæmpe imod kultur, tradition og religion i et land mange tusinde kilometer væk? Det er tre tunge drenge, der. I mine øjne giver det endnu mindre mening end Krigen Mod Terror. Men kun lige - skarp konkurrence.

Man går rundt med en fornemmelse af, at vestmagterne hjertens gerne vil nøjes med kransekagefiguren OBL, for at få sig en undskyldning for at trække sig ud af skidtet. For der er nok ikke så mange kloge hoveder, der tror, at muslimsk terrorisme virkelig står og falder med et enkelt menneske.

Find på en tekst

"Stolen er varm."

Tørlagt tørlast

Finanskrise update: Vi kan ikke engang handle med hinanden længere.

Mange banker er holdt op med sikre betalingen mellem køber og sælger af en fragt, og det betyder, at lasten i mange tilfælde ligger stille, og som konsekvens er fragtraterne på tørlast gået i dørken.

»Laster bliver efterladt, fordi bankerne ikke vil stille betaling til rådighed. Alene i dag er indekset for tørlast faldet 11 pct.,og vi taler om rater, der i forvejen er faldet 60 pct. i september. Der er jo tale om et kollaps,« siger aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Nu må de banker gerne se at komme i gang, ellers må centralbankerne sgu træde til. Finanskrisen er godt i gang med at slagte ellers sunde virksomheder, der har været dumme nok til at stole på bankerne:

Af forskellige årsager rammer finanskrisen og de manglende betalingsordninger tørlast – det vil sige al last der ikke er flydende – særligt hårdt. Flydende last er ofte olie, og de store olieselskaber ordner som regel deres egne betalingsordninger uden at bruge bankernes garantier.

Men hvad med noget økonomisk darwinisme?

Analytiker Jakob Pedersen er enig i branchens vurdering af, at finanskrisen på sigt kan styrke de danske rederiers konkurrenceevne.

»De danske rederier driver en fornuftig og rentabel virksomhed, og de har finansieringen på plads, men generelt er der bestilt mange skibe, hvor finansieringen ikke er på plads. De skibe kommer ikke i søen, og det betyder, at der kommer en hånd under fragtraterne, hvis vi kigger længere ud i fremtiden,« siger Jacob Pedersen.

På sigt er vi alle døde. Ekstra øvelse: Få Jacob Pedersen til at gå op med Rederiet Norden.

Punkede investeringer

Festen er forbi for de unge kunstnere.

De seneste år har den unge danske uetablerede kunst været i høj kurs. Men i dag står mange yngre kunstnere pludseligt sårbare. En hurtig økonomisk optur kan ødelægge et talent, vurderer kommentatorer på kunstscenen, blandt andre kunstrådgiver Michael Thouber. Og han spår ikke det gamle fabriksområde på Carl Jacobsens Vejs mange chancer:

»Der er ingen tvivl om, at Valby stort set lukker ned. De har satset på førstegangskøbere, som havde råd til at købe kunst til samme pris som et Rolex-ur. Men de mennesker er nu ved at sælge deres Rolex-ure, så de køber ikke kunst længere«.

Et af de mest besynderlige friværdisfænomener har været den yngre middelklasse, der har købt godt ind af unge, ukendte kunstnere - ikke for fornøjelsens skyld, men som investering. Det har været moderne - at investere i kunst. Ung, ukendt kunst. At tjene store penge på punket kunst: Så køligt. Men også noget irrationelt. Den fest er forbi nu.

Kunsten er der, hvor yuppier og punkere mødes. Kunstrådgiver?

Løgn og latin

Vedr. Ann-Sofie Dahl: Det irriterende ved en sådan klumme er, at den kræver langt mere arbejde at tilbagevise end at skrive. En fundamental uretfærdighed, når man ikke forlanger fodnoter fra skribenterne. Støj er billigt, signal er dyrt, kan man sige.

Verden osv.

Jeg har ikke så meget at sige i øjeblikket. Verden bevæger sig i nogle retninger, der ikke har ændret sig stort i nogen tid nu.

---

USA. McCains kampagne spiller eksplicit på det stadigt mere koncentrerede had hos den stadigt mindre højrefløj. Det hænger sammen! Jeanne D'Arc Palin er skyldig i magtmisbrug. Vil tro, at nu, hvor McCain ser ud til ikke at blive valgt, vil Palins fjender i Alaskas Republikanske Parti gøre regnskabet op. What goes around, comes around.

Europa. Finanskrisen afslører - som så mange andre kriser - at der ikke er det store sammenhold i Europa. Nationaliseringsbølgen ruller videre.

Irak. Parlamentet fik rent faktisk godkendt loven om lokalvalgene - ved at undgå spørgsmålet om Kirkuk. Sådan skærer man den! Den irakiske stat har også overtaget betalingen af Iraks Sønner - indtil videre uden ulykker. Giv det et par måneder. Volden er stadig høj.

Afghanistan. Forhandlinger - forsøg på tilnærmelser - mellem Karzai og Omar, og nogle andre. Ikke nyt. Men opfattes af en eller anden grund som nyt i Vesten. Stig Møller synes at tro, at der forhandles om overgivelse. Ikke vores, altså. Jeg forventer intet, situationen er ikke til Kabuls fordel. NATO skal åbenbart til at ødelægge opium i stor stil. Jeg forudser ingen problemer. Jo, måske med Karzais bror. Vinterens komme vil dæmpe volden. Sidste udkald?

Finanskrisen. Almindelige virksomheder har meget svært ved at få korttidslån. Sandsynligvis fordi bankerne ikke har kapitalen. Folk i ellers sunde virksomheder vil blive fyret. En sjov mekanisme i afgearingen får dollarens værdi i vejret.

Pakistan er ved at gå konkurs. Ugodt. Er der en Verdensbank til stede? H/t RasmusE.

---

Så dramatik i samme retning. Her lidt musik i stedet.

Imperiets provinser?

Opfølger til før. En meget almindelig eftervirkning af imperialisme er, at de underlagte folkeslag skyder skylden for alt dårligt på imperiet. Det er et spørgsmål om magt og selvopfattelse: Når et folk er underlagt et andet, er det fordi, imperiet er mere magtfuldt end de overvundne.

Det følger, at alt, der sker, er imperiets skyld - er opfattelsen. For hvis man havde magten til selv at bestemme, ja, så ville man bestemme selv - og ikke høre under en fremmed fane.

Det er sådan, selvkritik hører sammen med selvbestemmelse. Har vi magten over os selv? Hvis vi ikke har, så er selvkritik meningsløst. Når et imperie trækker sig tilbage eller går i opløsning, vil det derfor efterlade områder, hvor evnen til selvkritik er forsvundet.

Jeg ser ligheder mellem dette og dagens finanskrise, særligt i Vesteuropa. Siden Suéz-krisen har opfattelsen har været, at USA var anføreren. At vi andre bare skulle følge med. I økonomi, udenrigspolitik, kultur og krig. Centrum var USA, vi var periferien. Sig ja eller nej til USA, men gør ikke - skab ikke noget selv. Så nu, hvor finanssektoren er i nedsmeltning, skyder folk skylden på USA.

Lyder det rigtigt? Har opfattelsen i Vesteuropa været, at vi er USAs provinser? At vi derfor er handlelammede handlingslammede, sat udenfor magtens centrum, og har dette had-kærlighedsforhold til imperiets hjerte, som vi skyder skylden for alt på, og alligevel prøver at efterligne?

Jeg synes om tanken, men ved ikke endnu hvor langt den kan nå.

The Ugly American

On display.





Ren negativ energi. Hvor går tærsklen, hvor man godt kan begynde at kalde folk fascister? Tendenser er der jo altid, det er menneskets natur, men hvornår er tendensen dominerende? Sullivan:

The ethos of Palinism - its contempt for elites, its hatred of a free press, its pathological secrecy, its demonization of "the other", its bullying of anyone in its way, and its cult-of-personality - is authoritarian. And somewhat chilling.

The Southern Strategy, søsat af Nixon, er nu ved at nå sit yderste. Præsidentvalget er et valg mellem to visioner af USA: Den ene frygt og eksklusion, den anden håb og inklusion.

Kæphest og syndebuk

Vil en bieffekt af de ultraliberales kæphest om, at USAs Community Reinvestment Act alene er skyld i den verdensomspændende finanskrise, være, at resten af verden dermed vil kunne bruge USA som syndebuk?

For selvfølgelig: Hvis man kan få en amerikansk lov fra 1977, der blev opdateret i 1995, til i 2008 at få en halv snes store europæiske banker til at brase sammen i løbet af en lille måned, uden at se behovet for nogen mellemled, så kan man alt.

Det kan sagtens lade sig gøre:

Mr Putin said: “Everything happening now in the economic and financial sphere began in the United States. This is not the irresponsibility of specific individuals but the irresponsibility of the system that claims leadership.”

Everything!

Den, der taber mindst, vinder

Endnu et tegn på hvor slemt det står til i finanssektoren: Europas banker låner penge af centralbankerne, for derefter at sætte dem ind på en konto i centralbankerne.

An official with the ECB told the EUobserver that "never before" had this happened. "It's very strange that banks are doing this."

"If you didn't have the economic turmoil in the back of your mind, you would think this is an uneconomic decision," the official said, explaining that banks are borrowing from the ECB at a rate of 4.8 percent but when they deposit the same money back in Frankfurt, they are only earning 3.8 percent.

"So they're losing money," the official said. "The deposit facility is not meant for parking your money. It's meant as a last resort when a bank can't do anything else with its money.

"It shows that there's no trust, no confidence out there," the official continued. "They're thinking if they're going to lose money, at least parked at the ECB is the safest way to lose it."

Joking blackly, the official said: "At least the ECB is making some money on these transactions."

Og TED spread, og LIBOR, og tralalala lala la la. Det kræver en særlig sang af Tom Waits...



God's Away On Business

I'd sell your heart to the junk-man, baby
For a buck, for a buck
If you're looking for someone to pull you out of that ditch
You're out of luck, you're out of luck
The ship is sinking, the ship is sinking, the ship is sinking
There's a leak, there's a leak in the boiler room
The poor, the lame, the blind
Who are the ones that we kept in charge?
Killers, thieves and lawyers

God's away, God's away, God's away on business. Business.
God's away, God's away, God's away on business. Business.

Digging up the dead with a shovel and a pick
It's a job, it's a job
Bloody moon rising with a plague and a flood
Join the mob, join the mob
It's all over, it's all over, it's all over
There's a leak, there's a leak, in the boiler room
The poor, the lame, the blind
Who are the ones that we kept in charge?
Killers, thieves, and lawyers

God's away, God's away, God's away on business. Business.
God's away, God's away on business. Business.

Goddamn, there's always such a big temptation
To be good, to be good
There's always free cheddar in a mousetrap, baby
It's a deal, it's a deal

God's away, God's away, God's away on business. Business.
God's away, God's away, God's away on business. Business.

I narrow my eyes like a coin slot, baby
Let her ring, let her ring

God's away, God's away, God's away on business.
God's away, God's away, God's away on business. Business.

Musik

Livet går videre.

Personligt ansvar

JP langer ud efter Carina Christensen, der med ministerrokaden er løbet fra ansvaret for fiaskoen med svinetransporterne.

Folketinget kan afsætte en regering, og en regeringschef kan afsætte en minister. Derved kommer ansvaret umiddelbart til udtryk, men det komplicerer sagen lidt, hvis ministeren allerede er smuttet til et andet ressort, når regningen udskrives. Det er, hvad Carina Christensen har gjort. Hun er nu kulturminister, og hvad der sker og skete i hendes tidligere ministeriums ruiner, er hende inderligt uvedkommende, men skammeligt er det.

Men Lene Espersen var der først! Fra 24. september:

Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener, at du løber fra dit ansvar for at implementeringen af politireformen har været en fiasko?

»Det er ikke rigtigt. Og det er måske heller ikke helt fair, når jeg ikke længere er justitsminister.«

Ikke helt fair, nej. For da hun blev interviewet, var det faktisk hele femten dage siden, hun havde været justitsminister. Det Konservative Folkeparti står nemlig for personligt ansvar.

Og så et shout-out til DF, der nok engang fremstiller sig i opposition til noget, som de i sin tid stemte for, og som viste sig at være en dårlig idé. Det må være pragtfuldt at være støtteparti: Man kan være på begge sider af den samme sag, afhængigt af hvordan den falder ud.

Og Socialdemokraterne? Skælder ud på computerspil. Jeg venter spændt på Karen Hækkerup. Hun kan godt, hvis det skal være.

Tankens sorte hul

For liberale er regulering en stor, grå masse. De kan ikke forstå, at der er forskel på regulering. At "regulering" er en lige så bred betegnelse som "lov" og "regel".

Er alle love gode? Nej. Er alle love dårlige? Nej. Svarer fornuftige mennesker.

Men se de liberale. Anders Samuelsen argumenterer - i fuld alvor - at centralbankernes rentesætning er regulering, fordi renten fastsættes af folk i staten. Ergo skyldes kreditkrisen for meget regulering. Jacob Mchangama argumenterer - i fuld alvor - at, fordi der bliver brugt mange penge på administration af banksektoren i USA, så er der rigeligt med regulering.

Som alting kunne gøres til et spørgsmål om produktionsmidler og klassebevidsthed i marxismen, eller drifter og subliminering i freudiansk psykoterapi, så er alt et spørgsmål om regulering og incentiver i liberalismen. Vi skal genkende dette tankens sorte hul: Det er det indavlede univers, som al ideologi med tiden ender i.

De liberale ignorerede kreditkrisen, selv da den kom på forsiden verden over, indtil de fandt nogle vinkler, der passede med liberalismens læresætninger. Liberale skribenter skriver normalt ikke om økonomi, det interesserer dem ikke særligt. Men finder de lejlighed til at øve sig i liberalismens aksiomer, er de der med det samme. Skattetryk, velfærdsstaten, venstreorienterede medier, privatisering, globalisering: Det er emnerne. Længere ud når tankerne ikke fra ideologiens sorte hul.

Hvad er Island?

Island er en bank, der er ved at gå konkurs. Gad vide, om de vil være med i Rigsfællesskabet igen? Det var vist sådan, Skotland blev indlemmet i Storbritannien i 1707.

Skud fra hoften: Det, der sker med Island nu, er nogenlunde det, der vil ske med Tyskland, hvis Deutsche Bank går ned.

---

Island er nok et ekstremt eksempel. Men det pragtfulde ved den moderne finanssektor er, at ingen kan vide det med sikkerhed. Og det er derfor, bankerne holder på pengene. Win!

Så europæisk

Den europæiske historie om kreditkrakket ser ud til at bevæge sig i retning af, at det hele var USAs skyld. Her, for eksempel.

Vi stakkels europæere havde jo intet valg - vi kunne ikke gøre andet end at købe stort ind af de smækre, genindpakkede amerikanske boliglån. Vi kunne heller ikke lade være med at holde renten lav. Den Europæiske Centralbank var simpelthen nødt til at sætte sin toneangivende diskontorente ned til 2% fra 2003 til og med 2005. Nationalbankdirektørerne måtte følge trop - det giver sig selv. Vi kunne ikke se europæiske boligbobler - ingen kunne! En alt for risikabel belåningsrate på over et til tredive, hvis ikke et til treds, blev tvunget ned over europæiske banker og kapitalfonde, der modvilligt accepterede de tårnhøje afkast, mens amerikanerne på en eller anden måde holdt vores ellers utroligt ansvarlige politikere i skak med høj vækst og lav arbejdsløshed, og finanstilsynene blev banket ihjel i Bagramfængslet af CIA. At europæiske banker er gået under med lige så stor hast som de amerikanske kan kun skyldes, at de blev lokket i fordærv, inficeret vestfra.

Grådige kapitalister med høje hatte! Onde! Det næste bliver vel, at europæerne vil påstå ikke at kunne have gjort noget ved USAs sorte fængsler, eller at vi blev forledt af en nederdrægtig amerikansk administration ind i både Irak og Afghanistan. Vi kan ikke gøre for noget! Vi er europæere!

Alphamusik

Nyd den fascistiske æstetik.

Småtanker før sengetid

1

Eftersom finanskrisen nu ser ud til at sprede sig til kapitalfondene, skulle jeg mene, at den er i kassen for Obama. Han får nu fornøjelsen af at blive upopulær på at rydde op efter republikanerne, eller blive upopulær på ikke at rydde op efter republikanerne.

a. I hvilket andet OECD-land ses venstrefløjen som den økonomisk ansvarlige?
b. Burde dette have konsekvenser for de andre landes højrefløje, mht. ideologisk støtte og idolisering?

2

Irakkrigen blev støttet af dem, der mener, at Europa er ved at blive overrendt af muslimer. Den irakiske stats efterfølgende sammenbrud skabte dette årtis største humanitære katastrofe, og mange af flygtningene kom til Europa. Er det stof til eftertanke?

3

Går planen for Afghanistan nu ud på at trække sig ud med æren i behold?

4

Obama planlægger at øremærke 150 milliarder dollars til forskning i energi de næste ti år. Det er under en fjerdedel af de 700 milliarder dollars, som USAs finansministerium ville give til finanssektoren. Over ti år er det 1/48-del af USAs handelsunderskud, forudsat niveauet holdes.

5

Er Europas politik så sammentømret og pragmatisk, at vi er fordømt til at bruge resten af vores dage på ivrigt at forhandle om den ene procent af statsbudgettet, der er i spil på finansloven, mens Rom brænder? Ville et Apollo-projekt nogensinde have kunnet lade sig gøre i Europa?