Sort bavl

Dum leder i Berlingske i dag. Den kalder anmeldelse af sort arbejde for angiveri. To ord med forskellig ladning.

Hvis angiveri bliver en del af den kollektive mentalitet, er vi allerede godt på vej mod de retsløse tilstande, der herskede i den nu hedengangne slyngelstat DDR, hvor myndighederne netop formåede at sætte borgerne op imod hinanden og gøre mistanken til selve tanken og overvågning til regimets livsnerve.

Tværtimod. Når det straffrit at bryde loven ved at arbejde sort, så har vi retsløse tilstande. Myndighederne har ikke opfordret folk til at angive hinanden, og den har heller ikke stikkere ansat til at spionere for sig. Anmeldelserne kommer af samme grund som man anmelder anden kriminalitet: Borgerpligt. Vi har i Danmark alt for længe tolereret sort arbejde, derfor er det udbredt. At sammenligne kriminalitetsanmeldelse med statsansatte stikkere i DDR er ideologisk forvrængning.

Og så dette lille guldkorn:

Sort arbejde er en tavs protest mod den politiske plyndring af den hvide økonomi og går hånd i hånd med et skatte- og afgiftsniveau i den røde ende af farveskalaen. Det er derfor ikke forkert at konkludere, at danskernes voksende angiveri viser velfærdsstatens bagside.

Det er altså ikke korruption, men protest. Lad os tage den lidt længere: Når man stjæler, er det en protest mod den private ejendomsrest. Når man kører for hurtigt, er det en protest mod fartbegrænsningerne. Når man tømmer selskaber, er det en protest mod reglerne om ansvarlig regnskabsføring. At bryde en lov er en protest mod denne lov. Så lad os sammenligne skatte- og afgiftsniveauet med korruptionen. Sætter man de to op mod hinanden, så viser der sig faktisk en omvendt proportionalitet. Altså det modsatte af Berlingskes leder. Der er ikke fantastisk godt sammenfald, og man skal huske på, at "sammenfald er ikke det samme som sammenhæng". Men rigeligt til at tilbagevise det frimarkedsfundamentalistiske ævl som jævnligt undslipper højrefløjens underbevidsthed.

Her kommer et udsnit, med korruption-opfattelsesindekset fra Transparency Int., 2006. Korruption er af sin natur svær at måle, så her er det bedste vi har. X-aksen er skattetryk i procent af BNP (fra OECD) fra 0 til 50%, y-aksen er korruptionstal fra 0 til 10, des højere des bedre.
























Data:
New Zealand, 36%, 9.6
Danmark, 49%, 9,5
Østrig, 43%, 8,6
Canada, 34%, 8,5
Tyskland, 35%, 8,0
Frankrig, 44%, 7,5
USA, 26%, 7,3
Portugal, 35%, 6,6
Tjekkiet, 38%, 4,8
Grækenland, 35%, 4,4
Tyrkiet, 32%, 3,8
Mexico, 18%, 3,3

Jeg er gevaldig træt af at højrefløjen giver sig ud for at være "fornuftig" og "pragmatisk", og ikke falder for ideologiske vrangforestillinger. Dette er et eksempel på en ideologisk vrangforestilling. Her er et andet. Det er som regel indenfor økonomi.