fredag den 29. august 2008

Mit Parti

Lidt tomgangsspekulation: Mange undersøgelser viser, at vælgerne foretrækker en generisk demokrat fremfor en generisk republikaner som præsident med ti til femten procentpoint. McCain står langt bedre i forhold til Obama, fordi han ikke i så høj grad identificeres med sit parti. Samtidig er et af Obamas problemer simpelthen at blive accepteret af vælgerne. Det er min fortolkning. Derfor kan jeg ikke se, at begge partikonventer kan gøre meget andet end at hjælpe Obama, fordi de først og fremmest er partikonventer. Hvert konvent vil associere sin kandidat med partiet, fordi konventerne ikke er meget andet end partiets kendiser, der holder tale efter tale, hvori de roser deres egen kandidat og skoser modpartens.

McCain vil nok få sig et lille skub i meningsmålingerne, men slet ikke så meget som Obama - hvis overhovedet.

Nå. Tre debatter og en sprint. Så ved vi om vi skal hamstre dåsemad eller ej.

1 kommentar:

  1. Ulidelig selvretfærdig som sædvanlig. Og uden substantiel argumentation. Du ligner Citizen Dane på en dårlig dag.

    SvarSlet