torsdag den 14. august 2008

Stammekrig

I etniske konflikter er målet udryddelse eller fordrivelse. Derfor lyder det rigtigt, at syd-ossetierne er i gang med lidt hævn i Gori og omegn, beskyttet af russiske soldater. Jeg vil også tro at georgierne gik hårdt til den, da de havde kontrollen med Syd-Ossetien et kort øjeblik. Russerne har sandsynligvis samlet rigeligt med beviser, der skal retfærdiggøre Syd-Ossetiens endelige løsrivelse fra Georgien, som et perfekt spejlbillede af Vestens retfærdiggørelse af Kosovos løsrivelse fra Serbien.

Så lad os tale om Kosovo. Da serberne var ovenpå, gik de til den - også før NATOs bomber faldt. Da serberne trak sig ud, var det så kosovo-albanernes tur. Flygtninge begge veje.

Det er stammekrig. NATO ejer kosovo-albanernes forbrydelser, fordi vi gjorde dem mulige. Det er ikke retfærdigt, men sådan er det. På samme vis ejer Rusland nu syd-ossetiernes forbrydelser.

Dem om det. For dette er Kaukasus:
– Meanwhile, the North Caucasus remains a mess. It’s a bubbling stew of bickersome ethnic groups, currently ruled by pro-Moscow warlords, but poor, unstable, and riven by mutual hatreds. It’s relatively peaceful at the moment, but long-term this region has the potential to be a major strategic headache for Moscow. So Russia’s show of force may have a salutary effect here, at least in terms of deterring the various groups from doing anything stupid. It’s worth noting that the various North Caucasus leaders all rushed to pledge support and offer “volunteers” for the fighting.
Enhver fornuftig stat holder sig ude af sådan noget skidt. Det er kun surt for Rusland at de ikke rigtigt har noget valg. Fluernes herre!

0 kommentarer:

Send en kommentar