Mere om frimarkedsfundamentalister. I en kronik i JP fortæller redaktøren af det liberale 180grader om velfærdsstatens vederstyggeligheder. Nu gør den os kriminelle, absolut:
"Sammenhængen mellem kriminalitetsudviklingen og opbygningen af velfærdsstaten er klar."
Right-o. Så lad os se på kriminalitetsstatistikkerne over forskellige lande. Der er store problemer med at måle kriminalitet ved antallet af anmeldelser, som Ole Birk springer let hen over. Derfor er det en bedre metode at anvende en decideret kriminalitetsundersøgelse, end bare at bruge politiets anmeldelsesstatistikker. Men dem er der også problemer med. Så vi tager det med et gran salt.
Jeg anser mordraten for at være temmelig pålidelig, fordi mord bliver som regel anmeldt, og hvis de ikke bliver anmeldt, så er de svære at skjule. Den kan vi begynde med. Jeg vil være nådig og holde mig til OECD-medlemmer. Vi går ud fra, at Danmark er et velfærdssamfund, og at andre skandinaviske lande også er. Vi siger også at USA er liberalt, og post-Thatcher Storbritannien tilmed. Sikkert ikke så meget som Ole Birk Olesen kunne tænke sig, men nok til at kunne gøre forskellen tydelig.
Data fra 2006, mord pr. 100.000 indbyggere:
Norge - 0,78
Danmark - 0,79
Sverige - 2,39
Storbritannien - 2,03
USA - 5,9
Jeg vil tro at røveri også er nogenlunde pålideligt, ikke så meget som mord, men bedre end tyveri.
Data fra 1998-2000, fra FN, via Nationmaster, Sveriges tal fra BRÅ, røveri pr. 100.000 indbyggere pr. år:
Norge - 38,8
Danmark -58,0
Sverige -101
Storbritannien - 157
USA - 139
Og lad os prøve at gå lidt tilbage med mordraten, lad os sige 1980. Der er ikke så mange gode data før den tid. Husk at Olesen påstår kriminaliteten er gået op.
Mord pr. 100.000 indbyggere, Kilder til Storbritannien, USA, resten her.
Storbritannien - 1,25
USA - 10,2
Danmark - 1,3
Sverige -1,0
Norge - 1,1
Så igen, vås. Der ser ikke ud til at være nogen sammenhæng. Om noget kunne man sige det modsatte. Men som sagt, sammenfald betyder ikke nødvendigvis sammenhæng.
Det er svært at være liberal i et så velfungerende velfærdssamfund som Danmark, og Olesens metodik er kun at mærke efter med maven. Ud under den kolde bruser med ham.
Fun Fact Of The Day: Halvdelen af alle myrdede kvinder bliver myrdet af deres partner. Beware. (side 17)
tirsdag den 31. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Simplethen en fremragende post. Forbløffende så let man kan gendrive den slags vrøvl, bevæbnet med en PC-er og lidt sund fornuft.
SvarSlettak. Det er nemt, fordi Olesen har lagt så lidt arbejde i det selv.
SvarSletKære hr. Kommentar,
SvarSletTak fordi du har lagt mærke til min kronik. Men inden for mange let manipulerbare sjæle som Henrik Hansen tager dig mere alvorligt, end du fortjener, må jeg vist hellere påvise en grov fejl, du begår, og kommentere dine andre argumenter.
Du skriver:
”Der er store problemer med at måle kriminalitet ved antallet af anmeldelser, som Ole Birk springer let hen over.”
Det passer jo simpelthen ikke. Tværtimod skriver jeg:
”Der anmeldtes i 2005 fire gange så mange tyverier til politiet som i 1960, og det dækker ikke over, at danskerne bare er blevet mere nøjeregnende og derfor går til politiet med småting, som de ikke tidligere anmeldte. Anmeldelsesprocenten har de seneste 30 år ligget ret konstant på cirka 65.”
Læg mærke til, at jeg udtrykkeligt tager højde for de forskelle, der kan være på faktisk oplevet kriminalitet og antal anmeldelser, men som jeg pointerer: Hvad angår tyveri har anmeldelsesprocenten ikke ændret sig væsentligt i perioden. Jeg skriver videre:
”Voldsudviklingen har været den samme. Voldsofferundersøgelser peger på, at volden i hvert fald fordobledes fra midten af 1970'erne til midten af 1980'erne, og når volden siden har ligget på et konstant niveau, så skyldes det kun, at ungdomsårgangene er blevet mindre.”
Her tager jeg slet ikke udgangspunkt i anmeldelsestal, men derimod i kriminologernes voldsofferundersøgelser, der bygger på oplevet kriminalitet og ikke anmeldt kriminalitet. Jeg skriver videre:
”Hærværk var et næsten ukendt fænomen før velfærdsstaten, men i dag kender alle til det. Bare fra midten af 1970'erne til midten af 1980'erne fordobledes nemlig også antallet af danskere, som udsættes for hærværk.”
Igen er mit udgangspunkt ikke anmeldelser (hvis jeg havde brugte anmeldelsestal, så ville der have været tale om en firedobling), men derimod udsathed som redegjort for gennem kriminologiske undersøgelser.
Så hvor har du din påstand om min springen hen over problemer med rå anmeldelsestal fra? Intet andet end din fantasi.
Dernæst bringer du en række tal for mordrater og røverier i bl.a. USA og de skandinaviske lande. Men at bruge disse tal som dokumentation for, at lande med omfangsrige velfærdsstater har mere kriminalitet end lande med små velfærdsstater, er simpelthen ikke seriøst. Der er jo så meget andet, der helt grundlæggende adskiller USA fra de skandinaviske lande end blot det politiske system:
For det første er USA et land med en kulturelt meget mere sammensat befolkning end de befolkningsmæssigt homogene skandinaviske stater. Der er grund til at antage, at mennesker er mere tilbøjelige til at begå alvorlig kriminalitet mod folk, de opfatter som ”fremmede”, end mod folk de opfatter som en del af samme ”stamme”.
For det andet har USA mange meget store byer, som vi slet ikke har i Skandinavien, og det er primært i disse byer, at kriminalitetsniveauet i USA er højt.
Faktisk har USA også oplevet stigende kriminalitetstal siden 60erne, hvor man også der begyndte en kraftig udvidelse af udbetalingen af sociale ydelser fra det offentlige, mens man omvendt har set faldende kriminalitetstal efter 1996, hvor Clinton med en reform skar antallet af welfare-modtagere (svarer mest til danske kontanthjælpsmodtagere) ned til en tredjedel af det hidtidige niveau.
Jeg kunne med lige så stor ret have taget Schweiz med i en lignende sammenligning og brugt det til at påpege, at et land med en meget mindre velfærdsstat end den danske har både (lidt) lavere mordrate og (meget) lavere indbrudsrate. Men det går jo ikke an som andet end en anekdotisk oplysning, vel?
Hvad angår mordraten, synes jeg, det er mere interessant, at den i Danmark i dag er dobbelt så høj som i Danmark i 1960, hvor de offentlige udgifter kun udgjorde 25 procent af BNP (dengang var den offentlige sektor faktisk mindre i Danmark end i det daværende USA).
Så jeg synes modsat Henrik Hansen ikke, at du har leveret en fremragende post. Tværtimod synes jeg, at den er temmelig usaglig og domineret af meget store ideologiske skyklapper.
Ole Birk Olesen
Først, dokumentation, tak. Hvis du kan vise mig dine kilder - også om dine påstande om USA nu - så lader vi det lægge.
SvarSletDernæst: Jeg kan ikke tage godtage dine påstande, når du ikke sammenligner med andre lande. Man kan ikke bruge et eneste eksempel uden direkte årsagssammenhæng og konkludere det du gør. Det er simpelthen usagligt. Du bliver nødt til at sammenligne, som minimum, et velfærdssamfund med et ikke-velfærdssamfund. Helst flere på hver side. Men lur mig om ikke du mener at de skandinaviske lande er så unikke, at de højst kan sammenlignes med hinanden.
Men i så fald, hvordan forklarer du forskellen mellem Danmark og Sverige, når vi har stort set samme velfærdsstat? Når nu velfærdsstaten åbenbart er den eneste faktor i Skandinavien. Og hvis du ikke vil sammenligne med USA, hvordan forklarer du forskellen mellem Danmark og Storbritannien, som indenfor sine landsdele ikke er meget mere multikulturel end Danmark?
Hvorfor steg Storbritanniens kriminalitet under Thatcher? Hvorfor er den faldet under Blair?
mens man omvendt har set faldende kriminalitetstal efter 1996, hvor Clinton med en reform skar antallet af welfare-modtagere ... ned til en tredjedel af det hidtidige niveau.
Ifølge denne er de faldet siden 1993, og ikke 1996, så det kan ikke være pga. reformen.