Et demokrati går som regel ud på at stemme på det parti, man er mindst uenig i, eller vælge den mindst dårlige kandidat. Så skønt Obama udenrigspolitisk er hundrede engelske mil bedre end McCain, så er det stadig ikke så godt, at Zbiegniew Brzezinski er en af Obamas rådgivere.
Det er fortiden, der spøger. Selv om Muren er faldet, så har de gamle koldkrigere svært ved at rive sig løs af verden af i går. Uffe Ellemanns fjendskab til Rusland og kærlighed til Tyrkiet skal ses i dette lys; Tyrkiet var en meget vigtig brik i NATOs forsvarsværk. At lukke Tyrkiet ind i EU har ikke alverden at gøre med EU, men alt at gøre med at integrere Tyrkiet i den vestlige blok, politisk såvel som militært (gad vide, hvad Uffes holdning til kurderne er?).
Brzezinski fyrer følgende falske metaforer af her: Rusland er ligesom Nazityskland. Som Sovjetunionen. Som Hitler og Tjekkoslovakiet. Som Stalin og Finland. Osv.
Nej. Putin er et røvhul. Ja. Der er ingen grund til at holde af ham, eller undskylde hans mange forbrydelser. Der er i og for sig heller ingen grund til at behandle Rusland som andet end en potentiel fjende, man bør inddæmme. Men efter kommunismens sammenbrud er der ingen forskel på Rusland og så mange andre diktaturer, ud over at Rusland har atomvåben og masser af naturgas.
Og det er det. Sovjetunionen er væk. Nazityskland er væk. Dette er en ny verden, og for at forstå den må man smide de gamle metaforer væk, fordi de forvrænger forståelsen af virkeligheden.
Og virkeligheden er, at det eneste, der gør Rusland stærkt, er dets indtægter fra naturgas. Så hvis man partout vil feje benene væk under Rusland, gør man det ved at blive energiuafhængig. Det ville samtidig feje benene væk under Saudi-Arabiens wahhabisme-eksport. Råstofstater er notorisk korrupte. Det skyldes, at rigdommen kun flyder fra en kilde, og kampen om denne gerne foregår i det politiske mørke; under bordet, bag gardinerne, hvad man vil. Ærligt arbejde har intet at sige her, og den, der sætter sig på naturresourcerne, monopoliserer gerne også resten af markederne, ved sine politiske forbindelser og økonomiske pondus. En sådan stat er ingenting i sig selv. Ergo er det faktisk bindegalt, at de industrialiserede lande ikke skærer halvdelen af militærbudgettet og bruger pengene til at forske i og fremme energiuafhængighed. Det ville være langt, langt mere effektivt end hvad det så end er, man forsøger nu.
Men sådan ser koldkrigerne ikke på sagerne: Problemerne opfattes grundlæggende som militære og geopolitiske, og deres løsninger tilmed. Som under Den Kolde Krig. Men det er fortid, og vi lever i nutiden. Så vogt jer for de falske metaforer.
---
Og Holbrooke. Han rådgiver Obama. Hørte Holbrooke kalde dette et "Anschluss" på BBC World forleden. Eller også var det CNN. Og nazister må man jo bekrige, det var historiens lektie.
mandag den 11. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar