Om Rusland, i lyset af denne IHT artikel og Ellemanns udmærkede kronik for nogen dage siden i Berlingske.
Rusland er et de facto diktatur. Et skin-demokrati med perfekte betingelser for fascisme. 'Ruslands Ungdom', som tjener samme rolle som brunskjorterne under Hitler og basijierne i Iran, er et stort skridt på vejen derhen. Jeg tvivler på at nogen regeringer i Europa ikke er klar over dette, uanset hvad de siger. Del-og-hersk via gasvåbenet har været strategien fra Putin, og Ellemann har ret, når han siger, at EU burde få sig en fælles modstrategi. Det er simpel magtpolitik, og det er ikke klogt at vige for Putins bøllerier.
Men ro på. Før vi udråber Putin til den nye Hitler (en ny om året, for i øjeblikket er året altid 1938...), bør vi se på Ruslands tilstand.
Fødselsraten er 1.3. Levealderen for mænd er 59, 15 år mindre end kvinder. De drikker sig ihjel. Økonomien hviler på gaseksport. Antallet af selvmord er mindst det firedobbelte af Danmarks. Velstandsfordelingen er til rotterne.
Alene det at Rusland er afhængig af gaseksporten gør landet ude af stand til andet end at bruge et økonomisk våben, som sagtens kan eksplodere i hovedet på dem selv. De kan også myrde kritikere i andre lande, men kun hvis de vil betale prisen, som er et endnu værre ry end det, de har i forvejen. Vi skal heller ikke glemme, at de allerede har elendige forhold til stort set alle naboer. Selv Kina er varsom.
Nazityskland var ved krigens begyndelse den førende industrination i Europa. Rusland er ikke engang i nærheden. En nutidig økonomi kan hverken separere sig fra den frihed som teknologien skænker, eller omverdenen. Korruptionen er kun blevet værre under Putin, selv om den har skiftet ham, og har fundet sig til rette på et mindre offentligt niveau end det under Yeltzin. En økonomi der kører sort kan sagtens fungere, men aldrig særlig godt. En stærk stat må nødvendigvis bygges af og på statstro borgere, og en politistat er en ringe erstatning.
I øvrigt må læseren gerne tænke over hvor klam Schröder er. Læs artiklen fra International Herald Tribune, og tænk på, at Schröder ledte Tyskland i syv år, før han kastede sig i armene på Putin.
lørdag den 7. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar