Et par tanker om Tyrkiet og valget.
1. Fantastisk kompliceret land. Jeg tror ikke, at nogen, der ikke har boet et stykke tid i Tyrkiet (jeg har ikke), kan sige noget om det uden at tage fejl det meste af tiden.
2. Jeg synes ikke om AKP, fordi alle religiøse partier kører efter en skjult dagsorden, og lederne af AKP har rigeligt med bagage i det henseende.
3. Jeg synes heller ikke om oppositionen, som kører på en meget grim nationalisme, og ikke helt har fattet hvad demokrati egentlig er.
4. Den militære opbygning langs grænsen til Kurdistan lægger op til invasion, og et sådant træk ville være klassisk indenrigspolitisk manipulation. Forresten skal Tyrkiet have valg om nogle dage.
5. Hvis Tyrkiet invaderer, kan jeg ikke se andet end at det ville blive en hurtig militær succés, hvorefter de tyrkiske tropper vil ende i en meget hård guerillakrig, med meget lange forsyningslinier over fjendtligt territorie, inkl. i det kurdiske Tyrkiet. De ville også blive inddraget i borgerkrigen i Irak. Det ville være militært dumt.
6. Tyrkiets generaler er dumme.
Akke ja.
torsdag den 19. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar