Drømmer om krig

Gammel pointe, men hvad fanden: Grunden til, at de neokonservative kun kommer med ganske vage forslag til politik, er, at de er drømmere. De drømmer om krig. De er ganske besat af 2. Verdenskrig, og til en mindre grad Den Kolde Krig. Den realpolitik, den umådeligt langsomme og tålmodige inddæmning af de kommunistiske imperier, der rent faktisk var Vestens førte politik under Den Kolde Krig, keder dem. Derfor foretrækker de at se konflikten i lyset af Reagan, som de har idoliseret i ridderrollen: Han vandt over Det Onde Imperium næsten alene, er opfattelsen.

De neokonservatives vage, upræcise formuleringer dækker over et syn på verden, hvor krig er godt. De har kun foragt tilovers for diplomati, men risikerer nødigt deres egen hud i den virkelige verden. De er riddere i tanken, og intet andet. Når de endelig skal tage livtag med virkeligheden, som i Irak, Afghanistan eller, ja, Georgien, så kan de ikke.

De er et stort problem.