lørdag den 2. august 2008

Egoisme er et tveægget sværd

Tænker højt her. I liberalismens grundbog er økonomiens drivkraft egoismen, idet personlig vinding opnås ved at give andre det, de vil have. Producenterne konkurrerer med hinanden om at give forbrugeren det bedste produkt, fordi de vil tjene penge til sig selv, og forbrugeren vælger det bedste til prisen, fordi han vil være god ved sig selv. Liberalismen siger derfor at markedet bør reguleres så lidt som muligt, så disse markedskræfter kan virke uhindret, til alles bedste.

Det åbenlyse hul i denne teori er, at egoisme ikke nødvendigvis fører til ærlig konkurrence. Hvis egoisme er drivkraften, og markedsforvrængende moral og ideologi ikke er med i billledet, så kunne producenterne lige så vel finde på andre ting for egen vindings skyld. F.eks. kunne de lyve eller skjule oplysninger om produktet for køberen, lyve om andres produkter, eller finde sammen i et priskartel. Til skade for økonomiens effektivitet, men helt i tråd med et ureguleret marked.

Ergo er forbrugervenlig regulering godt for konkurrencen, og dermed for økonomien. Gennemsigtighed er det vigtigste. Kreditkrisen lægger en dæmper på investeringslysten, netop fordi folk ikke har verdens anelse om hvad der er foregået i bankerne, og hvor mange dårlige lån de sidder på. Bankerne ved det tit ikke engang selv. Det er også derfor det er en anelse bindegalt at udlicitere krig til private; krigszoner er gerne lovløse og uigennemsigtige; et mørke, hvori sælger kan undslippe ansvaret for den solgte ydelse.

3 kommentarer:

  1. Du er inde på noget helt rigtigt her, synes jeg.

    Den positive effekt af egoisme i et liberalt system forudsætter, at samfundet er i en ordnet, rolig normaltilstand.

    Derfor er det også skørt at udlicitere krig til private, som amerikanerne har gjort i Irak (jeg går ud fra, at det også er det du tænker på?)

    Et andet eksempel kunne måske være den hovedløse "udlicitering" i Rusland efter sammenbruddet af Sovjetunionen?

    Et eksempel på fornuften i at erkende dette forhold, er måske Tysklands (Vesttysklands) hurtige genopbygning efter 2. verdenskrig. Det ville de nok ikke have haft så stor succes med uden en kraftig offentlig styring og planlægning. Det modsiges ikke af, at det er et "kapitalistisk" land man fik genopbygget.

    Selv vil jeg mene, at det også er en forklaring på den høje produktivitet i de nordiske velfærdssamfund. Velfærdsordningerne sikrer mere generelt et velordnet samfund, med bl.a. mindre kriminalitet, og det medvirker til, at det private erhvervsliv trives optimalt (incl. god profit!).

    SvarSlet
  2. Derfor er det også skørt at udlicitere krig til private, som amerikanerne har gjort i Irak (jeg går ud fra, at det også er det du tænker på?)

    Ja, og Afghanistan. Det er også det mest ekstreme eksempel på frimarkedsfundamentalisme. Det er heldigvis ikke noget som europæerne gør i særlig stor stil, for det er dyrt, ineffektivt og korrumperende. Som Machiavelli sagde.

    Et andet eksempel kunne måske være den hovedløse "udlicitering" i Rusland efter sammenbruddet af Sovjetunionen?

    Kaoskapitalisme, ja, jeg husker feltråbet. Men det er mere mit indtryk at Jeltzin simpelthen gav bidder af statsindustrien til sine gode venner (der alle var højt på strå i partiet...) for en slik, og dermed skabte det oligarki, som Putin siden gik i flæsket på. Men jeg er ikke helt sikker på isen her.

    Selv vil jeg mene, at det også er en forklaring på den høje produktivitet i de nordiske velfærdssamfund. Velfærdsordningerne sikrer mere generelt et velordnet samfund, med bl.a. mindre kriminalitet, og det medvirker til, at det private erhvervsliv trives optimalt (incl. god profit!).

    Ja, netop. Skandinaviske lande har faktisk været meget gode til at få konkurrencen i omdrejninger, og sammen med lav korruption gør det de nordiske lande til relativt meget sikre lande for udlandet at investere i. Men der er god og dårlig regulering. Dårlig er erhvervsstøtte og bureaukratiske hindringer. Papirarbejdet i Danmark er efterhånden så omfattende at det gør det svært for små virksomheder at følge med; de store har folk til det.

    International frihandel er overvurderet, mener jeg. Det er vigtigere med den indre frihandel, det er nærmest hvert halvår man finder et priskartel i Danmark.

    De liberale har stirret sig blinde på skatteraten. Der skal selvfølgelig være incitament til personlig vinding, men det er der, og der er så mange andre faktorer at tage med i regnestykket.

    SvarSlet
  3. Skatteraten er selvfølgelig ikke ligegyldig (det er der næppe heller nogen der vil påstå) men spørgsmålet er, om ikke Danmark netop er et af de lande, hvor der mest tydeligt er behov for at lægge større vægt på andre faktorer (større end man traditionelt har gjort, og især større end liberalister er villige til).

    Så vidt jeg ved, er der da vist et par opinionsmålinger, der tyder på at mange ser sådan på det?

    SvarSlet